De positive takter gælder dog ikke alle.

20 procent af de mandlige efterkommere mellem 20 og 24 år var i skoleåret 2008/2009 i gang med en videregående uddannelse. Blandt danske mænd i samme aldersgruppe var andelen 22 procent.

– En forklaring, som både gælder de mandlige efterkommere og de danske mænd, kan være, at det de seneste 10 år har været relativt let at komme nærmest direkte fra skolen ud på arbejdsmarkedet og tjene nogle penge. Samtidig ved vi, at der i mange indvandrerfamilier er prestige for mændene i hurtigt at blive økonomisk selvstændig og at kunne forsørge sin egen familie, siger Flemming Mikkelsen.

Jens Peter Thomsen, uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet (RUC), peger på en anden forklaring på kønsforskellene:

– Hvis man generaliserer, kan man sige, at der er nogle forskelle i, hvordan drenge og piger bliver opdraget, som giver piger en fordel i uddannelsessystemet. De opfører sig alt andet lige mere disciplineret, hvor drenge har mere tendens til at danne modkultur og dermed dømme sig selv ude.

At de kvindelige efterkommere på få år er rykket helt op på siden af de danske kvinder i forhold til deltagelse i de videregående uddannelser, kan skyldes, at de er særligt målrettede, påpeger Jens Peter Thomsen.

– De etniske unge – som det lykkes for at komme videre i uddannelsessystemet – har tit en mere målrettet uddannelsesstrategi end danske unge. De spilder for eksempel ikke tiden mellem gymnasiet og de videregående uddannelser på lige at tænke over, hvad de egentlig vil. Det kan være det, der for alvor slår igennem nu – og altså især for kvinderne, fordi deres opdragelse giver dem en fordel i uddannelsessystemet, siger han.

agger@kristeligt-dagblad.dk