Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen K vil holde konference om ytringsfrihed alene til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

K vil holde konference om ytringsfrihed alene

Den internationale konference om forebyggelse af radikalisering skulle have været holdt i Danmark i foråret 2009, men er strandet på grund af uenighed mellem de fire forligspartier. Uacceptabelt for Naser Khader, der har konferencen som både mærkesag og hjertebarn. -

- Keld Navntoft/Scanpix Denmark

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Uenighed om programmet har udskudt den internationale konference mod radikalisering på ubestemt tid. De Konservative er klar til at gå enegang for at realisere planerne

Den udskudte og nærmest sønderskudte internationale konference om forebyggelse af radikalisering skal holdes, fastslår De Konservatives integrationsordfører Naser Khader. Om De Konservative så skal klare det selv.

Samtidig skal fokus tilbage på ytringsfrihed, hvilket var udgangspunktet, da Naser Khader sidste efterår og dengang som formand for Liberal Alliance lancerede konferencen som et led i kampen mod muslimsk ekstremisme. Og inden konferencen strandede som et skænderi mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

– Hvis konferencen ikke bliver til noget i den nuværende form, så må vi fra De Konservatives side gøre det efter vores smag alene, siger Naser Khader.

Siden lanceringen af planerne har Naser Khader skiftet parti. Konferencen er kommet på finansloven. Den skulle have været holdt i Danmark i foråret 2009, men er strandet på grund af uenighed mellem de fire forligspartier. Status er, at konferencen nu ligger i dvale. Det eneste sikre er, at forhandlingerne først genoptages efter klimamødet i december. Uacceptabelt for Naser Khader, der har kon-ferencen som både mærkesag og hjertebarn.

Annonce
– Min ambition er at gøre Danmark til ytringsfrihedens hovedstad. Danmark er kommet på verdenskortet som et land, der kæmper for ytringsfrihed. Hos mange af de frihedskæmpere, som jeg taler med ved forskellige konferencer, har Danmark en høj stjerne. Den position må vi ikke miste, siger Naser Khader.

Uenigheden mellem forligspartierne handler ifølge Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, om, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti har stirret sig blinde på muslimer. Fokus bør ifølge ham ligge på radikalisering i bredere forstand.

– Vi ønsker en dagsorden, der rækker ud over den politiske dagsorden på Christiansborg og vores evige trang til kun at diskutere radikalisering blandt muslimer, siger Anders Samuelsen, der ikke vil være med til at gennemføre den slags mærkesager for andre partier.

En fornemmelse for de ellers lukkede forhandlinger og skænderier får man ved også at spørge Søren Espersen, Dansk Folkepartis udenrigsordfører, om, hvor konferencens fokus bør ligge.

– Vi interesserer os for at kalde en spade for en spade. Nutidens kæmpeproblem i forhold til radikalisering er islamisterne og ikke noget som helst andet. Ifølge planerne skulle mange af oplagsholderne være kommet og have fortalt om, hvordan der var i Tyskland i 1930'erne. Igen-igen-igen. Den diskussion kunne jeg sagtens tage. Jeg kunne såmænd også selv holde foredraget, men det er ikke, hvad vi har brug for lige nu, siger Søren Espersen.

Arrangementet er dog intet hjertebarn for Dansk Folkeparti. Partiet holdt sin egen konference den 14. juni 2009 i samarbejde med Trykkefrihedsselskabet.

– Vi har haft Geert Wilders i Danmark. Det var væsentligt for os, efter at han var blevet smidt ud fra England, at han kunne komme her. Vi presser ikke på for flere konferencer, siger Søren Espersen.

beck@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

K vil holde konference om ytringsfrihed alene

Tosca, publiceret d.05/10 05:46 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil holde konference om ytringsfrihed alene
Fornuftig tankegang af K.
Del Link

Re: K vil holde konference om ytringsfrihed alene

Paulus, publiceret d.05/10 10:14 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil holde konference om ytringsfrihed alene
Godt gået af de konservative.

Anders Samuelsens reaktion viser tydeligt, at han stadig er radikal. Hvorfor må vi ikke diskutere, hvordan vi kommer radikaliseringen blandt unge muslimer til livs?
Del Link

K vil holde konference om ytringsfrihed alene

else sommer, publiceret d.05/10 11:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil holde konference om ytringsfrihed alene
God ide!
Vil anbefale dem at korrigere Straffelovens § 270

§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin form utilbørlig fornærmende, kan straf efter § 267 anvendes, selv om sandhedsbevis føres; det samme gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning til at fremsætte fornærmelsen.

Stk. 2. Dersom den fornærmede alene nedlægger påstand om straf efter denne paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens sandhed ikke ført, medmindre almene hensyn afgørende taler derfor.

Par. 267 er i øvrigt bortfaldet??
§ 270 misbruges af kommunerne til at retsforfølge dem, der retmæssigt klager over overgreb, løgn, falske dokumenter og andre overtrædelser af landets love.

Loven er i sig selv i modstrid med dom fra Menneskeretsdomstolen, der fastslår, at en begrundet klage eller kritik ikke kan anfægtes på sin formulering.

Det ville klæde myndigheder at tage kritik til efterretning og rette kriminel og dårlig forvaltning i stedet for at forfølge klageren.
Kan man kalde sig et demokrati, når forurettede borgere ikke tør klage?
Ytringsfrihed har vi ikke og langt mindre retssikkerhed.
Del Link

Re: K vil holde konference om ytringsfrihed alene

MTZ., publiceret d.05/10 14:36 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: K vil holde konference om ytringsfrihed alene
......den eneste mærkesag Naser K. tænker på er at være på forsiderne, men ikke mere. For ham ytringsfriheden betyder et ubegrænset hån, undertrykkelse og latterliggørelse mod de oprindelige, praktiserende og fornuftige herboende muslimer især danskmuslimer. Hans mission med at " gøre Danmark til ytringsfrihedens hovedstad" er bare til at finde bedre muligheder for at trække sig op i danske politiske system. Alle de klog ved, at han under ingen omstændigheder uden Brian Mikkelsen kunne komme i varmen hos konservative folk parti, da flertal hos Konservative folk parti ikke sætter pris på hans opfattelse / fortolkning af demokrati og heri ytringsfrihed... . Har vi glemt den pinlige burka- forbudt sagen. Det var bare til grin. Jeg anbefaler ham, at han tilslutter sig til DF., hvor hans tænkegang, mentalitet og samfundsforståelse stå på samme platform som Pia K., Søren S. og de andre underklasse..... I må ønskes har en fortsat god dag.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​