Målbevidst generøsitet

Johannes Møllehave har aldrig sparet på sig selv. Mange har stiftet bekendtskab med hans generøsitet. Og generøsitet er netop den røde tråd i bogen Målbevidste svinkeærinder, hvor Kristeligt Dagblads Forlag har samlet en række af Møllehaves kronikker og klummer fra de seneste år.

Mange holder deres materielle rigdom for sig selv, måske af angst for at miste den.

Her citerer Møllehave et selvironisk digt af Piet Hein, som i en konkret anledning skrev:

Han frygtede at dø i trange kår,/ og sparede på alt i mange år,/ og det gav resultat for da han døde,/ så ku han trygt se mange år i møde.
Men et menneske kan også være nærig med sin viden og holde den for sig selv, måske af angst for, at andre skal kopiere den og gøre den til deres egen.

Et sådant menneske tager sin viden og sin livsvisdom med sig i graven.
Sådan er Møllehave ikke. Hvor er den mand dog vidende, hvor har han vid, og hvor deler han dog gavmildt ud af det alt sammen!

Man føler sig opløftet ved den sprudlende fortælleglæde og den smittende humor. Storm P., Hans Bendix, Halfdan Rasmussen og mange andre bliver igennem Møllehaves fortællinger indgange til et lyst og befriende univers, der er så inkluderende, at det også har plads til læseren.

Som dengang Storm P. var så morsom under et besøg hos sin barber, Sørensen, at barberen kom til at snitte ham i kinden med ragekniven, hvorefter Storm P. sagde: Tynde skiver, Sørensen! Tynde skiver.

Eller da Storm P. på vej over Frederiksberg Kirkegård fik vist en grav, hvor en berømt fløjtenist lå begravet. Storm P. fik at vide, at fløjtenisten havde spillet på den samme fløjte, fra han var ti år gammel, og at han havde ønsket at få den med sig i graven. Nå, sagde Storm P. Så var det da godt, at han ikke spillede flygel!

Og man føler sig opbygget ved de mere indadvendte og reflekterende passager, hvor det tydeligt skinner igennem, at Møllehaves tanker de seneste år også har kredset omkring sygdom og død.