Det drejer sig ikke kun om det, der så bekvemt kaldes et strukturelt problem, ved læreruddannelsen. Det er bekvemt at snakke på på den måde, for så undgår man at komme frem til sagen selv.
Det er en fejlagtig opfattelse, at religion spiller en stor rolle i vor tid. Den spiller faktisk ikke nogen nævneværdig rolle.
Når aspiranterne til seminariet ikke vælger religion, er det netop fordi, de færreste har oplevet religion som en realitet i deres hverdag.
Men selvfølgelig bør man prøve at beskytte den del af skolens pensum, der vedrører kulturarven. Som en elev engang sagde til mig: "Hvis vi ikke har religion i skolen, vil vi jo ikke kunne forstå en tekst skrevet før 1970."

Og så siger man at der kun er dårlige nyheder i avisen.
Skønt at de unge læreraspiranter stemmer med fødderne.
Lav dog kristendomsundervisningen om til livsfilosofier og læg det ind under historie eller samfundsfag.

Jeg er meget enig med Bo Nake i vigtigheden af at lærerstuderende vælger faget som liniefag. Det handler om at give eleverne en faglig funderet undervisning i faget.




vil vi jo ikke kunne forstå en tekst skrevet før 1970."

I artiklen giver John Rydahl, Religionslærernes formand udtryk for, at manglen på liniefagsuddannnede lærere kan resultere i, at danske børn forlader skolen uden en faglig forståelse for religionens rolle i vores samfund. Det er jeg meget enig med John Rydahl i.

Men er der noget at sige til, at lærerstuderende fravælger faget som liniefag i en tid, hvor faget er blevet nedprioriteret i folkeskolen? I de fleste skoler er faget blevet et 1-timers fag, et udfyldningsfag, skoleinspektøren bruger til at få fagfordelingen til at gå op.

Faget skal igen være et to timers fag overalt. Faget skal opprioriteres og have sin tidligere status igen. Det vil få flere til at vælge faget som liniefag på seminarierne.

Faget har betydning for elevernes personlige dannelse og for respekten for andre mennesker. Men det har også betydning for at forstå vores samtid. Kristendomskundskab er et meget vigtigt fag og eleverne bør have en lærer, der er faglig kompetent til at undervise i faget.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Nu er kristendomskundskab ikke livsfilosofi. Det er muligt, at seminarieeleverne kan have glæde af et sådant fag. Det ved jeg ikke noget om. - Men jeg ved, at religion ikke har nogen fremtid i gymnasiet, bl.a. fordi fagets toneangivende har været så fagligt svage, at de ikke har evnet at gennemtænke fagets identitet, og fordi religion ikke har den betydning i dag, som man tidligere troede, at det havde. Jeg er bange for, at oldtidskundskab også er truet. Så det mest oplagte ville være at sløjfe begge fag og indrette et nyt tre-timers fag i idehistorie.
Derimod er jeg helt sikker på, at den religiøse fortælling har en plads i Folkeskolens yngste klasser. For enhver religionslærer må det være en fornøjelse at gennemgå de store religioners fortællinger for de yngste elever. - Samt nordisk mytologi. Den falder lidt ved siden af, men børnenes glæde derover er jo stor.
Der klages tit over, at børn i dag er ukoncentrede. Så prøv at fortæl mere for dem. Mange lærere har sikkert haft den fornøjelse at fortælle en central religiøs historie, mens børnene sidder bomstille med åben mund.

Det kan godt være, at du har ret i, at religion ikke har nogen fremtid i gymnaiset, Bo Nake. Jeg har for lidt føling med gymnasiet til at vide det, men jeg vil prøve at stikke en finger i jorden i min omgangskreds, hvor der er gymnasielærere.

Oldtidskundskab på vej ud, siger du. Jeg må indrømme, at jeg troede, at det var smuttet. Men nu kan jeg forstå, at det stadig er der og jeg finder det vigtigt at bevare de klassiske fag.

Idéhistorie i gymnasiet lyder spændende, men det er vigtigt, at man får gode læseplaner for faget.

