Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen K vil sænke kriminel lavalder til 14 år til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

15 debatindlæg Hold mig opdateret

V og K kommer Dansk Folkeparti i møde og vil sænke den kriminelle lavalder med et år. Vanvittigt, mener retsordførerne fra S og SF

De Konservative er parate til at sænke den kriminelle lavalder til 14 år fra de nuværende 15. Det bekræfter partiets retsordfører, Tom Behnke, over for berlingske.dk.

Han forsvarer partiets nye kurs med, at samfundet udvikler sig.

- Både grovheden og alderen ændrer sig. Vi kan se, at fra de fylder 14 år, så accelererer det, siger Behnke.

Dansk Folkeparti har krævet den kriminelle lavalder sat ned til 12 år. Tom Behnke indrømmer, at regeringens egen ungdomskommission, som netop har afleveret sine anbefalinger, afviser at pille ved lavalderen.

Annonce
Flere medier vil vide, at forslaget indgår i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale, når Folketinget åbner på tirsdag.

S og SF er nærmest lamslåede, siger de to partiers retsordførere til Ritzau.

- Det er trist og hovedrystende åndssvagt. Det, der skal til, er en social indsats. Forslaget vil fastholde unge i kriminalitet, men det er man åbenbart ligeglad med. Det skriger jo til himlen, at man vælger at gå den anden vej, når man lige har fået en 700 siders rapport fra Ungdomskommissionen, siger Karen Hækkerup (S).

SF's Karina Lorentzen finder ligeledes tanken vanvittig.

- Jeg tror, regeringen vil fjerne fokus fra sagen om forsvarsministeren. De har jo simpelthen ikke gjort nok på det forebyggende område. Hvis det er truslen om straf, der afholder unge fra at begå kriminalitet, så skulle de jo holde op med det, når de fylder 15, siger hun.

Folketingets Retsudvalg har netop været i USA og se på bandekriminalitet, og det var skræmmende, mener Karina Lorentzen.

- Det er et samfund, der har spillet fallit. Man kan jo sætte børn ned til otte år i fængsel, og det er der intet kommet ud af, siger SF's retsordfører.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Nederby Jessen, publiceret d.04/10 22:25 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år
Det er måske ikke så overraskende, at DF vil sætte den kriminelle lavalder ned, men det er horribelt, at de vil sætte den helt ned til 12 år.

Nu kommer Konservative dem så i møde med et forslag om 14 år.

Men hvad vil man opnå? Tror man, at man kan skræmme udsatte børn til ikke at begå kriminalitet?

En nedsættelse af den kriminelle lavalder kan være medvirkende til at fastholde teen-agere i kriminalitet i ungoms- og voksenårene.

Man skal i stedet sætte ind med forebyggelse og hjælp.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Juma Kruse, publiceret d.05/10 08:02 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Endnu et ubehageligt tegn på DFs magt i dansk politik.
Del Link

Re: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Paulus, publiceret d.05/10 10:16 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år
For et par år siden blev en pige massevoldtaget af fire drenge. Den ene var 15 år, og kunne derfor straffes. De andre tre var 14 år, og var derfor straffri. Var det rimeligt?
Del Link

Re: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Juma Kruse, publiceret d.05/10 11:58 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Uanset forbrydelsens karakter skal børn under 15 år ikke kunne straffes.

Men det er jo ikke det samme som at de sociale myndigheder ikke skal ind over.
Del Link

Re: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Nederby Jessen, publiceret d.05/10 17:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år
Jeg er meget enig med Juma Kruse i, at børn under 15 år ikke skal straffes, men jeg er lige så enig med Juma i, at de sociale myndigheder skal indover, når børn under 15 år begår kriminalitet.

Sænkes den kriminelle lavalder, vil det betyde at endnu flere unge på sigt vil blive fastholdt i kriminalitet.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Juma Kruse, publiceret d.05/10 19:34 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Faktisk mener jeg, at den kriminelle lavalder burde sættes op til 18 år.

Jeg forstår ikke logikken i at bruge det strafferetslige system, der er tiltænkt voksne, til børn og unge, der ikke er myndige. Jeg mener - hvordan kan man fængsle en ung mand eller kvinde, der ikke engang må sætte sin underskrift på et vigtigt dokument uden at spørge mor og far.

Til gengæld skal indsatsen mod børn og unge fra 15-17 (og for den sags skyld tidligere), der kommer ud i kriminalitet være anderledes konsekvent.

Jeg mener ikke, at vi får et bedre samfund ved at sætte umyndige personer i fængsel.

I mit hoved er 18 år en vigtig grænse, og jeg mener også at man først burde kunne købe alkohol og tobak, når man er myndig - det er dog en anden diskussion.

At sætte den kriminelle lavalder ned er i hvert fald ikke et skridt i den retning jeg ønsker et samfund.
Del Link

Re: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Nederby Jessen, publiceret d.05/10 21:22 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år
Spørgsmålet om kriminel lavalder bør sættes ind i en større sammenhæng, hvor vi drøfter kriminalitet og hvordan samfundet bør forholde sig til lovbrydere.

