Andreas Brantelid modtog for nylig Kronprinsparrets Kulturpris. Tidligere har han modtaget Danmarks Radios P2-pris og Eurovision Grand Prix for Young Musicians i Wien. --
- Keld Navntoft/Scanpix
Kirstine Thye SKovhøj |
28. september 2009
Kultur skal vække stemninger og følelser. Det mener cellisten Andreas Brantelid, der netop har modtaget Kronprinsparrets Kulturpris
Hvad er din største kultur- oplevelse?
– Det var, da jeg var seks år gammel og hørte min far spille Brahms' Sekstet i G-dur, nr. to. Den har sit helt eget tonesprog, den minder ikke om noget andet.
– Min far havde taget mig med på turné for første gang. Det var i en lille by i Tyskland. For første gang oplevede jeg hele stemningen og livet omkring det at være musiker. Jeg sad helt alene og så min far, der svedte oppe på scenen. Min far og jeg havde en meget tæt kontakt, jeg kunne nærmest se, hvad han følte. Jeg fik en følelse af alvor, mens jeg sad der, og en følelse af, at nu gælder det virkelig. Jeg kunne se på ham, at han gav alt, hvad han havde i sig. Jeg kan også huske ham, der spillede på bratschen. Han var fra Rumænien, og han sad der og spillede hele sin livshistorie ud. Det var alvor – lige ud af hjertet.
– Man skal altid fortælle en historie med sin musik. Hvis man ikke kan det, skal man ikke være musiker. Når jeg spiller, har jeg ikke planlagt at fortælle en bestemt historie, jeg vil skabe følelser i mit publikum. Følelser, man ikke nødvendigvis behøver at sætte ord på.
Hvad er din seneste store læseoplevelse?
– Jeg har lige læst en bog om Chopin, fordi jeg er ved at indspille noget af hans musik. Den hedder "Chopin – His Life and Music" og er en meget konkret og faktabaseret bog, der gav mig et godt indblik i hans liv.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?– En bog, der har gjort rigtig stort indtryk, er komponisten Dmitrij Sjostakovitjs "Vidnesbyrd", som jeg læste, da jeg gik i otte eller niende klasse. Jeg var fascineret af Sjostakovitj, af hans musik og hans liv. Han levede i Sovjet under Stalin, hvor kunstnere ikke vidste, om de havnede i Sibirien dagen efter. Den frygt fik han kanaliseret ind i sin musik på en ironisk måde, der gjorde meget stort indtryk på mig.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?– Jeg vil anbefale, at man går i Operaen og hører Det Kongelige Kapel og operasangerne synge. Jeg har altid været stor Puccini-fan, jeg elsker Puccini. Så jeg vil anbefale alt af ham. Puccini går bare lige i hjertet, det er store følelser hele tiden. I mig vækker han basale følelser som kærlighed og sorg.
Hvad betyder kultur for dig?– Kultur er jo det, jeg lever mit liv efter. Jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden kultur. Det er dér, jeg henter min inspiration. Det kan være alt fra at gå i biografen til at læse en bog. I går aftes så jeg "Pigen der legede med ilden", som jeg synes var meget voldsom – jeg fik det nærmest fysisk dårligt af at se den. Men det er en stemning, jeg kan tage med mig videre og føre ind i musikken.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?– Klassisk musik synes jeg selvfølgelig fortjener noget mere opmærksomhed. Det gode er, at Danmarks Radio har så meget fokus på klassisk musik, så får mange flere mulighed for at lytte til klassisk musik og få en fornemmelse af, hvad det er.
– Men al kultur fortjener opmærksomhed. Det er os kunstnere, der skal bestræbe os på at få det ud til et så bredt publikum som muligt. Da jeg modtog Kronprinsparrets Kulturpris, nåede det jo langt ud, fordi det blev sendt i fjernsynet, og det er dejligt at vide, at der er så mange mennesker, der vælger at se med. Hvis jeg nu havde haft flere timer i døgnet, så kunne jeg godt finde på at tage ud på gymnasier og give koncerter der for at få flere unge til at lytte til klassisk musik.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?– Jeg er åben over for kunst, jeg synes, alle skal have en chance. Der er ikke noget kunst, jeg vælger fra, fordi jeg synes, det er mærkeligt.
bagsiden@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad