KLM er et fag med masser af potentiale og plads til at beskæftige sig med religionens mange aspekter, mener Michael Riis. -
- Sonny Munk Carlsen/Scanpix Denmark
Michael Riis |
30. september 2009
Kritikken af læreruddannelsens kristendomsfag (KLM) hviler på et meget tyndt grundlag. KLM er et aktuelt og bredt professionsrettet kulturfag, der tager religion alvorligt som element netop i den kulturelle sammenhæng, mener Michael Riis fra Seminariernes Religionslærerforening
NATIONALRELIGIØS selvfedme er en grim ting. Unuancerede kortslutninger mellem politik og religion og mellem fortid og nutid og mellem teori og praksis ligeså. At spejle sine egne bedste sider i den andens værste sider giver sjældent et realistisk billede af hverken en selv eller den anden eller af mulighederne for at komme overens med hinanden.
Mine kolleger Ane Kirstine Brandt og Pia Böwadt har foretaget en undersøgelse, skrevet en rapport og fulgt op med en kronik i Kristeligt Dagblad den 24. september med en stærkt foruroligende konklusion: Læreruddannelsesfaget KLM (kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab) medvirker til disse grimme ting – som fag: "I dag lades de lærerstuderende i stikken med et fag, der ofte giver et fortegnet billede af såvel kristendom som islam og dermed ikke ruster dem til deres profession. Det bør der rettes op på."
Denne konklusion når de frem til på basis af deres læsning af et udsnit (12 procent) af et udsnit (det skriftlige oplæg til den mundtlige eksamen) af eksamenspræstationer, der blev i afviklet i KLM-fagets år 1 i dansk læreruddannelse.
I DETTE MATERIALE har de fundet studentereksempler på alle de nævnte ting. Men har de dermed empirisk belæg for også at udpege årsagen til de konstaterede eksempler på misforståelser? Jeg går ikke på vingerne som den store sociologi-ørn, men er det ikke netop denne fejl, fagfolk ofte beskylder ideologer og politikere for: at kortslutte fra kendsgerninger (kriminalitet forekommer) til vilkårlige årsager (straffene er for korte)? Her: Visse studerende skriver noget vrøvl. Årsag: Faget er noget møg. Det lader de studerende i stikken.
Validiteten af undersøgelsens konklusion (som den fremstår i kronikken) er således anfægtelig allerede af rent metodiske grunde, vil jeg mene. Heldigvis, kan man sige – for os, der er undervisere i faget.
Rapporten munder ud i en række anbefalinger, hvoraf de mest konkrete retter sig mod fagets officielle beskrivelse – rapportforfatterne gætter altså på, at det skulle være faget selv, der er årsag til de elendigheder, de finder eksempler på. Der er nu tale om meget små forslag til justeringer af formuleringerne, og man kan være lige så usikker på, om de virkelig kan få en virkning, som man kan være på, om de eksisterende formuleringer overhovedet er i nærheden af at være en årsag til de eksempler på studenterfejlforståelser, som rapporten viser eksempler på.
Men beskyldningerne mod selve faget er virkelig grove, og der kaldes på ændringer af fagets mål og indholdsbeskrivelser, så man er nødt til at spørge igennem og være helt konkret:
Hvad er det i det nuværende fag, der skulle forhindre den uddybede religionsfaglighed, den kritiske tekst læsning og de øvrige aktiviteter, kronikforfatterne efterlyser? Er de ikke allerede til stede?
Hvis man ser bort fra, at noget selvfølgelig altid kan blive "mere omfattende", hvor er det så, at det nuværende KLM-fag, altså selve beskrivelsen af faget, lader de lærerstuderende i stikken og ikke bidrager til at ruste dem til deres profession?
Fremprovokerer fagets nuværende navn og beskrivelse virkelig bestemte svar i retning af de grimheder, jeg indledte med? Er der noget som helst i fagets nuværende formål og indhold, der forhindrer en underviser eller en studerende i at konkludere "nul og niks", når emnet er evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark? Skønt det ville være et fagligt mangelfuldt svar!
Til besvarelsen af disse spørgsmål bidrager selve undersøgelsen faktuelt med – nul og niks. Synspunktet, at faget lader de studerende i stikken og ikke kvalificerer til lærergerningen, har man da lov at have – men empirisk belæg for det har man ikke med denne undersøgelse.
KLM er et nyt og aktuelt og bredt professionsrettet kulturfag, der tager religion alvorligt som element netop i den kulturelle sammenhæng.
På så tyndt et grundlag som rapportens at insinuere, at det er fagets beskrivelse, der lægger op til grimhederne i indledningen, det er faktisk selv en grim ting.
Det er ubeføjet miskreditering af et fag, der allerede med de nuværende rammer rummer masser af plads og potentiale, også til beskæftigelse med de sider af religionerne, der vitterlig intet har med nation og demokrati at gøre eller ligefrem forholder sig direkte oppositionelt til det.
Michael Riis er formand for Seminariernes Religionslærerforening
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad