Jødisk-katolsk forhold under tidspres

Det er erfaringen med holocaust, der har bragt jøder og katolikker nærmere til hinanden i de seneste 50 år. Men i takt med, at tiden går, og den demografiske udvikling i den katolske kirke forskyder sig væk fra Europa, vil den fælles erindring om holocaust fortone sig, uden at der er andet til at holde den teologiske dialog gående end gode viljer på begge sider. Og de kan hurtigt visne.

Det mener i al fald den amerikanske iagttager John Allen fra det liberale National Catholic Reporter, som tidligere på året skarpt advarede jøder og katolikker om, at det er på tide, at de ser et par ubehagelige sandheder i øjnene.

Den katolske kirkes ledere vil nemlig ikke fremover være europæere, der som Johannes Paul II og Benedikt XVI selv har oplevet Anden Verdenskrig og jødeforfølgelserne. De vil snarere komme fra Latinamerika, Afrika eller Asien, hvor holocaust har meget mindre resonans, og de kan derfor blive fristet til at nedprioritere forholdet til jøderne, hvis de fornemmer, at jøderne under alle omstændigheder vil kritisere kirken, uanset hvor mange synagoger paverne besøger.

"Sig "jøder" til den typiske biskop fra Den Tredje Verden, og den umiddelbare association vil ikke være Auschwitz, men den israelske mur rundt om Vestbredden", skriver John Allen.

Katolikkerne skal til gengæld lade være med at tage jøderne som gidsler i deres egne interne stridigheder, og diskussionerne om krigstidspaven Pius XII og dennes an- givelige tavshed under holocaust er et godt eksempel på det, mener Allen. Konservative katolikker har tendens til at frikende paven som led i en generelt forsvar for pavelig autoritet, mens liberale ofte ser Pius XII's indstilling som symptomatisk for alle pavedømmets skødesynder.

Rigtigt slemt er det, når katolske liberale opfordrer jødiske kredse til at protestere mod dette eller hint tiltag fra Vatikanet for at give kritikken større moralsk vægt, eller når konservative katolikker glemmer, at en katolsk diskussion af jødedommen aldrig bare kan være intern, men uundgåeligt vækker genklang i den jødiske verden. Det gør blot situationen endnu mere uoverskuelig.

Løsningen er at hjælpe jøderne med at styrke deres egne kontakter til den katolske kirkes beslutningstagere – ikke at gøre dem til vandbærere for egne synspunkter, pointerer den amerikanske kommentator.

Ellers kan de seneste årtiers mange vigtige fremskridt gå i glemmebogen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad