Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Han skal passe på rigets stamtræ til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han skal passe på rigets stamtræ

57-årige stadsarkivar i Vejle Asbjørn Hellum forlader 1. november Vejle Stadsarkiv til fordel for ønskejobbet som rigsarkivar i Rigsarkivet, som tæller alle centrale danske myndigheder samt privatpersoner og organisationer. Rigsarkivets læsesale har arkivalier fra 1100-tallet og besøges årligt af omkring 19.000 slægtsforskere, forskere og studerende. -- Privatfoto.

-

Kommenter Hold mig opdateret

I arkivverdenen er Asbjørn Hellum kendt og respekteret. Stadsarkivaren i Vejle var derfor selvskrevet til jobbet som leder af rigets arkivalier

Det er den højest opnåelige post for arkivarer, som Asbjørn Hellum nu kan bryste sig af. Den 57-årige historiker skal nemlig lede rigets arkivalier og sørge for, at bevarelsen af dansk kulturarv fra Rigsarkivet forbliver på et højt niveau.

At valget faldt på Asbjørn Hellum, leder af Vejle Stadsarkiv, kommer nok ikke som en overraskelse i arkivmiljøet. Han er en yderst erfaren leder og har arbejdet med stadsarkiver i næsten tre årtier.

Asbjørn Hellum har siden 1985 arbejdet for Vejle Stadsarkiv, en stabsfunktion under kommunaldirektøren. Den 1. november forlader han posten til fordel for jobbet som rigsarkivar og dermed leder af Statens Arkiver, der foruden Rigsarkivet og de fire landsarkiver omfatter Erhvervsarkivet i Århus og Dansk Data Arkiv i Odense og hører under Kulturministeriet.

– Asbjørn Hellum er en kendt og respekteret person i det arkivfaglige miljø og har et stort netværk inden for hele arkiv-, biblioteks- og museumsområdet, siger kulturminister Carina Christensen (K), som netop har udnævnt Asbjørn Hellum til rigsarkivar og peger på personlighed kombineret med hans hidtidige karriere som grundlag for sin beslutning.

Annonce
Asbjørn Hellum er uddannet cand.mag. i historie fra Aalborg Universitet og er en kendt skikkelse i den danske arkivverden. Han var i 2006 med til at stifte en ny arkivsammenslutning, Organisationen Danske Arkiver, og blev som en selvfølge valgt til foreningens første formand.

I de danske byarkiver kan danskerne grave sig ned i slægts- og lokalhistorien, og de er derfor yderst vigtige for bevarelsen af den danske kulturarv. Her har Asbjørn Hellum lagt sin energi og entusiasme i 25 år og arbejdet for at gøre stadsarkivet åbent og udadvendt. Hvis ikke et arkiv er synligt, ved folk heller ikke, de skal aflevere deres ting her, påpeger den rutinerede arkivar.

– Arkiver er i bund og grund kulturinstitutioner, der driver forskning, men er også til for borgernes skyld, siger Asbjørn Hellum.

Når han siger ja til kulturministerens tilbud om at blive rigsarkivar ved Statens Arkiver, skyldes det, at der er tale om den mest spændende stilling inden for fagområdet. Rigsarkivet er en stor og velfungerende organisation under Kulturministeriet med gode medarbejdere, forklarer den kommende leder, som må drage til hovedstaden for det, han kalder sit drømmejob.

Asbjørn Hellum kender allerede Rigsarkivet rigtig godt. Han har samarbejdet med organisationen i mange år og vil fortsætte det gode arbejde i Statens Arkiver, især omkring digitalisering. Han vil være med til at realisere Rigsarkivets visioner, men vil også gerne være et frisk pust på rigsarkivarkontoret på Slotsholmen i København, som siden 1992 har været ledet af Johan Peter Noack, som har valgt at gå på pension.

Asbjørn Hellum har siden 1985 desuden været censor i historie ved universiteterne og bestrider en lang række bestyrelsesposter og andre tillidshverv inden for arkiv- og museumssektoren. Forskningsmæssigt har Asbjørn Hellum i årenes løb etableret forskellige eksternt finansierede projekter, har løbende bidraget til bøger og en lang række artikler til danske og udenlandske tidsskrifter, heriblandt værkerne "Vejles Historie 1-4", "Arbejdernes Kulturhistorie i Vejle", og "Bomuldsbyen Vejle. Tekstilarbejder i Vejle gennem 100 år". I sin begrænsede fritid spiller Asbjørn Hellum golf, læser bøger og prioriterer sine børn og børnebørn højt.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​