Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Klokkeringning for klimaet skaber splid til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klokkeringning for klimaet skaber splid

Sognepræst i Hørup Agnete Raahauge finder det "dybt ubehageligt", at kirkernes klokker i forbindelse med det store klimatopmøde i København til december skal stilles til rådighed for, hvad hun definerer som verdslige, politiske mærkesager. -

- stock.xchng.

9 debatindlæg Hold mig opdateret

Kirkernes fælles klokkeringning i anledning af klimatopmødet i december bliver nu voldsomt kritiseret af en sognepræst, der kalder ringningen politisk. Hendes biskop er uenig

Hvem skal klokkerne egentlig ringe for?

Det spørgsmål stiller sognepræst i Hørup Agnete Raahauge i et åbent brev til biskop Niels Henrik Arendt i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.

Agnete Raahauge finder det "dybt ubehageligt", at kirkernes klokker i forbindelse med det store klimatopmøde i København til december skal stilles til rådighed for, hvad hun definerer som verdslige, politiske mærkesager. Endnu mere beklageligt er det, at biskoppen opfordrer alle menigsrådene til at deltage i klokkeringningen i tilknytning til topmødet.

I forbindelse med klimatopmødet i december vil kirker i både Danmark og resten af verden ringe med kirkeklokkerne 350 gange for at kalde til alarm, bøn og håb for skaberværket, og det er altså den begivenhed, Agnete Raahauges aversioner er rette mod.

Annonce
– Mig forekommer biskoppens støtte til klokkeringningen den 13. december at være endnu et symptom på den politisering af folkekirken, som vi for nylig så i gruppen Kirkeasyls udnyttelse af Brorsons Kirke. En politisering, som i længden vil give folk mere og mere despekt for den kirke, der er til fals for enhver politisk sag, som kan give den publicity, siger Agnete Raahauge i brevet.

Hendes biskop, Niels Henrik Arendt fra Haderslev Stift, er helt uenig i hendes kritik.

– Vi er bestemt ikke til fals for publicity. Klimaet er i mine øjne en af de folkelige sager, der burde være et fælles anliggende. For mig at se er det Agnete Raahauge, der er på vej til at politisere alt ved at sige, at spørgsmålet om klodens velbefindende nu også er blevet del af den politiske dags-orden. Efter min mening er klimaspørgsmålet et fælles folkeligt spørgsmål, der ligger over det snævert politiske, siger Niels Henrik Arendt.

Samtidig understreger han, at det er ganske frivilligt, om de enkelte kirker har lyst til at være med i klokkeringningen.

– Det er en sag, som man kan drøfte i det enkelte menighedsråd. Det er ikke et forsøg på at spænde de enkelte sogne for klimapolitisk spørgsmål, som de ikke kan støtte. Men der har igennem tiden været en forståelse af, at klokkeringninger også kan tjene folkelige, politiske formål i akutte situationer, som når fjenden var i landet, og det er den tradition, jeg ser i klokkeringningen. Nogle vil selvfølgelig mene, at klimaproblemet ikke er akut nok til det formål, men så kan de jo bare lade være, siger han.

I sit brev sætter Agnete Raahauge også spørgsmåltegn ved, om Kirkeministeriet overhovedet har givet tilladelse til ringningen. Ifølge ministeriets vejledning om klokkeringning fra 1993 kan biskopperne nemlig frit give sognene dispensation fra de gældende regler for klokkeringning – dog ikke for ringninger i verdsligt øjemed, som kræver en særlig tilladelse fra netop Kirkeministeriet.

Biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller, der er med i Klimagruppen under Danske Kirkers Råd, som står for klokkeringningen, kan dog fortælle, at der er givet grønt lys til projektet.

– Der er spurgt om tilladelse både i Kirkeministeriet og Beredskabsstyrelsen, og der er ingen problemer. Hvis menighedsrådet beslutter det, er det o.k. at ringe med klokkerne den 13. december som en lokal markering i forbindelse med klimatopmødet i København. Der har altid været en tradition for, at kirkeklokkerne også blev brugt ved verdslige formål, og det er den, vi følger her, siger Peter Fischer-Møller.

Qua sin deltagelse i klimagruppen er det ham, der har opfordret sine bispekolleger til at sende opfordringen om klokkeringning ud til sognene. Som Niels Henrik Arendt understreger han, at det er ganske frivilligt, om man vil være med.

– De, der synes, at kirken ikke skal blande sig, kan bare sige nej tak. Men personligt mener jeg, at kirken har meget at byde på i forhold til klimaspørgsmålet, siger Roskildes biskop.

schelde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Klokkeringning for klimaet skaber splid

Paulus, publiceret d.01/10 13:02 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokkeringning for klimaet skaber splid
Naturligvis er klimadebatten politisk. Hvad skulle den ellers være?
Del Link

Re: Klokkeringning for klimaet skaber splid

annasøs, publiceret d.01/10 19:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokkeringning for klimaet skaber splid
Hvem skabte jorden? Hvem har givet den som gave til alle levende væsener? 'Hvem ringer klokkerne for'?

Det er underligt som nogle af folkekirkens præster gennem længere tid har fortolket kristendom, folkekirkens formål og funktion på en måde der i hvert fald ikke passer til den kristendom, den kristne kultur, de kristne læresætninger jeg er vokset op under (jeg er født i 1957). Jeg tænker især på næstekærlighed, men også den store rummelighed jeg mener kristendommen har. I kirken er ALLE velkomne!

Nu er klimakrisen så dømt ensidig politisk af en præst, en sag folkekirken ikke skal blande sig i!!! 'Skidt for sig og snot for sig'? Verden er en helhed, vi deler tingene op for at kunne overskue dem, men de hænger jo sammen. Religion er en privatsag, men det private følger med i alle sammenhæng, hver gang vi mennesker handler. Derfor hører religion naturligvis også hjemme i alle rum, hvor mennesker færdes, herunder det såkaldt offentlige rum.

