Erik Bjerager |
7. oktober 2009
Nyt folketingsår med politisk håndværk og få visioner
Man kan ikke fortænke, hvis nogle borgere oven på Barack Obamas besøg i landet havde sat forventningen til statsministerens åbningstale en smule over dagligt vande. Men forgæves. Statsministeren fremtrådte som en – omend gedigen – politisk håndværker, der var blevet kaldt op af maskinrummet for at aflevere en dosmerseddel over det, der skal laves i det kommende folketingsår.
Talen var fuld af konkrete politiske idéer, men det store politiske projekt og den langsigtede vision for Danmark var der ikke. Lars Løkke Rasmussen tegnede med sin første åbningstale ikke bare et billede af de politiske udfordringer, men også et billede af sig selv som praktisk pragmatiker. Den politikertype kan der siges meget godt om, men om den kan vinde et folketingsvalg er mere tvivlsomt.
Siden han overtog statsministerposten, har det forlydt, at Lars Løkke Rasmussen er på vej med den ministerrokade, der skal give en noget forslidt regering et nyt, energisk ansigt, og den politiske dagsorden, som for alvor vil tegne billedet af hans egen kurs som regeringsleder. Men noget tyder på, at den klare fornyelse ikke kommer.
Der er forslag i åbningstalen, som ikke bør blive til lov, herunder forslaget om at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Det sker stik imod al sagkundskab og er endnu et stykke symbollovgivning. I den tungere ende finder man statsministerens bekvemme beslutning om ikke at sende de danske EU-forbehold til afstemning, nu med den begrundelse, at den økonomiske krise har gjort det vanskeligt at overholde kravene til den fælles finanspolitik bag euroen.
Men i det store hele er det svært at være meget uenig med de mange forslag til forbedret velfærd. Statsministeren berører kort, hvordan globaliseringen udfordrer dansk økonomi, men kommer ikke ind på den nødvendige reform af arbejdsmarkedet og efterlønnen, der skal til for at få flere i arbejde og færre på offentlige ydelser.
Det er i det store hele fornuftigt, pragmatisk og ordentligt. Men det løfter sig bare ikke rigtigt. Statsministeren mangler en vision for Danmark. Det er ikke nok at pege på, som han gør det, at Danmark skal satse på at holde fast i forspringet på det grønne område. Den politiske vision burde være at udråbe Danmark til det land i verden, der vil arbejde mest for bæredygtig vækst. Det skal tænkes og formuleres stort. En plan for, hvordan økonomisk vækst kan ske i tæt parløb med hensynet til ressourcer, energi og miljø. Det er der tilmed penge i. Det er en plan, der kan overleve et klimatopmøde, der måske kuldsejler. Planen vil ikke bare løfte sig herhjemme, men gøre Danmark til et foregangsland, der viser, at vore politikere tænker stort. Ikke bare på næste valg, men på næste generation.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad