op al den ting som gud har gjort ... og ned med alt, vi ikke kan laste ham for ;-)

tv-reklame fra makedonien i en kampagne for at bringe fokus på religionsundervisning i skolen.

http://www.youtube.com/watch?v=ldHF6PFUukw

Hvad med at gøre kristendom til prøvefag? Som bekendt tages kun prøvefag alvorligt i en eksamensskole ...

Er overskriften korrekt? Er det skolerne, der svigter kristendomsfaget eller er det kommunerne?

Kommunerne beslutter timetallet i den pågældende kommune og jeg mener, at det er her, der er sket en nedprioritering og den var i gang før det store antal muslimer kom til landet. Jeg er ovberbevist om, at sekulariseringen spiller en langt større rolle end muslimerne i dette spørgsmål.

Når så timetallet er tildelt, kan der godt ske et svigt på skolerne.

De fleste steder er faget et 1-timesfag og bruges mange steder til at fylde et hul ud i et skema, så læreren når op på det timetal han/hun skal have, i stedet for at faget tildeles en interesseret lærer.

Faget bør generelt have en opprioritering og bør igen være et 2-timers fag.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

At tale om muslimer i denne sammenhæng er fejgt. Som BNJ korrekt bemærker, har det fundet en stærk nedprioritering sted af faget længe før, muslimer var et tema. Jeg har ikke nogen respekt for mennesker, der tyer til den slags bortforklaringer. Tværtimod har mange muslimer udtrykt ønske om, at den danske skole også vil undervise i kristendom.
Jeg kunne som religionslærer i gymnasiet konstatere, at der var betydelig forskel på hvor meget, de afleverende folkeskoler havde gjort ud af kristendomsundervisningen. Over en årrække får man en fornemmelse for, hvor de dygtige elever kommer fra, selv om der selvfølgelig altid er positive undtagelser.
Kristendomstimerne i Folkeskolen bliver ofte enten aflyst eller brugt til noget andet ( tit dansk ). - Men hvis en stor del af lærerne ikke gider undervise eller tilbyder Ersatz, er der jo ikke meget at stille op.
http://liberator.dk/art-detail.asp?A_id=800
Jeg er sikker på, at religionsundervisning fortsat bør have en plads i Folkeskolen. ( I gymnasiet er slaget tabt. )
Men kristendomsundervisning bør være en del af et alment religionsfag. Det er mange år siden, at man fjernede det fra Folkeskolens formålsbeskrivelse, at skolen hviler på et kristent grundlag.
Om der skal være en eller to timer, må også være et spørgsmål om hvordan, der bliver undervist. Jeg har i den sidste tid tænkt over, hvor meget vi lærte, da jeg gik i underskolen. Og så var der alligevel ofte tid til overs til højtlæsning af morskabslitteratur, som det hed. Men det må så også have været fordi, vi havde to timer.

Det er godt ny at "Skoler svigter kristendomsfag".
Omdøb faget til filosofi og livssyn.

Hvor er jeg dog enig med dig, Bo Nake, i første halvdel, men jeg er ikke enig med dig i, at vi skal omdanne faget til et religionsfag. Men det har vist debatteret før - og her bliver vi næppe enige.

Jeg mener, man skal holde fast ved faget kristendomskundskab, men med udblik til de øvrige religioner. Og der er rigeligt stof til 2 timer om ugen. Problemet er ikke indholdet og stofmængden, men alt for mange lærere med for lille viden om faget og meget lidt eller slet ingen engagement i faget. Kravene til faget må øges på seminarierne

