Lægeløftet står over loven, og som kristen har man en særlig pligt til at hjælpe mennesker i nød. Det mener Kristelig Lægeforening, der under sit årsmøde i weekenden valgte at forfatte en fælles udtalelse om lægebehandling af afviste asylsøgere. Dermed sætter de skub i debatten om civil ulydighed og lægeløftets ukrænkelighed.

– Vores holdning er, at vi er forpligtede både af lægeløftet og buddet om næstekærlighed til at hjælpe syge mennesker. Hvis det i nogle tilfælde er kriminelt, må vi tage den straf, der ligger i det, siger formand for Kristelig Lægeforening Hans Holmsgaard og tilføjer, at der var massiv opbakning til udtalelsen på foreningens årsmøde.

Det skabte debat i lægekredse, da en jordemoderstuderende fra foreningen Kirkeasyl for nylig fortalte, at hun havde hjulpet en flygtningekvinde, der skjuler sig for myndighederne, med at blive scannet under en graviditet. Formanden for Lægeforeningens etiske råd mente, at det var misbrug og tyveri at benytte sig af hospitalernes faciliteter uden om det normale system. Siden har flere læger efterlyst en mere nuanceret holdning.

Og næstformand i Lægeforeningen, Yves Sales, hilser debatten velkommen:

– Vi rammer ind i et dilemma mellem det inderste i lægegerningen – at hjælpe folk i nød – og det mere formelle hensyn, at gøre det i overensstemmelse med reglerne. Det er rigtig svært som læge at holde sig til formaliteter, når vi taler om en så udsat gruppe. Men der er forskellige meninger om det, siger Yves Sales, der som praktiserende læge selv har taget stilling:

– Jeg er endnu ikke blevet konfronteret med det direkte, men hvis det skulle forekomme, at jeg fik en henvendelse om at hjælpe en akut syg, som ikke havde et sygesikringskort, ville jeg klart gøre det. Og det tror jeg i øvrigt er den dominerende holdning blandt læger, siger han.

Og lægerne bliver bakket op af deres nærmeste arbejdsgiver, formand for Danske Regioner Bent Hansen (S):

– Jeg har fuld respekt for lægeløftet, og jeg vil ikke påtvinge nogen af mine ansatte at se bort fra det. Mennesker i akut nød hjælper vi. Vi spørger ikke efter papirer og pengepung, hvis nogen har brug for hjælp. Hvis det viser sig bagefter, at det er et særtilfælde, hvor man ikke har nogen chance for at betale, så må man finde ud af det. Jeg vil ikke have et system, hvor højre baglomme kommer før lægeløftet, siger Bent Hansen, der tilføjer, at det under alle omstændigheder hører til sjældenhederne:

– Det er så få tilfælde, at jeg ville have det utroligt dårligt med at lave en sag ud af det, hvis det kom til mit kendskab, siger han.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk