Friske mellemøstlige øjne på Jesus

KENNETH E. BAILEY er født og opvokset i Egypten og har i fire årtier arbejdet som forsker og underviser i Ny Testamente i Cairo, Beirut, Jerusalem og på Cypern. Han begyndte som presbyteriansk missionær i 1955 og var i mange år præst og teologisk lærer for arabiske kristne menigheder. Han forsvarede sin doktorgrad ved et amerikansk luthersk præsteseminarium og har siden slutningen af 1970'erne videreudviklet dette videnskabelige arbejde med en mellemøstlig kulturel forståelse af evangelierne. Han er fortrolig med den i Vesten stort set ukendte arabisk-kristne fortolkningstradition de sidste 1500 år og med den jødiske overlevering i Talmud. Få vestlige teologer mestrer arabisk og grundsprogene som han.

Jeg husker stadig, hvordan min læsning af hans to første bøger ("Poet and Peasant" og "Through Peasant Eyes") affødte fem friske prædikener den sommer. Jeg kunne forbinde den mellemøstlige landsbykultur med bøndernes dagligdag ude vestpå i Jylland. En bonde kaldte min prædiken for et spændende foredrag – og det var klart positivt ment. Ligesom en præstekollega kunne fortælle, at hans prædiken over den barmhjertige samaritaner fik en gammel, åndsfrisk missionsmand på over 90 år til at kommentere, at "en så fantastisk udlægning har jeg aldrig før hørt i mit liv".

Jeg vil i det følgende give nogle indtryk fra et forfatterskab, som jeg med Møllehaves ord henregner blandt "de underfulde i mit læsende liv", og tage afsæt i den aktuelle udgivelse af andet bind med undertitlen "Studier i lignelsernes kulturelle kontekst". På en måde er det en læservenlig udgave af Baileys tidligere videnskabelige arbejde, og dog ser vi mange steder Jesu fortællinger med helt friske øjne.

Bag den barmhjertige samaritaner kan der ligge en historisk tildragelse, som Jesus ved folk kender, men nu er helten ikke en jøde; det er en af jødernes fjender, der vover sit liv ved at indlogere den halvdøde på en jødisk kro i Jeriko. Tolkningen af lignelsen om arbejderne i vingården (Matt. 20, 1-16) giver et frisk indtryk af en barmhjertig arbejdsgiver, der helt usædvanligt selv går ud og hyrer folk og endog bliver ved til langt ud på dagen, hvor enhver, der er opvokset i kulturen, ved, at det er totalt håbløst at hyre folk.

Bailey ser ofte uvante pointer og har blik for, hvordan Jesu holdning og handling demonstrerede en ekstrem og kostbar guddommelig kærlighed. Overskriften over Luk. 12, 35 er i den danske bibel "Årvågne tjenere", men Jesus vil vise, at han blev opvarter ved sin egen gallamiddag. Lignelsen om de betroede pund (Luk. 19, 11-27) tolkes genialt ud fra en upopulær herskers afrejse – som da Herodes rejste til Rom for at vinde kongedømmet, eller shahen forlod Iran. Det er altid klogt at skjule erkendtligheder fra en despot, hvis man ikke kender udfaldet på rejsen, og de, der handlede med de betroede midler, viste ægte og imponerende loyalitet. Og lignelsen om de onde vinbønder (Luk. 20) handler om den langmodige vingårdsejer, der gør som Gud i Det Gamle Testamente.

Bind 1 af "Jesus set med mellemøstlige øjne" udkom allerede i foråret og har en hel del nyt og hidtil ukendt Bailey-stof. Her argumenterer Bailey for den sande og helt realistiske julefortælling, der selvfølgelig ikke handler om hjerteløse indbyggere i Betlehem, der svigtede en barslende kvinde og lader fremmede føde i en kostald. Josef og Maria kom naturligvis i god tid før terminen og blev hilst velkommen hos slægtninge i byen. På grund af folketællingen var husets gæsterum optaget, så Josef og Maria fik lov til at overnatte og blive forældre i familiens beboelsesrum. Fårene opholdt sig, som skik var om natten, i en særlig lavere del af rummet og gav varme til den lille nyfødte, og truget var en perfekt krybbe for den lille ny. Man kan ikke andet end smile lidt over politiske præsters angreb på de borgerlige op til jul for nogle år siden.

I første bind præsenterer Bailey metoden med at læse evangelierne på en mellemøstlig kulturhistorisk baggrund, ligesom han påviser stilistiske mønstre i teksten og fokuserer på Jesu fortællende teologi. Hans historiske overvejelser stritter lidt i hver sin retning. På den ene side skelner han mellem Jesu ord og evangelisternes, men på den anden side daterer han Lukas- evangeliet tidligere end nogen anden forsker, og han har mange geniale historiske argumenter.

FØRSTE BIND indeholder i øvrigt også værdifulde pointer over saligprisningerne og fadervor. Fjerde og femte del af bind 1 handler om, hvordan Jesus opsøgte mennesker og ærede kvinder på en måde, så man bedre forstår forskellen mellem den mellemøstlige kulturs kvindeundertrykkelse og den kristne kvindefrisættelse.

Kenneth E. Baileys projekt har alle dage været at formidle evangeliets Jesus frisk og overraskende i en kulturel kontekst. Han står bag en spillefilm over den fortabte søn, hvor kendte egyptiske skuespillere i en mellemøstlig kulisse dramatisk illustrerer, hvordan en far griber til ekstreme midler for at vinde sine to sønner. For at få denne sande julefortælling udbredt i kirkerne har Bailey også skrevet et juledrama med titlen "Åbne hjerter i Betlehem", som også er udgivet på dansk. Hans søn, David M. Bailey, som er professionel sanger og sangskriver, har lavet tekst, melodi og indspilning, så dette juledrama kan opføres i skoler og kirker ved adventstide.

Så ved årets julegudstjeneste hos din lokale præst vil du i år kunne finde ud af, om din præst kender til den sande historie fra Betlehem. I det daglige vil du kunne høre, om præsten har haft "en underfuld læseroplevelse" og pludselig trækker meget mere på mellemøstlig lokalkolorit og går i livtag med teksterne. Genfortælling af tidens aktuelle litteratur erstattes måske af en ny fascination af Det Nye Testamentes dramatiske Jesus-billede. Det kan godt blive overraskende og spændende at gå i kirke.

Nicolai Winther-Nielsen er teol.dr. og lektor i Gammel Testamente og Persuasivt Design på henholdsvis Dansk Bibel-Institut og Aalborg Universitet