For Kristendemokraterne er det ikke en farbar vej kun at fokusere på hårdere straffe som svaret på kriminalitet. Omvendt er det heller ikke nok at beskæftige sig alene med forebyggelse. Kriminalitet skal mødes med en helhedsorienteret indsats, der omfatter hensynet til både retfærdighed og menneskelighed. Ofrene er nemlig i mange tilfælde ikke kun dem, der bliver ramt af kriminaliteten, men også gerningsmændene.

"Unge kriminelle skal have en mentor, der kan hjælpe dem med at skabe et nyt liv med uddannelse, fritidsinteresser og nye venner." Sådan lyder et af de forslag, Ungdomskommissionen er kommet med og Kristendemokraterne hilser forslaget med tilfredshed.

Mange politikere kræver ofte strengere straffe for stort set hvad som helst, men det er kun relevant i et fåtal af tilfælde. Ofte handler det om at få indført bedre straffe - og meget mere fokus på udslusningen for at undgå tilbagefald til en kriminel løbebane.

At sætte den kriminelle lavalder ned - som visse politikere kræver - er ingen løsning. Børn skal ikke i fængsel men have en chance for at få vejledning til at blive gode samfundsborgere.

Kristendemokraternes forslag til en helhedsorienteret indsats bygger på grundtanken om, at alle mennesker har samme værdi, uanset hvor lovlydige de er. Straf må ikke have karakter af hævn, men straf er nødvendig af hensyn til befolkningens retsfølelse. Målet er at beskytte ofre, forebygge kriminalitet - og hjælpe den kriminelle til en lovlydig tilværelse.

Her kan en mentorordning, hvor et menneske med positiv livserfaring guider en ung, straffet person ud af kriminalitet, være en mulighed for at komme videre i et godt og kriminalitetsfrit voksenliv.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Verdenskær, publiceret d.06/10 11:11 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år
Jeg er helt enig i, at det vil være forkert at sænke den kriminelle lavalder. Jeg vil endda gå så langt som at kalde det kriminelt og visionsløst.
Har man mon spurgt sig, hvad samfundet får ud af de mennesker, der har været i fængsel i en længere periode? Hvad det at sidde i fængsel gør ved folk?
Især unge mennesker og med forslaget om sænkning af lavalderen, taler vi om børn, er utroligt sårbare for omgivelsernes påvirkning og har brug for hjælp til at finde det værdifulde i dem selv og bruge det konstruktivt. I fængslerne sker en forhærdning, som ikke er gavnlig fremadrettet.

Hvis vi mener, at fængslet skal fremkalde anger og indsigt, og at personen således kommer ud med en anerkendelse af sin skyld og et ønske om forsoning, viser erfaringer jo tilsyneladende noget andet, idet en høj procent vender tilbage til kriminalitet.

Jeg tror vi skal ændre vores opfattelse af, hvad straf gør for os. Straf er intet uden mulighed for erkendelse. Den der dybt i sit indre kan erkende sin skyld, kan så meget des bedre ud fra et indre behov om at gøre noget godt for andre, blive et værdifuldt menneske for samfundet, et menneske rig på den indsigt det giver at have været helt nede i selvransagelsens dyb. Det er en sådan selverkendelsesproces, vi skulle hjælpe med i fængslerne.

Børn og unge har i langt højere grad brug for voksenstøtter, der vil dem noget, og som igennem nærvær og eksempel langsomt kan bibringe dem en tro på, at det nytter noget, at de kan betyde noget for samfundet, at de ikke bare er nul og niks, som kun kan hævde sig i kriminelle miljøer.
Det er et kæmpe arbejde, men på længere sigt, vil det give os alle mere end strafferiet, som i de fleste tilfælde kun virker forhærdende og nedbrydende.

Selvfølgelig kan der også være børn og unge, der er så skadede, at man ikke kan få dem ud i samfundet, men før vi behandler folk med respekt vil vi intet vinde.
Vi skal selvfølgelig fjerne farlige forbrydere fra gaden, men der skal i hvert enkelt tilfælde gives mulighed for hjælp til forbedring.
Del Link

Re: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

erik, publiceret d.11/10 10:30 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år
Alene den kendsgerning at flere og flere under 15 begår såvel tyveri, indbrud, røveri og voldtægt (som nævnt ovenfor også af mindreårige piger) er man nødt til at isolere disse utilpassede unge fyre. Om det så skal være i specielle ungdomsfængsler er op myndighederne. Jeg savner, der blandt "de politisk korrekte" er nogen, der taler OFRENES sag.


Det er ligeledes en kendsgerning, at de pædagogiske tiltag, der har været anvendt de sidste 30 år, har spillet falit. De unge indvandrerdrenge har for størstedelens vedkommende absolut ingen respekt for det danske samfund og dets spilleregler.
Del Link

Re: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år

Juma Kruse, publiceret d.11/10 16:32 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil sænke kriminel lavalder til 14 år
"Jeg savner, der blandt "de politisk korrekte" er nogen, der taler OFRENES sag."

Nu gik debatten på de dømte.

Men hvem er det du kalder "de politisk korrekte" og hvordan definerer du udtrykket?
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​