Hvis præsten, kirken, klokkerne ikke skal minde os om at passe på vores vidunderlige jord, hvem i alverden skal så?

Mvh Anna Sørensen
Del Link

Re: Klokkeringning for klimaet skaber splid

Paulus, publiceret d.01/10 19:56 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokkeringning for klimaet skaber splid
@annasos

Man skal ikke blande kristendom og politik. Som Jesus sagde: "Mit rige er ikke af denne verden". Kirken skal være hævet over det politiske slagsmål, fordi den er for alle kristne danskere, uanset partifarve.

Desværre har vi fået nogle stærkt politiserende præster og biskopper, der tror, at kirken er et politisk parti. Det er misbrug af kirken. Kirkens formål er udelukkende at forkynde evangeliet rent og purt.
Del Link

Re: Klokkeringning for klimaet skaber splid

Ulla, publiceret d.01/10 20:18 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokkeringning for klimaet skaber splid
Hej Paulus

Klima er langt mere end politik, for tager du politikken ud af klimaet, så vil du stadig stå med de reelle problemer og udfordringer, som vi står overfor.

Og da klimaforandringerne kommer til at ramme os alle, politik uanset, - så har den en almengyldig berettigelse. Og hvor problemstillingen har almengyldig karakter, der har folkekirken til enhver tid ret til at "blande sig".

En kirke som ikke forholder sig til den verden, som den er en del er, bliver meget hurtig ligegyldig. Jesus selv forholdte sig også til det omgivende samfund samt de mennesker, han mødte på sin vej. At være en del af folkekirken betyder således ikke, at man er forpligtet til at melde sig ud af af den helhed, som man indgår i.

Med venlig hilsen
Ulla
Del Link

Re: Klokkeringning for klimaet skaber splid

Frank Jensen, publiceret d.02/10 08:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokkeringning for klimaet skaber splid
Jeg forstår ikk helt artikkel-skribentens kommentar, at der skal ringes for HÅB for skaberværket.
MON ikke gud vil kunne sørge for skaberværkets fremtid? Der siges klart i biblen i Prædikeren 1:4 at jorden skal bestå for evigt!
Og der siges også klart i Åbenbaringen 11:17-18 at GUD vil ødelægge - eller fjerne - dem der ødelægger jorden.
Så HÅB for skaberværket - jeg tror faktisk det ligger i GUDS hænder...
Del Link

Re: Klokkeringning for klimaet skaber splid

snedsted, publiceret d.02/10 10:37 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokkeringning for klimaet skaber splid
KLOKKEKLANG.

"De tusind tårne tog til at tone, så landet fyldtes af klokkers klang".

Mange - i hvert fald ældre - danskere kender disse linier fra Mads Nielsens smukke digt "Danmark Frit" (1945). De skildrer poetisk en historisk klokkeringning den 5. maj 1945 klokken 8 om morgenen, - det tidspunkt på hvilket den tyske kapitulation i Danmark blev gældende.
Det er et eksempel på en verdslig klokkeringning fra danske kirketårne, som helt klart var upolitisk.

Agnete Raahauge har en pointe, når hun kritiserer opfordringen til menighedsrådene om klokkeklang i forbindelse med klimemødet i København i december. Dette storpolitiske møde er ikke, som biskop Arendt hævder, højt hævet over politiske diskussioner. Spørg blot Bjørn Lomborg!

Folkekirken bør holde sig for god til at lade sig trække rundt i manegen i forbindelse med dette prestige-topmøde.

Forestil jer, at vi skulle høre klokkeklang netop idag, den 2. oktober, - den dag i 1972, hvor 2/3 af den danske befolkning sagde ja til medlemskab af EF. Det ville vi vel alle gerne have os frabedt.
Men stiller man først kirkens klokker til rådighed for én politisk sag, er der kun fantasien til at sætte grænser for, hvad det er rimeligt at markere med klokkeklang.

Carsten Snedsted.
pens. socialrådgiver, Odense.
Del Link

Re: Klokkeringning for klimaet skaber splid

Per Heyn, publiceret d.02/10 22:17 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokkeringning for klimaet skaber splid
Snedsted kalder klokkeringningen 5.maj 1945 for UPOLITISK!!
Den var et folkeligt udtryk for glæde over befrielsen fra ét politisk system - befordret af vores allierede England, Sovjetunionen og USA.
Og en hyldest til den indtil dagen før ulovlige partisanbevægelse, der i høj grad var politisk. Bestående af det yderste venstre og det yderste højre.
Alt andet er "Matador"-romantik.

Men uventet er det ikke, at den kirkelige højrefløj lugter ubehagelige kirkegængere.
Del Link

Re: Klokkeringning for klimaet skaber splid

Paulus, publiceret d.03/10 09:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokkeringning for klimaet skaber splid
For det første er klimadebatten i høj grad politisk. For det andet er videnskabsmændene dybt uenige om klimaet bliver varmere. Der er danske klimaforskere, der forudser, at vi nærmer os en ny istid.

Hele denne politiske og videnskabelige debat skal kirken ikke blande sig i, men i stedet koncentrere sig om dets formål: At forkynde evangeliet.
Del Link

Re: Klokkeringning for klimaet skaber splid

Paulus, publiceret d.03/10 09:15 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokkeringning for klimaet skaber splid
@Per Heyn

Det er rigtigt, at det var nationale kredse - Dansk Samling og unge konservative - der startede modstandsbevægelsen. Efter angrebet på Sovjetunionen kom kommunisterne. Men i 1945 var modstandsbevægelsen en bred folkelig bevægelse - med undtagelse af de radikale.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock