Lange udsigter til palæstinensisk forsoning

Sjældent har den palæstinensiske selvstyreregering i Ramallah på Vestbredden været så lammet af misundelse og inkompetence, som da det lykkedes Hamas-bevægelsen, der har magten i Gaza, at få 20 kvindelige fanger frigivet fra israelske fængsler for et par uger siden.

I stedet for at lykønske Hamas med bedriften svarede præsident Mahmoud Abbas, hvis regering er støttet af den nationalistiske Fatah-bevægelse, igen med at bøje sig for fælles israelsk-amerikansk pres om ikke at støtte en afstemning i FN, der kunne bringe den såkaldte Goldstone-rapport om krigen mellem Israel og Hamas i retning af FN's Sikkerhedsråd. Goldstone-rapporten beskylder Israel for krigsforbrydelser, og en debat i Sikkerhedsrådet kan i sidste ende betyde, at de israelske befalingsmænd, der tog del i krigen i Gaza, kan blive retsforfulgt i fremtiden. Den palæstinensiske regerings overraskende standpunkt i debatten om Goldstone-rapporten skal forstås ud fra den politiske logik, at regeringen i Ramallah er for svag til ikke at bøje sig for amerikansk og israelsk pres, og at præsident Abbas hellere vil fremstå som forræder end den mand, der rækker Hamas en hjælpende hånd.

Det officielle palæstinensiske standpunkt i forhold til Goldstone-rapporten har fået Hamas til at aflyse de forsoningsforhandlinger, der var planlagt til den 25. oktober. Et år efter forhandlingerne blev søsat med egyptisk mægling ser Fatah og Hamas derfor nu ud til at være endnu længere fra egentlig forsoning. Egypten forsøger at redde forsoningsprocessen og har foreslået at sende en aftale på fax til Hamas i Gaza og Abbas i Ramallah, så de to parter slipper for at trykke hænder.