At kristendomsfaget skal bevares i folkeskolen er for mig uhyre vigtigt og jeg kan forstå, at her er vi enige. Jeg mener dog at have forstået, at du ønsker det omdannet til religion - eller husker jeg forkert.

Jeg vil gerne holde fast ved kristendomskundskab med udblik til de store religioner og så ønsker jeg fagets stilling styrket. Det vil også kunne få flere til at vælge det som liniefag på seminariet.

Selv valgte jeg dansk litteratur og historie som liniefag på seminariet, idet jeg følte mig fuldt ud kapabel til at undervise i kristendomskundskab uden at tage det som liniefag.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne.

Nu var det især det område, der tidligere hed bibelshistorie, jeg gerne ville fremhæve, men under overskriften religiøse fortællinger. Det var faktisk fortællingen i undervisningen, som jeg så både som en gevinst og et instrument.
I nogle friskoler spiller fortællingen en stor rolle. Det drejer sig for det første om, at fortællingernes indhold og form er af værdi for børns udvikling og dannelse. Men dernæst er selve det at lytte til en fortælling ikke kun noget, der påskønnes af børn, men selve den situation - at få historie eller at lytte til en fortælling - er i sig selv et pædagogisk modtræk mod en dominerende elektronisk kultur. Ikke at der er noget i vejen med det sidste, men når den står alene bliver det for magert.
Nu var det kun de mindste klasser, jeg havde i tankerne, men religion i Folkeskolen har altså rige muligheder ud over selve det at give information om religion.
M.h.t. religion versus kristendomskundskab i Folkeskolen var mit argument det, at i en kristendomsdel i et fag kaldt religion kan læreren kun få mening i gennemgangen ud fra kristne præmisser eller ud fra kristendommens egen didaktik - uden at det i øvrigt bliver til katekese. Så du ofrer altså ikke nødvendigvis kristendomskundskab, selv om faget hedder religion.
Religion i gymnasiet er kuldsejlet netop p.gr.a. kristendomsdelen. Det er altid i den del, at de laveste karakterer bliver givet, og det skyldes både, at faget er dårligt defineret, og at for mange lærere har svigtende forudsætninger. Religionslærerne bliver jo også præget af at leve i en post-kristen kultur. Jeg kunne fortælle ting om moderne religionslærerinder, der ville få dig til skiftevis at gyse og at græde.
Hvis du vil forsøge at bevare kristendomskundskab og ikke religion bliver der uvægerligt et hundeslagsmål, hvor nogle af kombattanterne vil kompensere for mangel på indsigt med engagement. Sml. diskussionen om Fadervor. Den offentlige debat i dag er så overfladisk og poppet, at den konflikt vil blive udkæmpet på slogans. Så mit forslag er også taktisk. Man skal ikke stille politikere som f.eks. Antorini over for valg, som de ikke selv kan overskue.

Bo Nake, jeg lovede i et indlæg i går, at jeg ville prøve på at stikke fingeren i gymnasiets muld for at få lidt mere at vide om faget religion i gymnasiet.

Jeg har i dag talt med en lærer på gymnasiet i Frederiksværk, én fra min menighed. Hun underviser ikke selv i religion, men ville bringe mine spørgsmål om faget videre til sine kolleger.

Det var imidlertid hendes klare indtry, at religion IKKE er på vej ud af gymnasiet, tværtimod. Hun sagde, at faget endda er populært. Hun havde heller ikke nogen fornemmelse af, at oldtidskunskab er på vej ud, men vidste godt, at idéhistorie allerede tilbydes på nogle gymnasier.

Jeg vil i den kommende tid tale med andre gymnasielærere om deres indtryk af faget religions stilling i gymnasiet i dag. Men den første, jeg talte med, gav altså udtryk for noget andet, end du gør. Og jeg blev egentlig lidt opmuntret over, hvad jeg hørte.

Bjarne Nederby Jessen.

Der har meget længe været tale om at afskaffe både religion og oldtidskundskab. Før reformen i 05 sagde jungletrommen, at det blev religion, men ved forhandlingerne i Folketinget var det alligevel oldtidskundskab, der var mest i skudlinien. Oldtidskundskab blev reddet på stregen af Helle Sjelle (K), og det skal hun have tak for, men den går nok ikke en gang til.
Religion er populært hos de fleste elever, men det betyder ikke nødvendigvis, at det, der tilbydes, altid er lødigt. F.eks. viste en lærerinde en 3g en Disney-film med et bibelsk tema. Jeg nævnte det for skolens rektor, en tidl. formand for den faglige forening, der svarede igen med et grin og sagde: "Du må lære at se på gymnasiet som den farce, det også kan være."( Den samme dame havde held til, at presse fire 13-taller igennem en eksamensdag inden kl.12, indtil rektor gik ind og overværede eksamen. Derefter fik klassens dygtigste pige 9. ) Og så var der den lærerinde, der købte to klassesæt af Alt for damerne, fordi der var et temanummer om kærlighed osv. osv.
Du kan ikke bruge en i mine øjne tilfædig gymnasielærer som vidne.
F.eks. stod der i bekendtgørelsen for religion i 05-reformen, at faget hvilede på et "videnskabeligt" grundlag ( til forskel fra et teologisk. ) Det stillede jo teologien i et falsk lys, så jeg omtalte det i en korrespondance med ministeren om fagets problemer, og derefter blev beskrivelsen ændret. Bekendtgørelsens forfattere kunne jo bare have skrevet, at faget ikke er konfessionelt. Så havde de ikke behøvet at dumme sig. Men når fagets toneangivende personer ikke magter de mest elementære begreber, kan du selv regne resten ud.
Et enkelt udtryk for det lave niveau er, at Paulus stort set aldrig gennemgås. Han er for svær for de fleste religionslærerinder. Det morede mig derfor, at en anmelder i Gymnasiekolen af en bog om den ny paulusforståelse udtrykte håb om, at denne så måtte blive implementeret i undervisningen. Det skulle ikke være svært. For den traditionnelle paulusforståelse har endnu ikke været i berøring med gymnasiet i noget nævneværdigt omfang.
Selv lagde jeg vægt på altid at få Luther med i pensum efter, jeg hørte om en elev, der til eksamen havde udtalt navnet på engelsk. ( Han kendte jo Luther King. ) Men det er et absolut mindretal, der gennemgår Luther. Så hellere Alt for damerne og et par film.
Man må ind i fagets hverdag for at vide hvad, der foregår. Det er dejligt, at eleverne er intereserede, men de har jo sjældent en baggrund at vurdere undervisningen ud fra. - Siden Asger Sørensens tid som fagkonsulnet, da der blev indført eksamen, har faget været præget af en vis triumfalisme. Men den står ikke for en nærmere prøvelse, så jeg vælger at kalde faget en triumfalistisk fiasko.

Et enkelt udtryk for det drastiske niveaufald blandt religionslærerne er, at det i dag kun er de færreste, der magter at læse NT i andet end en oversættelse. Det var tidligere et krav i uddanelsen, at kandidaterne skulle have et pensum på 60 sider NT-græsk, men da det efterhånden blev alt for svært for de fleste - "og når man også skal hente børn" osv. - blev det ændret til et andet sprog efter frit valg. Derfor læser de fleste oldnordisk. Nordisk religion er absolut en biting i religion, og det er egentligt kun som en dispensation, at man har valgt at tillade det. Det gør i hvert fald ikke lærernes forståelse af NT bedre, så det er nok kun et skridt på vejen til helt at afskaffe sproglige krav.
Jeg har behandlet problemet her:
http://www.teologinet.dk/artikler/9-artikler/1049-navigare-necesse-est-vivere-non-est

Bo Nake jeg tager ikke en enkelt gymnasielærers svar som dækkende for gymnasiet landet over, men jeg har lyttet til hvad den pågældende lærer har sagt og har fundet det positivt. Jeg vil naturligvis tale med flere.

De eksempler du har givet i dit indlæg er naturligvis rystende - og der var en vis dame, der ikke skulle have lov til at undervise i faget længere.

Bjarne Nederby Jessen