Nogle muslimske piger går til lægen for at få et bevis på, at de er jomfruer, inden de skal giftes.

Men det er alt andet end fornuftigt, lyder det fra Naveed Baig, imam ved Rigshospitalet og Herlev Hospital.

- Det er kønsdiskriminerende. Hvis man ønsker at leve på den måde, at man gerne vil undgå sex før ægteskabet, gælder det lige så meget for mænd som for kvinder. Men med disse jomfruattester fokuserer man på de muslimske piger, siger Naveed Baig.

Spørgsmål om tillid
En brevkasse på nettet tager imod spørgsmål om seksualitet og jomfrudom fra muslimske piger, og socialrådgiver og sygeplejerske Kristina Aamand, der står bag hjemmesiden, fortæller til DR Nyheder, at flere henvender sig med spørgsmål om jomfruattester.

Men selvom problematikken dukker op med jævne mellemrum, mener Naveed Baig, at omfanget er begrænset.

- En læge må selv vurdere om han eller hun kan være til hjælp og lave et certifikat, hvis kvinden er i knib. Men det er ikke fornuftigt, for det er spørgsmål om tillid – mellem forældrene og deres børn. Og det er også sådan, at hvis man har mistet sin mødom, så afhænger det af forholdet mellem mennesket og Gud, siger Naveed Baig.

Kulturelle bevæggrunde
Han peger på, at tankegangen om jomfruelighed findes i mange religioner og kulturer – både blandt muslimer, ortodokse, Jehovas vidner, katolikker, evangelister og andre kristne retninger. Alligevel har det ikke nødvendigvis noget at gøre med de religiøse skrifter.

- Det har for det meste noget at gøre med kulturelle bevæggrunde, hvor man ønsker at bevare renligheden eller jomfruheden. I mange kulturer har man en forestilling om seksualitet, som er anderledes end den måde, vi ser på seksualitet i Vesten generelt, siger Naveed Baig.

Seksualiteten i Vesten er uadvendt og synlig, hvorimod i mange andre kulturer er den indadvendt og personlig, ifølge Naveed Baig.

Han understreger, at han ikke vil gøre sig til dommer over jomfruattesterne. Ideen om jomfruelighed er en ting, og det at 'kræve' attester fra forældrenes eller pigernes side er en helt anden. Pigerne skal ikke gennemgå den form for psykisk og social pres, når drengene kan gøre, som det passer dem, siger han.

- Men refleksion er altid godt, og vi er ansvarlige over for vores handlinger. Det handler om den enkeltes forhold til Gud, og hvordan man vil se sit liv, siger Naveed Baig.