– Vi synes, det er helt forkert, at konfirmationsforberedelsen overhovedet skal have indflydelse på skolens skemaplanlægning. Du kan slet ikke sidestille det, der sker hos præsten, med det , der sker i skolen, siger Christine Antorini, uddannelsesordfører for Socialdemokraterne.

Også i Liberal Alliance undrer man sig over den manglende kristendomsundervisning i 7. klasse, og Villum Christensen, uddannelsesordfører i partiet, siger, at han har stor sympati for forslaget om at indføre kristendomskundskab i 7. klasse.

For at det politiske ønske om kristendomskundskab på alle klassetrin kan opfyldes, kræver det, at der ændres i folkeskoleloven. Heri står der nemlig, at der skal undervises i faget på alle klassetrin med undtagelse af det år, konfirmationsforberedelsen finder sted. Det er den lovgivning, undervisningsminister Bertel Haarder er åben for at se nærmere på.

I Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er uddannelsesordførerne også uforstående over for, at konfirmationsundervisning i dag kan erstatte et skolefag.

– Der er jo altså mange, som ikke bliver konfirmeret i dag, lyder en del af argumentationen fra Pernille Vigsø Bagge (SF), der i øvrigt også mener, at faget bør omdøbes til religionskundskab.

Hun bakkes op af Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

– Man siger i dag, at kristendomskundskab ikke er forkyndende, men det argument undergraver man totalt, når eleverne så ikke har faget det år, de går til præst. Man kunne løse de her problemer, hvis man droppede kristendom i skolen og i stedet fik et religionsfag, som man selvfølgelig også skal have det år, konfirmationsundervisningen finder sted, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hos Religionslærerforeningen ser formand John Rydahl frem til, at de nye udmeldinger kan føre til en konkret ændring.

– Det vil være særdeles ønskeligt, fordi man så vil få et kontinuerligt fagforløb uden et hul i konfirmationsåret, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Folkeparti, mens De Radikale stadig overvejer forslaget.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk