Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

- Folkekirken skal forkynde et rige, som ikke er af denne verden. Det er herved, at kirken skiller sig ud fra alt andet, det være sig politisk eller religiøst. -

- Lene Ebbensgaard.

12 debatindlæg Hold mig opdateret

Vi er i gang med en ny politisering af kirken, mener dagens kronikør. Først var det asyl- og indvandrerpolitikken, og nu er det så miljøet, det gælder

KIRKEKLOKKERNE SKAL RINGE 350 gange i Københavns Domkirke i forbindelse med klimatopmødet, og organisationen Grøn Kirke opfordrer til, at man ringer med klokkerne i alle landets kirker.

Opfordringen er gået ud til alle folkekirkens menighedsråd, og eftersom Roskildes biskop er blevet "miljøbiskop", må man regne med, at sagen nyder fremme fra højeste sted.

Vi er kort sagt inde i en ny politisering af kirken. Vi har lige haft sagen omkring Brorsons Kirke, hvor en politiserende gruppe præster og aktivister forsøgte at trække folkekirken ind i indvandrerpolitikken, som de mente, kirken burde mene noget bestemt om, og nu er turen så kommet til miljøpolitikken.

Begrundelsen for, at man skulle drage kirken ind i indvandrer- og flygtningepolitikken var, at man skulle være næstekærlig, og begrundelsen for, at man skal ringe med klokkerne (og sikkert en masse andet på længere sigt) skyldes det ansvar, Gud har pålagt kirken for skaberværket.

Annonce
Problemet er klart, når man ser på den politiserende tyske kirke, som mener, telefontaksterne er noget, den bør have en mening om, fordi man skal kæmpe for de svage, og dem rammer høje priser hårdest. Eller når den svenske kirke med baggrund i ansvar for skaberværket udtaler sig mod enkeltskrogede tankskibe i Øresund. Eller når den skotske kirke udtaler sig om, hvad der skulle gøres ved kogalskaben, eller den engelske kirke udtaler sig om svineinfluenzaen.

Kirken har ganske vist før udtalt sig om lignende emner herhjemme, for eksempel at pest var Guds straf over en syndig verden. Det er ikke det, Grøn Kirke vil sige (ville de da bare det), nej, de vil politisere om klimamål og bæredygtighed. Rent bortset fra man ikke kan se, hvilken viden de kirkelige miljøaktivister føjer til om global opvarmning, så er jeg aldrig tryg, når man fører sine politiske argumenter frem med et "Gud vil det"! Hvad enten det er den ene slags korstog, eller det er miljøkorstog.

Det er jo altid sådan i den løbende tid, at de politisk populære og gode sager skifter, men en kirke, der følger de politiske modefænomener med hyrdebreve og resolutioner, bliver utroværdig, bliver et ligegyldigt ekko af de rigtige meninger, som folk får sværere og sværere ved at skelne fra andre humanistiske tendenser i samfundsdebatten.

PROBLEMET ER JO, at man vil bruge kirken som pressionsgruppe for sin miljøsag, som medmennesket på kirkebænken ikke nødvendigvis deler eller mener, kirken skal blande sig i med gudelige argumenter.

Folkekirken, som man så gerne vil have bag sig som pressionsgruppe for snart den ene, snart den anden sag, er jo ikke en organisation, som taler med én røst. Folkekirken er en upolitisk ramme om Guds ord i Danmark. Guds ord er, at Kristus døde for vore synder og skænker os et evigt liv. Folkekirken skal forkynde et rige, som ikke er af denne verden. Det er herved, at kirken skiller sig ud fra alt andet, det være sig politisk eller religiøst.

For de kirkeligt-politiske aktivister er det for lidt. Udviklingen i denne retning er fastholdt i et af Folkekirkens Nødhjælps slogans: Vi tror på et liv før døden. Det er klart, at tendensen i samfundet er sådan. Så derfor taler man kun om riget af denne verden og riget, der ikke er af denne verden, bliver noget, man kan tilvælge, hvis man er gammeldags og sentimental nok.

Så bliver syndernes forladelse og Kristus som vores frelser og ham, som skænker os livet trods døden, til ligegyldigt snak, for problemerne skal der gøres noget ved nu! Og al kirkens gamle tro og tale om troen på et liv efter døden kan aldrig blive vigtig i vor tid, ja, en kirke, som ser dét som sin opgave, er som pushere, der giver opium til folket.

Mærkelig nok synes der at være en slags alliance mellem de kirkelige aktivister, som vil have folkekirken blandet ind i politik, og de autonome og lignende grupperinger. Talen om kirkens næstekærlige forpligtelser i indvandrer- og flygtningeproblematikken og kirkens ansvar for skaberværket i miljøpolitikken har både i sagen om Brorsons Kirke og miljøsagen haft opbakning fra autonome med gadekampe mod politiet.

Det er ikke en bevidst alliance, men en, som er dannet af forestillingen om, at man kæmper for det gode, og at ens sag er så sand, at demokratiets og lovens almindelige spilleregler kan forbigås med henvisning til noget religiøst eller ideologisk.

