Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Løkke åbner en bredere bane til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løkke åbner en bredere bane

Strategisk har statsministeren åbnet en bredere bane for det nye år i dansk politik. Dansk Folkeparti får retspolitiske indrømmelser, og på den modsatte side er der åbnet for radikal medvirken på flere andre områder. -

- Keld Navntoft/Scanpix

Kommenter Hold mig opdateret

Statsministerens forslag om regelforenkling er en gave, både til Radikale Venstre og til borgerlige kommunalpolitikere op til kommunalvalget i november

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, er svært tilfreds med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) første åbningsredegørelse til Folketinget. Ikke alene var talen "borgernær", der var også retspolitiske stramninger og en udskydelse på ubestemt tid af en folkeafstemning om Danmarks EU-forbehold.

Så umiddelbart opfyldte Lars Løkke Rasmussen Pia Kjærsgaards længe nærede ønske om at "træde i karakter", i hvert fald efter hendes definition. En af de bedste taler i flere år, mente hun.

Nok så interessant er der også radikal ros til statsministeren. Radikale Venstre er selvfølgelig kritisk over for planerne om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år, ligesom det ikke er en radikal kop te, at "der ikke var så meget som spidsen af en europæisk gul stjerne" i talen.

Men der er andet, som vinder gehør hos den radikale partiformand Margrethe Vestager. Formmæssigt glæder hun sig over, at Lars løkke Rasmussen har mere selvironi end sin forgænger, og at det hele blev leveret mindre stift end tidligere.

Annonce
Indholdsmæssigt hæfter Margrethe Vestager sig ved regeringens forsøg på igen at gøre op med bureaukratiet. Hun hæfter sig ved de 105 forslag om regelforenklinger, som skal sætte lærere, sosu-assistenter og pædagoger fri til at løse deres opgaver. Regeringen har nærmest kopieret den radikale ide om en "tillidsreform", mener Vestager, der dog ikke har planer om at føre en sag om ophavsret.

Derudover er der radikal tilfredshed med, at der bliver taget fat på folkeskolen og ungdomsuddannelserne, så flere unge kan komme i uddannelse.

Fra den øvrige opposition er der i øvrigt også roser til Lars Løkke Rasmussen, fordi han beskriver problemerne i det danske samfund meget præcist. Bare ærgerligt at han ikke samtidig kommer med brugbare løsninger, lyder det.

Nu er det ikke nyt, at regeringen gerne vil afbureaukratisere og regelforenkle. Som Lars Løkke Løkke selvironisk konstaterede har det været sagt før. I praksis har regeringen imidlertid selv lagt den ene regel efter den anden oven i regelbunken – i bedste mening.

Nu svinger pendulet tilbage. Ikke kun fordi mange hjemmehjælpere har klaget over stopure. Men også fordi der er kommet en anden statsminister, der ikke som Anders Fogh Rasmussen (V) er "kontrolfreak".

Regelforenklingen er derudover en hjælp til de mange borgerlige kommunalpolitikere forud for kommunalvalget den 17. november.

De vil ikke være kede af, at regeringen omsider lægger op til at give kommunerne friere tøjler med hensyn til skoler, dagtilbud, ældre, handicappede og integration.

Internt i regeringen tvivler ministre stadig på, at det vil gå ret meget bedre denne gang end tidligere forsøg på at gøre det hele lidt lettere. De tvivler også på, at man kan spare eller frigøre de 900 millioner kroner, som Lars Løkke Rasmussen nævnte.

Mislykkes forenklingen, kan regeringen imidlertid sende ansvaret videre til kommunerne og institutionerne. Dermed håber regeringen at slippe for noget af alt det hidtidige "brok" over regeltyranniet, som har lydt især i det kommunale bagland.

Strategisk har statsministeren åbnet en bredere bane for det nye år i dansk politik. Dansk Folkeparti får retspolitiske indrømmelser, og på den modsatte side er der åbnet for radikal medvirken på flere andre områder.

Dermed har regeringen dog ikke løst sine mere fundamentale problemer. Gennemførelsen af den omfattende sygehusplan, statsministeren præsenterede, kan give alvorlige spændinger, både i forhold til Dansk Folkeparti og til regionale ønsker ude i landet.

Samarbejdsklimaet internt i regeringen er fortsat godt rustent, ligesom forholdet mellem Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti sjældent har været ringere end nu. Så der bliver fortsat nok at skrive om, også i folketingsåret 2009-2010.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock