Men folkekirken skal se i øjnene, at den negative udvikling er det moderne samfunds vilkår, mener han.

– Vi kan ikke længere synge sangen om, at kirke og folk er ét. Menighederne skal spørge sig selv, hvordan de bedst muligt kan være inkluderende og åbne over for folk i sognet, siger Karsten Nissen.

Undersøgelsen, der er den fjerde af sin art, bliver udført hvert andet år i 30 europæiske lande. I Danmark er det Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, der indsamler data, denne gang blandt 1613 danskere.

Undersøgelsen viser også, at københavnerne er de mindst religiøse i Danmark. Blandt de adspurgte i hovedstaden, er de godt 22 procent slet ikke religiøse, mens det kun gør sig gældende for godt syv procent i Nordjylland. Og det skyldes ifølge religionssociolog Peter Lüchau fra Syddansk Universitet, at fællesskabet betyder mindre i storbyen.

– Al religion eksisterer bedst i et socialt fællesskab. Du er mere knyttet til fællesskabet i det lokale, end du er knyttet til det i København. Da religion eksisterer bedst, når der er et netværk til at holde det i live, så vil der være flere religiøse i provinsen end i hovedstaden, siger han.

Som Kristeligt Dagblad for nylig omtalte, viser samme undersøgelse dog, at et stigende antal danskere går i kirke til højtiderne, selvom færre danskere altså vil vedkende sig at være religiøse. Danskerne forbinder ganske enkelt religiøsitet med noget negativt, fastslår lektor og ph.d. Jørn Borup, der er leder af Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet,

– Mange vil sige, at de ikke er religiøse, fordi de alene med begrebet religion fornemmer en identitet, de ikke rigtig vil have på sig, siger han.

holtze@kristeligt-dagblad.dk