Man ser det ved målet for raseriet i begge grupper: politiet. Politiet er lovens repræsentant på gader og stræder. Det er den magt, der sørger for, at vi ikke bare kan gøre, som vi vil, uanset hvor gode grunde vi synes at have. Derfor er al tale om Brorsons Kirke gået på, at politiet gjorde snart det ene forkert, snart det andet, som om problemerne med det kulforurenende Amagerværket eller indvandrer- og flygtningeproblemet ville forsvinde, hvis der ikke var noget politi.

Og hvem har skylden for, at politiet er ved Amagerværket eller Brorsons Kirke? Det har de partier, som laver loven, de mennesker, som et flertal af danskerne har valgt. Det er dem, ædru anklager bør rettes mod, og det er ved valgurnen, man gør noget ved det.

Men for de kirkelige og politiske aktivister er det, som om de ikke anerkender loven som det princip, der på godt og ondt styrer samfundet. De kræver, man skal styre næstekærligt og i ansvar for skaberværket – to vilkårlige og uklare principper, som kun vil føre til de stærkeste grupperingers eller klaners eller stammers autonome kaos.

DA ET ANDET præsteinitiativ for et par år siden ville styre landet med næstekærlighed, brugte de sloganet: Der er stadig ikke plads til dem i herberget. Hermed hentydede de til Josef og Maria, der måtte overnatte i en stald på grund af de fremmedfjendske betlehemitter. Det er et eksempel på en kirke, hvis budskab vil splitte folk ud fra en tro på, at de har den sande og gode politik. De gjorde forkyndelsen til politik.

Folkekirkens slogan skal derimod være: Der er stadig plads i stalden. Der er plads til hyrder og tømrere og vise mænd til budskabet om, at Kristus, alles frelser, er født. Vi skal ved denne forkyndelse ikke se os om på kirkebænkene efter de onde og forkerte, men kan slappe af mellem syndere som os selv, indtil vi skal ud i kampen igen – uden for kirken.

Klokkerne ringer for folkekirken – igen. Men de skal ikke ringe for miljøpolitik eller nogen andre politiske sager, de skal, som der står på mange af dem, ringe til Guds ære. Den evangelisk-lutherske folkekirke skal ikke politisere, men fortælle, hvor grænsen mellem Guds rige og verdens rige går. Det betyder nemlig, at alle medlemmer uanset politisk tilhørsforhold kan sidde sammen og opbygges og tro og glædes sammen.

Bagefter kan de så gå ud af kirken og støtte en liberal indvandringspolitik eller en streng miljølinje, men fri os fra at skulle give Kristus den slags overtrækstrøjer på.

Vi har i vores kirke det almindelige præstedømme. Det betyder, at alle døbte er lige tæt på Gud. Vores præster og biskopper er udvalgt i de døbtes midte, fordi vi antager, at deres studium på de teologiske fakulteter har givet dem større indsigt i Bibelen.

Vi vælger dem ikke, fordi de har indsigt i kulkraftværker eller sociallovgivning. Den forkyndelse, vi derfor har ret til at vente af dem, er en forkyndelse, der opmuntrer vores tro og forklarer os, bedre end vi selv kan, hvad det betyder, at Gud blev menneske, hvad trosbekendelsen siger om vores Gud, hvad dåben og nadveren betyder i vores liv, og hvordan loven om at elske Gud og næsten skal forstås ud fra kristendommen – ikke ud fra politikken. Der er mere end nok at se til. Hvis kirken skal have relevans i år 2009, så er det her, den skal søges: Det er det, kirkeklokkerne ringer for.

Torben Bramming er sognepræst i Ribe og forfatter
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

Aksel Knudsen, publiceret d.09/10 00:35 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?


Stor TAK til Torben Bramming er sognepræst i Ribe for dette indlæg i debatten om hvad der er Folkekirkens opgave i det danske folk. Kirkens Herre Jesus Kristus har selv sagt, hvad det er vi skal somn kristne og som kirke, det står i Matthæusevangeliet 28: v. 18 - 20. "Gå derfor hen og gør alle folkeslagne til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer." Det er en ordre, men det sidste afsnit glemmer, de fleste af os kristne og vores kirke gør det i meget høj grad "og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer." Og skal vi oversætte det til danske forhold. "Gå hen og gør alle dansker til mine Disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer."
Ja------ det er en mægtig opgave, men det er ordren, og det gælder vor folks frelse.
Jesus har selv sagt det i Johannesevangeliet 12: "v44 Jesus råbte: »Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. v45 Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. v46 Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. v47 Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. v48 Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. v49 For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. v50 Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig."

Og Paulus siger i Rommerbrevet 10: "v17 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord." Så det er Jesus Kristus ord kirken skal forkynde,så folk omvender sig og bliver Kristustroende, og hvad sker der så, og Gud siger i Ez. 36. v. 26-28: "Dette siger Gud Herren: »Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.«

Og så er det rigtig hvad Torben Bramming er sognepræst i Ribe og forfatter, siger i indlægget Citat: "Bagefter kan de så gå ud af kirken og støtte en liberal indvandringspolitik eller en streng miljølinje, men fri os fra at skulle give Kristus den slags overtrækstrøjer på." Citat slut.

