Michael Riis fortæller yderligere, at der primært er to årsager til, at der er færre linjefagsstuderenede i kristendomskundskab.

Dels har der i en længere årrække været lavere søgning til læreruddannelsen end tidligere, og dels kom der i 2007 en ny linjefagsstruktur, som betyder, at de studerende nu kun kan vælge to såkaldt "store" linjefag eller et stort og to små. Tidligere valgte de studerende fire linjefag. Til de store fag hører dansk, matematik, engelsk, idræt, historie, fysik/kemi og natur/teknik, som alle er populære fag, og mange studerende vælger netop to af de store fag, fordi det giver gode ansættelsesmuligheder i folkeskolen. Men det betyder, at få har plads til et af de små linjefag, hvortil kristendom hører.

– Jeg håber, at den følgegruppe, som ser på eftervirkningerne af den nye læreruddannelseslov fra 2007 snart tager fat om problemet, så loven kan ændres. For eksempel burde et fag som idræt, der tiltrækker rigtig mange studerende, ikke høre til et af de store fag, men derimod til et af de små, siger Michael Riis, der i lighed med John Rydahl ikke forstår, hvordan regeringen kan kræve høj faglighed i alle folkeskolens fag, når forholdene til at uddanne linjefagslærere i de små fag er så ugunstige.

Dekan for de pædagogiske uddannelser på University College Nordjylland Nils-Georg Lundberg sidder med i den følgegruppe for læreruddannelsen, som overvåger virkningerne af loven fra 2007. Han er enig i, at den nye lov har medført, hvad han kalder en småfags-problematik.

– Vi er meget opmærksomme på den negative effekt, modellen har haft på de mindre fag som kristendom. Vi vil på de kommende møder i gruppen kigge mere generelt på linjefagsmodellen for at finde ud af, om den er hensigtsmæssig, og om man eventuelt kan lave modellen mere fleksibel, siger han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk