FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Danmark

Læger opfordrer til civil ulydighed i asylsager

29. sep 2009 00:00 Lægeløftet forpligter til at yde hjælp til afviste asylsøgere – uanset om det betyder brud på loven. Sådan lyder det fra Kristelig Lægeforening. Den bakkes op af Lægeforeningen og formanden for Danske Regioner, Bent Hansen

Share
Debat (1)
Links
Læs også
Line Vaaben
line vaaben skribent journalistArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
Lægeløftet forpligter lægerne at yde hjælp til afviste asylsøgere -- også selvom det strider mod gældende lov. -- stock.xchng

Lægeløftet står over loven, og som kristen har man en særlig pligt til at hjælpe mennesker i nød. Det mener Kristelig Lægeforening, der under sit årsmøde i weekenden valgte at forfatte en fælles udtalelse om lægebehandling af afviste asylsøgere. Dermed sætter de skub i debatten om civil ulydighed og lægeløftets ukrænkelighed.

– Vores holdning er, at vi er forpligtede både af lægeløftet og buddet om næstekærlighed til at hjælpe syge mennesker. Hvis det i nogle tilfælde er kriminelt, må vi tage den straf, der ligger i det, siger formand for Kristelig Lægeforening Hans Holmsgaard og tilføjer, at der var massiv opbakning til udtalelsen på foreningens årsmøde.

Det skabte debat i lægekredse, da en jordemoderstuderende fra foreningen Kirkeasyl for nylig fortalte, at hun havde hjulpet en flygtningekvinde, der skjuler sig for myndighederne, med at blive scannet under en graviditet. Formanden for Lægeforeningens etiske råd mente, at det var misbrug og tyveri at benytte sig af hospitalernes faciliteter uden om det normale system. Siden har flere læger efterlyst en mere nuanceret holdning.

Og næstformand i Lægeforeningen, Yves Sales, hilser debatten velkommen:

Annonce
– Vi rammer ind i et dilemma mellem det inderste i lægegerningen – at hjælpe folk i nød – og det mere formelle hensyn, at gøre det i overensstemmelse med reglerne. Det er rigtig svært som læge at holde sig til formaliteter, når vi taler om en så udsat gruppe. Men der er forskellige meninger om det, siger Yves Sales, der som praktiserende læge selv har taget stilling:

– Jeg er endnu ikke blevet konfronteret med det direkte, men hvis det skulle forekomme, at jeg fik en henvendelse om at hjælpe en akut syg, som ikke havde et sygesikringskort, ville jeg klart gøre det. Og det tror jeg i øvrigt er den dominerende holdning blandt læger, siger han.

Og lægerne bliver bakket op af deres nærmeste arbejdsgiver, formand for Danske Regioner Bent Hansen (S):

– Jeg har fuld respekt for lægeløftet, og jeg vil ikke påtvinge nogen af mine ansatte at se bort fra det. Mennesker i akut nød hjælper vi. Vi spørger ikke efter papirer og pengepung, hvis nogen har brug for hjælp. Hvis det viser sig bagefter, at det er et særtilfælde, hvor man ikke har nogen chance for at betale, så må man finde ud af det. Jeg vil ikke have et system, hvor højre baglomme kommer før lægeløftet, siger Bent Hansen, der tilføjer, at det under alle omstændigheder hører til sjældenhederne:

– Det er så få tilfælde, at jeg ville have det utroligt dårligt med at lave en sag ud af det, hvis det kom til mit kendskab, siger han.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Massiv kritik af katolsk biskop
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
Dansk biskop: Også misbrug i den katolske kirke i Danmark
Hvor blev kommunernes milliarder af?
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 


Afstemning

Ser du mere positivt på homoseksuelle vielser i folkekirken end for 10 år siden?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
- Bibelen er vor kulturs grundskrift
- Guds ord tåler uenighed
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus
10 nye former for kirke, der ikke chokerer din bedstefar
Konkurrent til rådhus og kirke fører sig frem

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: