Jeg ved snart ikke om jeg skal grine eller græde.

Arrangementet vækker mindelser om arrangementet Earth Hour, hvor vi fra 20.30-21.30 (lokal tid) skulle slukke lyset en enkel time kloden rundt (se http://en.wikipedia.org/wiki/Earth_Hour ).

Jeg slukkede ikke noget som helst, for arrangementet sender indirekte det fjollede budskab, at vi kan redde os selv fra de stadig mere fatalt irreversible klimaforandringer ved at slukke lyset en enkel time, mens flertallet fortsætter deres vanvittige forbrug med årlige charterture, etc.

På samme måde er det at ringe 350 gange med klokkerne for at "minde os alle sammen om, at vi har et medansvar for klimaet" fjolleri. Hvad nytte skal det dog gøre? Flertallet er, forekommer det mig, grundlæggende bedøvende ligeglade med klimaforandringerne, lige indtil netop deres hus står under vand, eller netop deres liv er truet, naturligvis.

Sidst, men ikke mindst, er det meget sigende, at selv et sådan fjollet og grundlæggende nytteløst arrangement udvikler sig til et skænderi om kirkens forhold til politik.

PS: Mens jeg skriver dette, så kæmper en reklame fra Albatros travel i højre spalte af skærmen på at bemægtige sig min opmærksomhed med den for dette medie (altså internettet) så enerverende ihærdighed (blinken og jeg skal give dig, skal jeg): Man kan nu komme 13 dage til Sri Lanka for kun 11.990,-. Det er sådan næsten på den modsatte side af kloden. Behøver jeg at sige mere?

Arrangementet, hvor ringen med kirkeklokker kædes sammen med klimasagen, viser på symbolsk vis, at der er tale om en trossag og ikke faktuel viden, når man hævder, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Det er endnu ikke videnskabeligt bevist, at der skulle være en sammenhæng mellem et højt CO2-indhold i vores atmosfære og klimaforandringer. Tværtimod har jorden i sin historie tidligere oplevet større koncentrationer af CO2 end nu, uden at det har påvirket klimaet. Det har også været varmere perioder end den nuværende, uden at man har kunnet påvise, at årsagen var et højt indhold af CO2 i luften.

Meget taler for, at klimaforandringerne i vor tid i virkeligheden skyldes aktiviteten på Solen - dvs. noget, som vi mennesker ikke kan gøre noget ved. Men det opleves utåleligt for det moderne menneske, hvis det er prisgivet et problem, som det ikke kan gøre noget ved. Når vi nu er så rige og højt udviklede på det tekniske område føles det ubærligt at være prisgivet naturens kræfter. Det er der så en hel industri, som profiterer højt på. Bevarelsen af vores klima er blevet en ny tro - en religion.

Når alt det er sagt, er det naturligvis en god ide at leve nøjsomt og spare på vores fossile brændstoffer. Det er heller ikke tilrådeligt at gå over til atomkraft, for at få en mere "ren" energikilde. Alt det russiske atomaffald og en stor del af det europæiske ender nemlig i Sibiriens ødemarker, som hidtil har været frosne. Men med klimaforandringerne vil det blive varmere ved Nordpolen, og det radioaktive affald vil strømme ud i verdenshavene og på sigt ødelægge fiskeriet for rigtigt mange mennesker. Mærkeligt nok er der ingen, der diskuterer det spørgsmål, selv om det er meget mere påtrængende og relevant end klimaspørgsmålet.

Det er netop det, der er det største problem ved klimadebatten - at den fjerne opmærksomheden fra de områder, vi faktisk kan gøre noget ved.

De mennesker, som prædiker, at klimaforandringerne er menneskeskabte, får mig til at tænke på tidligere tiders religioner: "Nu tordner det! Det må være Thor, der svinger hammeren!" eller "Zeus må være godt gal, når han larmer så meget - vi må hellere formilde ham med et offer!" Det, der sker, er, at man oplever et skræmmende naturfænomen, hvorpå frygten får en til at projicere meget menneskelige billeder op på naturens store lærred.

Biblen advarer imod en sådan tankegang, hvor man pr. automatik kæder ulykker sammen med straf fra Gud / guderne for handlinger begået af mennesker:

"På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte – mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.«" (Luk. 13,1-5)

Omvendt advares vi i Biblen imod rigdommens (og dermed overforbrugets bedrag):

"Og vist er det, at gudsfrygt sammen med nøjsomhed bærer lønnen i sig selv; for tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den; har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. For kærlighed til penge er roden til alt ondt; drevet af den er nogle blevet ført bort fra troen og har voldt sig selv mange smerter." (1 Tim 6,6-10)

Kristendommens primære ærinde er ikke at redde jorden eller det jordiske legeme, men at redde sjælen. Det gentages ofte i Biblen, at denne verden er forgængelig, mens den åndelige verden er evig, f.eks. her: "Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed." (1 Kor 15,42)

I bjergprædikenen siges det så tydeligt, som det overhovedet er muligt:

"Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage." (Mat. 6,25-34)

Det er dette budskab, som er kilden til åndelig frihed, dyb indre fred og en glæde, som aldrig behøver at ophøre.