Når troen bliver ledt på rette vej

I en sort lædersofa sidder den 27-årige Søren Dals- gaard Poulsen. Hans kortærmede bluse afslører straks et levn fra fortiden. For på hans underarm står en 10 år gammel tatovering tilbage – et sort kors med påskriften LIV og LYS er et tavst vidne om, at troen på Gud har været altafgørende for Søren. Over den eftertænksomme unge mands hoved hænger to gudinder – den feminine side af Gud, som han beskriver det. Fortidens bekymringer er ikke at spore i hans ansigt. Men bag korset på armen gemmer sig Sørens fortid.

Søren Dalsgaard Poulsen har interesseret sig for det åndelige, lige så langt han kan huske tilbage. Og med en mor i new age-miljøet fik han tidligt masser af input. Men som 15-årig ønskede Sørens far at præsentere ham for et andet religiøst ståsted. Han ville ikke trække noget ned over hovedet på sin søn, men af omsorg for drengens ve og vel præsenterede han Søren for troen i en frikirke. Og Søren fik derfor læst højt fra Johannes' Åbenbaring om dommedag.

– Jeg blev virkelig skræmt. For det gjaldt jo mig, det, han læste op. Det var jo mig, han pegede på. Alt det, jeg troede på, førte mig væk fra Gud. Og derfor kunne jeg ikke blive frelst. Det ramte mig straks med frygt og dårlig samvittighed, for jeg ville jo gerne Gud, fortæller Søren.

Kort tid efter besluttede han at sige ja til Gud og blive gendøbt i en frikirke på Viborgegnen.

– Jeg følte det som en lettelse. Det tror jeg er typisk for unge, der finder en religion. De føler, at de har fundet sandheden, og så bliver de meget ivrige og firkantede. Så også jeg skiftede ret kraftigt livsstil, for jeg ville gerne tage religionen og Bibelen alvorligt.