Sårbare børn skal have mere hjælp

Samfundet skal gøre en ekstra indsats for børn, der ikke får den omsorg, som de har behov for. Det har et flertal i Folketinget besluttet. Partierne bag aftalen vil bruge cirka 928 millioner kroner ekstra på at hjælpe de mest sårbare børn. Det skal ske i årene fra 2010 til 2013.

Pengene skal blandt andet bruges til at styrke plejefamilier, der tager sig af de børn, som er anbragt uden for hjemmet. Myndighedernes tilsyn med de anbragte børn bliver også styrket. Og fremover skal myndighederne i højere grad lytte til børnene, inden de træffer beslutninger. For eksempel skal myndighederne spørge barnet, inden de beslutter, om barnet skal have samvær med sine biologiske forældre. På flere andre områder bliver barnets retsstilling også styrket.

Anbragte børn klarer sig dårligere end andre børn, når de skal i gang med uddannelse og job. Det er grunden til, at Folketinget vil gøre en ekstra indsats for at hjælpe dem.

Socialminister Karen Ellemann er glad for aftalen.

- Jeg vil gerne takke partierne for et konstruktivt arbejde. Vi står nu samlet om noget, som rykker i den rigtige retning for de udsatte børn. Det er jeg naturligvis glad for. Det er mit svendestykke som minister, siger Karen Ellemann.

S og SF vil gøre mere

Både Socialdemokraterne og SF er med i aftalen. Men de to partier mener, at samfundet skal gøre endnu mere for de mest sårbare børn.

"Barnets Reform" er et skridt i den rigtige retning, men den sikrer ikke, at alle børn får den rigtige hjælp i rette tid. Det siger de to partiers socialordførere, Mette Frederiksen (S) og Özlem Sara Cekic (SF).

- Sidst på året falder antallet af børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Så er pengene på budgettet nemlig brugt op. Det viser, at pengene betyder noget for, om et mishandlet barn kan blive anbragt i en plejefamilie eller ej. Det problem gør denne her reform desværre ikke noget ved, siger Özlem Sara Cekic. Hun havde også ønsket sig en styrket indsats for de anbragte børn, efter de er fyldt 18 år.

ligetil@ritzau.dk