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Nu skal vi præcisere. Jeg sammenligner med gymnasiet. I religion var kristendomsdelen oprindeligt 33 timer. Siden, da man måtte indrømme, at man aldrig kom op på 100 timer, blev der lavet en diskret ændring, så tiden ikke udtryktes i faste tal som timer, men som procentdele, altså 1/3. Så sad læreren tilbage med sorteper, altså 1/3 af f.eks. 85 timer. Men 1/3 er en rimelig fordeling ( resten skal jo gå til flere forskellige emner. ) Men nu kommer det svære. Kristendom kan i Danmark ikke gennemgås som enhver anden verdensreligion. Lærere, der har prøvet det, kommer til kort. Dvs. selv i et sækulariseret fag må kristendom gennemgås på kristne el teologiske præmisser, bl.a. fordi vi lever i eftervirkningen af en kristen kultur. Læreren kan vælge en teologi at indrette gennemgangen efter, og selv om han også siger det til eleverne, vil behandlingen af kristendom være krypto-forkyndende. Det er simpelt hen den røde tråd, der får det hele til at hænge sammen. Når læreren siger det til eleverne, vil der ikke være noget problem. ( Han må også gerne nævne sit eget standpunkt. Det kan gøres kort. Jeg sagde, "Jeg er ikke troende, men tænker over kristendommen og er præget af den i min tankegang." Det er tilstrækkeligt.) - Men det går ofte galt i gymnasiets kristendomsgennemgang - det er i det område, at de laveste karakter altid falder -, fordi lærerne ikke er bevidste nok om, at det kræver en vis indforståethed at undervise i emnet.
Den erfaring kan man overføre til Folkeskolen. Hvis faget omdøbes til religion, vil det alligevel være nødvendigt at undervise i faget, som jeg har nævnt ovenfor. - Det afgørende er ikke overskriften for undervisningen, men den måde, som undervisningen konkret foregår på. Derfor vil den lærer, der spiller med åbne kort, og som ikke lægger skjul på sit engagement og sin tvivl altid blive mødt med en positiv indstilling fra eleverne. - Men den didaktiske situation, jeg har nævnt her, er også så kompleks, at den ikke kan indfanges af fagkonsulenternes overskrifter, og det er en vælsentlig grund til fagets problemer.
Min konkluson er, at selv om faget omdøbes til religion, vil kristendomsdelen kunne bevares i sin nuværende form i Folkeskolen.
Jeg er enig med dig i, at man må skærpe kravene til lærerne, men ikke i, at det er nødvendigt med et to-timers fag. Men det vil være en hjælp af fjerne medborgerkundskab. Det hører hjemme et andet sted. ( Demokrati er ikke en religion. )

Jeg tror, det er vigtigt, at vi gør os klart, at der er forskel mellem folkeskolen og gymnasiet og at vi har erfaringer som, undervisere fra hver sit sted, du fra gymnasiet og jeg fra folkeskolen.

Jeg vil holde fast ved, at faget i folkeskolen bør hedde og være kristendomskunskab, men at man i fagplanen gør det klart, at der skal være grundige udblik til de øvrige religioner og også gerne til filosofi.

Til gengæld har jeg ingen problemer med, at faget i gymnasiet hedder religion, men her er det også vigtigt at præcisere fagets indhold i fagplanen.

Jeg er iøvrigt meget enig med dig, når du siger: "Det afgørende er ikke overskriften for undervisningen, men den måde, som undervisningen konkret foregår på. Derfor vil den lærer, der spiller med åbne kort, og som ikke lægger skjul på sit engagement og sin tvivl altid blive mødt med en positiv indstilling fra eleverne."

Jeg finder stadig, at der i folkeskolen må være tale om et totimers fag. Jeg tør ikke udtale mig konkret om timetallet i gymnasiet.


Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Min argumentation invalideres ikke af, at undervisningen foregår på forskellige niveauer.
Kristendomskundskab vil ikke blive bevaret som sådan i Folkeskolen. Det er tiden slet ikke til længere. Men min pointe er netop, at ændringen reelt vil være minimal, hvis læreren ellers ved hvad, han taler om.
Der er ingen grund til at diskutere timetal for religion i gymnasiet. Det fag er færdigt. Så det er kun et spørgsmål om tid inden, det bliver sløjfet.
Men det er værd at beskytte religion i Folkeskolen, og her vil kristendemokraterne ikke opnå noget ved at tale for et synspunkt, der kun vil vække modstand i et sækulariseret samfund.

Bo Nake skriver: "Min pointe er netop, at ændringen reelt vil være minimal, hvis læreren ellers ved hvad, han taler om." Men problemet er jo, at alt, alt for mange lærere ikke kan leve op til opgaven.

Jeg er meget enig med dig i, at det er værd at beskytte faget i folkeskolen. Og det kan da godt være, du har ret i, at det bliver umuligt at bevare faget som kristendomskundskab og at faget bliver ændret til religion. Men det vil ikke ske uden sværdslag.

Der er områder, hvor det er nødvendigt at gå mod strømmen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne