Her er bare endnu et eksempel på Humanistisk Samfunds kamp mod kristentroen, men de skal få kamp til stregen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Ja, der er noget i vejen med, at alt skal detailreguleres. Alle skal tvinges til at tage (rigtig) stilling til den mindste detalje, og især skal alle finde sig i at blive befamlet og behandlet som ting. Når det nu er billigst og bedst for økonomisk udvikling ell. lign. verdsligt ideal.

Jeg er pt. i Spanien. Der er kommet opslag v. swimmingpool'en at det er forbudt at gøre sig topløs. Tobaksrygning er også forbudt (det er udendørs) og medfører bortvisning. Hele denne moderne INTOLERANCE iklæder sig tolerance som begrundelse.

Og naturligvis er det retslige grundlag mere end tvivlsomt. Hvis en kvinde (der nævnes ikke at forbuddet kun gælder kvinder, men jeg blev ikke bortvist ) faktisk tager sol på sine bryster, tvivler jeg på, at politiet kan rekvireres til at behandle en "forbrydelse" der ikke er ulovlig. Kan politiet f.eks. rekvireres, hvis et teenagebarn kommer for sent hjem om aftenen? Eller hvis en ordensbroder i en loge ikke er påklædt efter reglerne?

Nææpe! Men det synes som om, det anses for FREMSKRIDT, når detaljerne fastlægges, og helst også lovgives og påtvinges aktivt.

Der er næppe nogen bagtanke med at have et kors hængende, snarere er det vel tænkt som en trøst! For de pårørende. I en nordjysk middelalderkirke hænger der et gammelt billede med en dødning, der taler til tilskueren (efter min hukommelse): "Synes du jeg er fæl? Men jeg har selv været ung og smuk."

Er det tilladt sådan at stille spørgsmål til en kirkegænger? Det er jo offentligt tilgængeligt område, så teksterne skal vel alle godkendes af revolutionens kommsissærer (ja, det minder én om excesserne efter den franske revolution!). Eller i det mindste ledsages af en forklaring, der kan beskytte verdslig tankegang.

Det er for mig tegn på forandring. Ikke fremskridt. Men en progressiv formindskelse af menneskelige horisonter. En tilretning af sociale og kulturelle forhold til en her-og-nu-arbejdsdeling og økonomisk indretning.

For nogle år siden var der pludselig et timelangt strømnedbrud af Storkøbenhavn. Trafiklys, tog, kasseapparater, køleskabe, ølpumper, belysning forsvandt. Det kom igen 4-5 timer senere. Men mange udtrykte en glæde over, at man nu var tvunget til at slappe af og leve i nuet. Altså ikke de andres nu, som er den moderne pest, men i sit eget.

Anker spørger tidligere i dag: "Er der noget i vejen med at korset kan tages op og ned alt efter om folk er kristne eller ej?"

Nej, det synes jeg bestemt ikke. Det er helt fint for mig, at det samme rum, kan bruges af forskellige trosretninger.

Beklager, at jeg var for hurtig med min første reaktion. Jeg har nu genlæst indlægget og Erik Bartram Jensen giver ikke udtryk for, at han vil af med korset, men at der skal være lige muligheder for alle trossamfund og for ikke troende. Helt fint med mig.

Bjarne Nederby Jessen

Men det kan nu godt synes, som en del af en oversensitiv tidstrend.

Man skulle jo synes, at når man opholder sig i et kapel, så er man der med fokus på det menneske, som skal bisættes og ikke for at forholde sig til dekorationen det pågældende sted.

Det kan synes besynderligt, - og for mig også noget forkælet og selvcentreret, - at gå op i et kors som hænger på væggen. Resten af ritualet er jo sådan set noget som familiemedlemmerne selv står for.

Jeg har selv været til ceremoni for en ateist. Der var ingen salmer, - ingen kristelige ord i den forbindelse, - men en god og inderlig tale fra broderen og et billede af en kat, som den afdøde holdt meget af. Der var ikke nogen som gik op i det kors, som hang på væggen, for det var ikke det væsentlige.

Og jeg kendte da den afdøde godt nok til at vide, at han ville have fundet det et underligt uvæsentligt postyr, at skulle tage kors henholdvist op eller ned. Så underligt ligegyldigt i den forbindelse. Man er jo død.

Jeg kunne godt unde Humanistisk/Ateistisk Samfund den samme afslappethed og tolerance.

Med venlig hilsen
Ulla

Mai, jeg villige som du iike have problemer med, at der i rummet fandtes forskellige religiøse symboler side om side. Men det tror jeg en del ateister kunne have problemer med.

For mig vil det være vigtigt, at der er et kors i rummet i den aktuelle situation, hvordan man så rent praktisk bærer sig ad på det enkelte sygehus, er ikke afgørende for mig.

Bjarne Nederby Jessen