Alle kan blive ensomme

- Meget kliche-agtigt kan man sige, at vi hver især jager lykken og opsøger dem, der kan bidrage til vores lykke. Dem, der ikke kan følge med i ræset, bliver sat helt af. Derfor kommer der en større og større restgruppe, fortsætter han.

Indadvendt eller udadvendt
Selvom alle ifølge Torben Bechmann Jensen er i risiko-gruppen, adskiller vi os fra hinanden ved vores forskellige behov for at være sammen med andre. Og det kan man afkode ud fra vores typologi, forklarer lærer og terapeut Sysser Malling. For selvom alle mennesker er forskellige, er der alligevel nogle personlighedstræk, der går igen hos os, mener hun.

Et personlighedstræk kan være, om man er introvert eller ekstrovert – det som man populært kalder indadvendt eller udadvendt.

- Når man er til fest, er der altid nogle gæster, man ikke kan undgå at lægge mærke til. De fylder meget – de er sjove, de danser, og de snakker med alle og enhver. Det er de ekstroverte. Men nede i den anden ende af festlokalet sidder en lille gruppe og snakker stille og roligt. Det er de introverte, siger Sysser Malling.

De ekstroverte tror, at den lille gruppe sidder og keder sig og vil forsøge at hive dem op på dansegulvet. Men i virkeligheden sidder de og hygger sig, fordi de sidder sammen med nogle få. Og de vil typisk synes, det er irriterende at blive forstyrret, fortæller Sysser Malling.

Netop det personlighedstræk, mener Sysser Malling, kan have betydning for, om et menneske bliver ensom.

- Typologien spiller i den grad ind på, om man føler sig ensom, eller om man har behov for at være alene. En såkaldt introvert har ikke behov for lige så meget kommunikation med andre. Deres indre batteri bliver ladet op ved at være alene. De ekstroverte får derimod deres energi ved at være sammen med andre, forklarer hun.

Begge typer kan blive ensomme
Ifølge Sysser Malling vil de ekstroverte oftere føle sig ensomme, fordi de har et større behov for kontakt med andre mennesker.

- Men de vil til gengæld være bedre til at gå ud og få fat i mennesker, der kan opfylde deres behov, siger hun.

Introverte kan med længsel se frem til at have tid for sig selv, hvor de kan få lov til at have deres tanker i fred. Men hvis de introverte ikke føler, at de har muligheden for at få selskab, kan de også blive ramt af ensomhed, forklarer Sysser Malling.

Hun har rådgivet virksomheder og institutioner i, hvordan medarbejderne skal forstå og kommunikere med hinanden. Og ligesom med dem, forestiller Sysser Malling sig også, at det vil være en fordel, at man sætter sig ind i menneskers typologi, når man skal rådgive ensomme. For typologien kan være et værktøj til at forstå andre mennesker bedre.

- Jo mere man ved om andres typologi, jo nemmere er det at forstå deres tankegang, siger hun.

Den enkelte er i centrum
Men ensomhed kan være et svært emne at tage hul på. For vi lever i en kultur, hvor det er tabu at tale om, mener Tobias Rasmussen, der er formand for værestedet Transmogriffen, hvor unge ensomme kan søge hjælp og rådgivning.

- Jeg oplever helt klart, at ensomhed er meget tabuiseret. Vores selvrealiseringskultur, hvor man helst skal have gang i en hel masse ting, er meget tydelig. Det at være ensom eller bare have nogle dage, hvor man ikke ser andre end sig selv og måske bare sidder derhjemme fredag aften, er meget pinligt og meget tabubelagt, siger Tobias Rasmussen.

Men der er hjælp at hente. I Danmark findes der en række væresteder og chatfora for ensomme. Ensomme unge har for eksempel mulighed for at søge hjælp og rådgivning hos værestederne Ventilen og Transmogriffen. Og Ældre Sagen driver initiativet Besøgsvenner for ensomme ældre.