Det er ved at høre ordet om Jesus forkyndt, og det er ved selv at fordybe sig i, hvad der står i Guds ord om, hvem han er, og hvad han giver os, at vi forstår mere af, hvad vi ejer som Guds børn. Derfor siger Paulus: "Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, med jeres hjertes øjne oplyst, så I forstår, til hvilket håb, han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er. Efeserbrevet 1. v. 17 - 18.

Aksel Knudsen
Strandgårdsvej 24
5464 Brenderup
Del Link

Re: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

Claus2000, publiceret d.16/11 04:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?
Hvor er jeg dog enig med dig, Torben Bramming. Godt at høre, at der stadig er præster, som ved, hvad deres opgave er. Gid dine politiserende kollegaer ville lytte til dig og lære af det.
Jeg håber, at du også skriver i de større aviser som JP og Berlingske, hvor flere kan blive styrket af dine ord.
Du kan næsten få mig til at blive i folkekirken en stund endnu. For tiden holder det ellers hårdt.
Del Link

Re: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

Juma Kruse, publiceret d.16/11 07:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?
"Gid dine politiserende kollegaer ville lytte til dig og lære af det."


Hvordan politiserende?
Del Link

Re: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

Claus2000, publiceret d.16/11 22:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?
I og med, at man derved spænder kirken - og dermed alle dens medlemmer - for en bestemt opfattelse. Det er jo ikke et gratis projekt, klimaprojektet. Dermed handler det om økonomi og dermed altså også om politik. Jeg mener pengene bør bruges til andet. Noget mere fornuftigt. Måske ovenikøbet barmhjertigt.
Del Link

Re: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

Juma Kruse, publiceret d.17/11 08:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?
" og med, at man derved spænder kirken - og dermed alle dens medlemmer - for en bestemt opfattelse"

Selvfølgelig har kirken en holdning til verden omkring os.

Nemlig at Gud er skaber af alt over og under himlen.

Derfor er vi pligtige at passe på den.
Del Link

Re: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

Claus2000, publiceret d.23/11 21:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?
@Juma. Nej, selvfølgelig har kirken ikke en holdning. Og skal heller ikke have det. Folkekirken består af flere millioner mennesker med hver deres holdning, som samles i folkekirken for at høre evangeliet. Og dermed basta.
Evangeliet kan så ramme os på forskellig vis. Det er jo egentligt såre simpelt og har været skrevet mange gange før af mig og andre.
Hvorfor vil du partout have, at hele Folkekirken skal have een holdning?
Del Link

Re: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

Juma Kruse, publiceret d.24/11 10:21 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?
"Selvfølgelig har kirken en holdning til verden omkring os.

Nemlig at Gud er skaber af alt over og under himlen"

Mener du virkelig, at kirken ikke har den holdning, at Gud er skaber af alt over og under himlen?
Del Link

Re: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

Claus2000, publiceret d.24/11 12:05 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?
Ja, det mener jeg. Ellers skrev jeg det ikke. Men vi kan tage det igen: Kirken består af mange mennesker med mange forskellige holdninger. Du har din. Jeg har min. Og vi kan begge mødes i kirken. Sammen med alle de andre mennesker med forskellige holdninger. Mennesker, som måske kun har det ene tilfældes, at de tror på, at Jesus er Guds søn, som kom for at frelse mennesker, og derfor går i kirke for at styrkes i denne tro. Ved at høre evangeliet igen og igen og modtage nadveren.
Dette er meget muligt det eneste alle disse mennesker har tilfældes.
Derfor skal man ikke prøve at trække alle mulige politiske holdninger ned over dem.

Og hvad dertil hører: Kirken skal ikke redde denne verden. Den skal ikke engang forbedre verden. Den skal være der som et fristed, hvor evangeliet altid kan lyde i gode og onde tider.
Del Link

Re: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

Nederby Jessen, publiceret d.25/11 14:09 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?
I hele denne debat om CO2´s indvirkning på klimaet, menneskeskabte problemer eller ej, klokkeringning i forbindelse med klimatopmødet eller ej vil jeg gerne gøre opmærksom på et interview med metereolog Michael Jarnvig i Frikirkenets blad Domino, oktober 2009. Artiklen har overskriften: "Hvad er op og ned i klimadebatten?

Artiklen kan findes her: http://www.domino-online.dk/?p=4573

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?

Claus2000, publiceret d.30/11 16:29 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvem ringer kirkeklokkerne egentlig for?
I hele denne debat om CO2's indvirkning på klimaet vil jeg henvise til følgende hjemmeside:

http://wattsupwiththat.com/2009/01/30/co2-temperatures-and-ice-ages/

Her vises data, dvs fakta som enhver klimavidenskabsmand nødvendigvis må forholde sig til. Målinger af iskernerne viser, hvordan CO2 og Temperatur variationerne har været mange hundrede tusinder af år tilbage i tiden. Disse viser, som det også illustreres på hjemmesiden, at CO2 IKKE har bevirket global opvarmning på noget tidspunkt i denne geologiske historie.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock