Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Vi må modvirke en McDonaldisering af kulturlivet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi må modvirke en McDonaldisering af kulturlivet

Adam Holm, der her ses i studieværtsstolen på på DR 2's nyhedsprogram Deadline, mener, at det kulturelle vækstlag og den uetablerede kunst fortjener større opmærksomhed. --

- Agnete Schlichtkrull/Danmarks Radio.

Fakta

Adam Holm

Født den 17. september 1969 i Glostrup. Ph.d. i historie fra Københavns Universitet 2003....
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Historiker og journalist Adam Holm er ny vært på P1's Faglitteratur. Studieværten på DR 2's Deadline holder især af skønlitteratur, men er først og fremmest tilhænger af kulturel mangfoldighed

Hvad er din største kulturoplevelse?

– Noget af det, som står meget stærkt i min hukommelse, er en rejse til Kina i 1994, hvor jeg oplevede de mere end 2000 år gamle terracottakrigere i byen Xian i udkanten af et industriområde, hvor de stod i en enorm lagerhal. På trods af de alt andet end skønne omgivelser, de befandt sig i, gjorde det stort indtryk at stå ansigt til ansigt med de meget levende figurer, der stammer fra år 210 før vor tidsregning. Det var meget livagtigt og noget, der virkelig optog mig i lang tid bagefter.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

– Jeg vil gerne have lov til at nævne to bøger, der står i skarp konkurrence med hinanden. Den første er Joseph Roths "Job – Roman om et enkelt menneske" fra 1930, der handler om den fattige jøde Mendel Singer i en jødisk ghetto i zartidens Rusland. Historien er, som titlen antyder, på mange måder en parallel over Bibelens fortælling. Det er en fantastisk bog, og jeg vil betegne Joseph Roth som en af mellemkrigsårenes største tysksprogede forfattere.

Annonce
– Den anden hedder "Hos os i Auschwitz" fra 1947 og er af den polske forfatter Tadeusz Borowski, der handler om hans tre år i Auschwitz. Ud over at bogen er enormt barsk og nøgtern, som den slags litteratur er, så er den også interessant, fordi han ikke er jøde. Ikke fordi, at det i sig selv er en kvalitet. Men bogen giver et helt andet perspektiv på livet og ikke mindst døden i en udryddelseslejr i forhold til de beskrivelser, man eksempelvis har fået fra Primo Levi i "Hvis dette er et menneske" og Elie Wiesels "Natten".

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

– I mange år var min favorit en trilogi af den spanske forfatter Arturo Barea: "Smedjen", "Oprøret" og "Den blodige vej". De var gennem en årrække meget vigtig litteratur for mig. Men også Knut Hamsuns "Sult", Franz Kafkas "Processen" og endelig den meget oversete "Hævder Pereira" om tiden under Salazars diktatur i Portugal af italieneren Antonio Tabucchi står stærkt. Og så er jeg i øvrigt generelt stor fan af den israelske forfatter Amos Oz.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

– For nylig læste jeg Anne Mette Lundtoftes "New York, New York", hvori der stod, at der i en storby som New York "er mange stemmer". Det er noget, som også gerne måtte vise sig tydeligere herhjemme. Vi burde eksempelvis gøre os selv den tjeneste at holde øje med kunstnere med anden etnisk baggrund. Det siger jeg ikke for at være politisk korrekt, men fordi jeg synes, at filminstruktører som Manyar Parwani ("Himlen falder", red.) og Omar Shargawi ("Gå med fred, Jamil", red.) har et ekstraordinært blik for et Danmark, der på visse områder er i opbrud.

– Dernæst vil jeg anbefale, at man holder øje med de små operascener i provinsen. Min egen kone er operasangerinde, og gennem hende kan jeg se, at der er ret meget grøde i den klassiske scene.

Hvad betyder kultur for dig?


– Hvis man udelukkende forstår kultur som kunst, så spiller det en vigtig rolle i mit liv. Kunst er noget, vi alle er forbrugere af eller i hvert fald har et forhold til. Og det fantastiske er, at man kan grunde over kulturelle oplevelser i lang tid. Det gælder eksempelvis Lars von Triers "Antichrist", som jeg ikke umiddelbart blev væltet bagover af, men som alligevel blev ved at rumstere i min bevidsthed i lang tid efter.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?


– Jeg kan godt være bekymret over den holdning, jeg kan fornemme fra politisk hold om, at man skal lade falde, hvad der ikke kan stå. Ikke fordi at al kultur skal støttes af staten, men jeg oplever, hører og læser, at de dele af musiklivet, teateret og museumsverdenen, der ikke er etableret, råber om hjælp. Jeg er stor tilhænger af diversitet, og jeg kan godt lide små scener og museer, der kan sikre den mangfoldighed, som alle skriger efter. Hvis jeg må have lov at være lidt moralsk, så tror jeg, det er vigtigt at modvirke en "McDonaldisering" af kunst-og kulturlivet, og derfor bør der være større fokus på vækstlaget og fødekæden uden for de etablerede rammer.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

– Der er visse dele af kunsten, som jeg ikke har indsigt i, og som jeg vitterlig må indrømme ikke appellerer til mig. Ballet, moderne dans og smykkekunst hører ikke til mine stærke sider.

bagsiden@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​