Børn leger i midnatssolen

Selv valgte han en uddannelse og et job, der fører ham på feltarbejde i Grønland flere gange om året. Og som er årsag til, at han er verdensberømt for at have opdaget det tidligste tegn på liv på denne klode. Beviset findes på hans kontor på Geologisk Museum mellem malerier af søsteren Ina Rosing, raderinger af Per Kirkeby, som har været med på ekspedition, mikroskop, små klippestykker og andet feltudstyr: En 3,8 milliarder år gammel lagdelt bjergsten af skifer, sort og tung. Den er fundet i Isua 150 kilometer nordøst for Grønlands hovedstad, Nuuk, i et øde terræn og har ikke blot gjort sin opdager til den sjette mest citerede danske videnskabsmand i udenlandske medier. Den har også sporet hans forskning i ny retning.

– Jeg undersøgte ikke stenen i en målrettet søgning efter tidligt liv, men for at få indblik i jordens dannelse. Fundet har ændret min egen forskningsretning til geobiologi, som er sammenhængen mellem geologi og liv, hvor man ser på, om dannelsen af landjorden er en konsekvens af, at der er liv på Jorden. Det er utrolig spændende, siger Minik Rosing, der sammen med Don Canfield fra Syddansk Universitet og ved hjælp af en bevilling fra Dansk Grundforskningsfond har oprettet Nordisk Center for Jordens Udvikling.

– Det, der driver én, er at få en indsigt, man ikke havde før. Derfor har det været ekstremt interessant at gøre det fund. Man får kontakt med en hel masse forskere, lærer en masse om forskningsfelter og får en masse viden. Forskning i livets opståen på Jorden kan for eksempel gøre brug af metoderne til at forske i liv andre steder i solsystemet.

Og nu vi er derude, kan Minik Rosing fortælle den naturvidenskabelige forklaring på, hvorfor der findes fænomener som dag og nat på Jorden.

– For 4,5 milliarder år siden havde Jorden en søsterplanet på størrelse med Mars. De to planeter kolliderede, og der var så meget energi i sammenstødet, at Jordens akse kom til at stå skævt, og at Jorden stadig roterer om sig selv. Månen var noget, der blev slået af i svinget. Hvis ikke det var sket, ville der altid være mørkt og koldt på den ene side af Jorden og lyst og eddervarmt på den anden. Så på den måde fik vi dag og nat og en måne.

Tilbage til de lyse nætter på Grønland, som Minik Rosing, når dette læses, netop har været oppe og nyde i forbindelse med nyt feltarbejde mellem Angmassalik og Kap Farvel i Sydøstgrønland.

– Det er en meget smuk egn med vilde fjelde, dybe fjorde og frodige oaser. I modsætning til, hvad mange tror, er det ukompliceret at være der, og man har kun sig selv at holde styr på. Vi er tre, der flyver derud i helikopter og bliver sat af 300 til 400 kilometer fra andre mennesker. I en lille gummibåd sejler vi rundt i fjorden og finder et sted at slå teltet op. Der er en enorm ro over bjerglandskabet. Nogle tror, at det er vildt og voldsomt, men faktisk er det ueksotisk, fordi det er så uforanderligt.

– Der er nattelys på denne tid af året. Jeg synes, det er vidunderligt. Når man er på feltarbejde og bor i telt, kan man lave meget, når det er lyst. I Nordgrønland er der midnatssol, hvor det er lyst, som om det er dag døgnet rundt. Mange har besvær med det, fordi de gerne vil udnytte lyset og ikke får sovet nok. På sydspidsen af Grønland ligner det meget situationen i Skagen og Frederikshavn. Men alligevel er lyset specielt, fordi indlandsisen reflekterer solen, så der altid ligger et skær over isen.

– Når der er mørkt om vinteren, synes jeg ikke, at det er så mørkt, fordi luften er ekstrem klar, og du har månen og stjernerne på himlen. Min svigerinde, der bor i Nuuk, vil i hvert fald ikke til Danmark i november og december, fordi her er for mørkt og koldt.

– Lyse nætter i Danmark er også dejlige, men de er ikke lige så lyse og er der heller ikke i lige så lang tid som i Grønland. I Danmark kan man have en varm dag, men når duggen falder, begynder det at blive koldt. Det er ikke lige så mildt som i Grønland, hvor der ikke er de skarpe brud mellem dag og nat. Om sommeren i Danmark er der skumringslys om natten. I Grønland er der rigtig lys, hvor man kan ligge i telt og læse i en bog midt om natten uden at tænde lys, siger Minik Rosing.

Han har som niårig oplevet at blive solskoldet på den ene kind midt om natten af midnatssolen, da han overnattede på et fjeld sammen med sin familie.

– I Grønland er de lyse nætter mere intense og har en stærkere effekt, og livet indretter sig efter det. Børn, der spiller bold, bliver ikke opfattet som en nattelyd her, siger Minik Rosing og tilstår:

– Jeg går næsten altid og savner Grønland.

remar@kristeligt-dagblad.dk

FaktaMinik Rosing

**Født 1957 i Nuuk. Student fra Helsingør Gymnasium 1976. Cand.lic.scient. fra Københavns Universitet 1989. Visiting Fellow, Harvard University 1982, Visiting Scholar, Stanford University 1984-85. Redaktør, Danmarks Radio 1989-90. Adjunkt, Københavns Universitet, 1991, lektor samme sted 1995 og professor fra 1999. Museumsbestyrer for Geologisk Museum. Formand for Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, næstformand for bestyrelsen for Arktisk Institut, medlem af Det Kgl. Danske Geografiske Selskabs Råd, af præsidiet for Experimentarium samt bestyrelsen for Geus. Tildelt Ebbe Muncks Hæderspris, Nersornaat, som er den grønlandske fortjenstmedalje, og H.J. Rink Medaljen. Er gift med læge Tine Keiser-Nielsen, har tre børn og bor i Humlebæk.