For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Biskop og præster støtter ikke-religiøse kapeller til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biskop og præster støtter ikke-religiøse kapeller

Korset i sygehuskapellet på Regionshospitalet Viborg kan tages ned. -

- Stock.xchng

flexblock
Annonce flexblock
2 debatindlæg

Både Viborgs biskop, Karsten Nissen, og en række sygehuspræster støtter forslag om sygehuskapeller uden religiøse symboler. På sygehusene har man dog aldrig modtaget klager

Kors og andre religiøse symboler skal fjernes fra landets sygehuskapeller. Det mener den ateistiske forening Humanistisk Samfund, der opfordrer sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) til at indrette sygehusenes kapeller så neutralt, at de tager hensyn til alle livssyn.

Humanistisk Samfunds talsmand, Erik Bartram Jensen, nævner kapellet ved Regionshospitalet Viborg som det gode eksempel. Her er korset hængt op på en sådan måde, at det kan tages ned, når der skal holdes ceremonier for ikke-religiøse eller mennesker med en anden tro end kristendommen.

Biskoppen i netop Viborg, Karsten Nissen, ser ikke noget problem i, at Humanistisk Samfund ønsker sig neutrale kapeller.

– Sygehuskapeller er for alle, ikke kun for folk, der kommer i folkekirken. Derfor bør det være sådan, at alle kan holde en mindehøjtidelighed der. Jeg ser derfor ikke noget problem i forslaget fra Humanistisk Samfund, medmindre at der er tale om kapeller, der er indviet på særlig måde. Men mange steder har kommunerne jo været med til at bygge kapellerne, som derfor ikke tilhører en bestemt religion, siger Karsten Nissen.

Annonce
Dermed ikke sagt, at biskoppen er begejstret for Humanistisk Samfunds kamp for at luge kristendommen ud af samfundet.

– Foreningen skyder på alt, hvad der rører sig, og det synes jeg er trættende i længden. Men lige præcis når det gælder kommunale bygninger må de også være åbne for ikke-medlemmer af folkekirken, mener biskoppen.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) siger i et svar til Humanistisk Samfund, at der ikke findes vejledninger for indretning og benyttelse af sygehuskapellerne i Danmark. Det er sygehusejerne, det vil sige regionerne, og de konkrete hospitaler, som er ansvarlige for det. Og der mener man som Karsten Nissen og Humanistisk Samfund, at der skal være plads til alle i kapellerne. Samtidig har man dog ikke modtaget klager over, at der i nogle af kapellerne hænger et kors på væggen. Det gør der på både Vejle Sygehus og på Odense Universitetshospital.

– Kapellet bliver brugt af alle, og vi har ikke oplevet, at det har givet problemer. Jeg har ikke fået henvendelser fra nogen, som syntes, at korset gjorde rummet svært at bruge. Det er også rimelig neutralt, fortæller hospitalspræst i Odense, Solveig Refsgaard.

Preben Kok, der er hospitalspræst i Vejle, er åben for, at korset kan blive fjernet midlertidigt, hvis folk ønsker det.

– Det synes jeg da er meget fint. På den måde må vi jo kunne gøre plads til alle. Hvis nogen har ondt af et eller andet, må man da kunne hænge et eller andet over korset, foreslår Preben Kok.

På Rigshospitalet er der ingen religiøs udsmykning i kapellet – og det er ifølge hospitalspræst på stedet, Henning Nabe-Nielsen, helt normalt.

– Der findes mange kirkegårdskapeller eller krematoriesale, der er uden specifik religiøs udsmykning. Man kan jo altid leje et selskabslokale, et forsamlingshus eller et andet lokale, hvis man ikke vil have en kirke. Det er jo lige vilkår med alle mulige andre lokaler, man kan leje. Her på Rigshospitalet bliver kapelsalene brugt af alle religioner, siger Henning Nabe Nielsen.

På Skejby Sygehus har man taget en bevidst beslutning om ikke at have specifikke religiøse symboler i sygehusets kapel, der hedder Kirkesalen. Det betyder, at folk med mange forskellige religioner bruger rummet, fortæller hospitalspræst Helle Rørbæk Hørby:

– Jeg har oplevet, at en mand er kommet med sit tæppe under armen og har spurgt, om han må låne rummet. Og det glædede mig.

– Rummet er ikke blottet for religiøs symbolik. Men der er ikke én religions specifikke symbolik. Der er for mig at se en forskel. Der er behov for, at der er nogle rum, som alle kan være i, for sandsynligvis får man kun ét rum af den slags på et hospital, og så er det vigtigt, at det er et, vi alle sammen kan bruge. Så længe vi har et rum, som ikke har noget, der peger i en specifik religiøs retning, og hvis vi kan lave et rum, som kan rumme både hinduer, buddhister, muslimer, kristne og jøder, så kan jeg ikke se, hvorfor det ikke også skulle kunne rumme humanisterne, siger Helle Rørbæk Hørby.

schelde@kristeligt-dagblad.dk

holtze@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

Biskop og præster støtter ikke-religiøse kapeller

Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster støtter ikke-religiøse kapeller
Danmark er et kristent land - og derfor er det naturligvis helt i orden med kristne symboler. Biskop Nissen går ateisternes ærinde, når han ikke hævder kristendommens fortrinsstilling i dette land.
Del Link til dette indlæg
Paulus
11 mnd. siden

Erfaren

Registreret:
30. april 2009

Indlæg: 221

Re: Biskop og præster støtter ikke-religiøse kapeller

Læs artiklen bag debatten her: Biskop og præster støtter ikke-religiøse kapeller
Ja, Humanistisk Samfund og Ateistisk Selskab, der vistnok ikke har medlemssammenfald på bestyrelsesnivaeu, går jo også meget op i at ateister ikke skal lide den tort at blive begravet i indviet jord.

Er de ikke noget overtroiske?
Del Link til dette indlæg
Per Erik Rønne
11 mnd. siden

Erfaren

Registreret:
14. maj 2007

Indlæg: 138
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det en god idé at opføre en moské tæt på Ground Zero i New York?
 
flexblock

Få adgang til alle artikler

Køb et netabonnement

* 1 dag 25 kroner
* 1 mnd 175 kroner
* 1 år 999 kroner

Alle priser er inkl. arkiv-artikler.
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock