Sommeren igennem diskuterede man relikvier i det kirkelige Danmark med udgangspunkt i Knud den Hellige og den katolske kirkes ønske om at få udleveret to små knogledele af helgenkongen. Det var en usædvanlig debat, men sammenligner man med den opmærksomhed, som englænderne for tiden viser de jordiske rester af Sankt Thérèse af Lisieux, blegner den hjemlige ophidselse ved siden af den virak, der omgiver den franske helgen.

Fra midten af september og frem til den 12. oktober besøger hendes relikvieskrin 26 katolske kirker samt et fængsel og den anglikanske York Minster, og kommentatorer taler om, at man skal tilbage til middelalderen for at finde en tilsvarende entusiasme.

Formatet er også ganske anderledes. Her drejer det sig ikke om en fjern vikingekonge, men om en af de mest elskede helgener i nyere katolsk historie. Ej heller er der som i Danmark tale om at overføre relikvier fra et blivende sted til et andet, men om en verdensturné, hvor dele af en fod og en lårbensknogle fra helgenindens skelet har besøgt over 40 lande de sidste 12 år. Og endelig nyder det usædvanlige initiativ den engelske statskirkes støtte, mens det er landets ateistiske bannerførere, der koger af forargelse.

Thérèse var en fransk karmeliternonne, som døde af tuberkulose i 1897 i en alder af 24 år, og hvis selvbiografi, "En sjæls historie", blev en international bestseller. Hun indtrådte som ganske ung i det kloster i Lisieux i Normandiet, hvor to af hendes søstre allerede var nonner. Livet i klostret var dog ikke altid let, og for at håndtere hverdagens mange udfordringer udviklede Thérèse sin berømte "lille vej"- filosofi med dens principper om, at det er lige så smukt at vise sin kærlighed til Gud i de små og ganske dagligdags ting, man gør, som i mere heroiske gerninger. Disse tanker løber som en rød tråd gennem hendes selvbiografi, og på et tidspunkt, hvor kristne mest så hen til Gud i ærefrygt, var Thérèses forestillinger om et fortroligt venskab med Kristus revolutionerende.