Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen

I august blev op mod otte kristne dræbt og mindst fyrre huse nedbrændt i en kristen landsby i Gojra i Pakistan. Både muslimer og kristne demonstrerede efterfølgende i Pakistans gader.

- ASIF HASSAN/Scanpix Denmark

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Flere menneskerettighedsorganisationer mener, at FN-resolution kan bruges som undskyldning for at forfølge kristne minoriteter

FN's Menneskerettighedsråd har før meldt rent ud i en resolution: Religioner bør beskyttes mod kritik. Med en ny kampagne vil flere organisationer nu overtale lande til at stemme mod, at resolutionen igen vedtages, skriver The Christian Post.

Organisationen bag kampagnen er Åbne Døre, der internationalt arbejder for forfulgte kristnes rettigheder. Klaus Dahl, informationssekretær i den danske afdeling, mener, at resolutionen kan manipuleres til en undskyldning for at undertrykke kristne i muslimske lande.

- Konvertering kan også opfattes som en kritik af islam, siger han til kristeligt-dagblad.dk

Klaus Dahl fortæller, at især tidligere muslimer, der er konverteret til kristendommen, udsættes for forfølgelse, diskrimination og vold i islam-dominerede lande.

Annonce
Åbne Døre bakkes op af blandt andre de internationale organisationer The Becket Fund for Religious Liberty, Freedom House, U.N. Watch og Christian Solidarity Worldwide.

Mulighed for fri tolkning
Resolutionen mod bagvaskelse af religioner ventes at blive taget op af Pakistan den 19. oktober. Den bakkes op af de 57 primært muslimske lande, der udgør Organisationen af Den Islamiske Konference (OIC).

Formålet med resolutionen er at beskytte religioner, og især islam, mod krænkende ord og handlinger. "Islam forbindes hyppigt og med urette med krænkelser af menneskerettigheder og med terrorisme," står der blandt andet i den nuværende resolution.

Men resolutionen kan tolkes alt for frit, mener Klaus Dahl fra Åbne Døre.

- Hvis man siger, at man ikke må ytre sig mod en religion, kan man straffe alle, der påpeger dårlige ting, der gøres i religionens navn, siger han og tilføjer

- Med FN i ryggen gøres det lovligt at forfølge kristne.

OIC giver ikke op
Som Kristeligt Dagblad skrev i lørdags sørgede Danmark i sidste uge for, at ordlyden i en FN-resolution om ytringsfrihed blev ændret fra at omhandle stereotypisering af religioner til "afstandtagen fra negative racemæssige og religiøse stereotyper".

Men OIC-landene giver ikke op, og vil endnu engang tage debatten om fordømmelse af religioner. Og det kan lade sig gøre, fordi OIC-landene har flertal i FN's menneskerettighedsråd.

Får IOC-landene gennemtrumfet resolutionen mod religionskritik, forudser Klaus Dahl, at den vil blive brugt negativt.

- Det bliver undertrykkelse i tolerancens navn, siger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen

Paulus, publiceret d.13/10 16:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen
Det er uhyggeligt som FN er blevet et instrument for de muslimske diktaturlande.
Del Link

Re: FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen

Juma Kruse, publiceret d.13/10 16:51 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen

Det er altid en fornøjelse at læse nuancerede kommentarer.
Del Link

Re: FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen

Nederby Jessen, publiceret d.13/10 19:31 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen
Juma Kruse skriver, formodentlig ironisk: "Det er altid en fornøjelse at læse nuancerede kommentarer." Og det er da rigtigt, at indlægget fra Paulus er ikke særlig nuanceret.

Men reaktionen skal vel ses på baggrund af, at der i FN's Menneskerettighedsråd i dag er et flertal af muslimske røster og at man agter at bruge, jeg vil næsten sige misbruge dette flertal. Derfor er der god grund til at lytte til "Åbne Døres" nervøsitet i forhold til FN-resolutionen. For den kan jo misbruges - og jer er overbevist om, at den vil blive misbrugt, når jeg tænker på den forfølgelse af kristne, der finder sted i en række muslimske lande, ikke mindst over for kristne, der har forladt islam for at blive kristne.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Re: FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen

johanneså, publiceret d.14/10 00:38 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen
citat:
Hvis man siger, at man ikke må ytre sig mod en religion, kan man straffe alle, der påpeger dårlige ting, der gøres i religionens navn, siger han og tilføjer

- Med FN i ryggen gøres det lovligt at forfølge kristne.



Det er ikke kun de kristne der bliver ramt, men også ateisterne. De er nok de største religionskritikere.
Del Link

Re: FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen

DanielFraÅrhus, publiceret d.14/10 17:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: FN-resolution vil gøre det sværere at være kristen
Det er endnu et forsøg fra muslimske lande på, at give Islam særstatus i det internationale samfund. Og ikke mindst en understøttelse af den offerrolle, som mange muslimske lande og muslimer spiller på - og som har tjent til undskyldning for alverdens uhyrligheder, i den sidste halvdel af det 20.århundrede og i dette.

Hvis muslimske lande vil tages seriøse i fremtiden, må de droppe den der ynkelige paranoia og offerstatus, lægge Koranen lidt på hylden i debatten og begynde at placere skylden hvor den hører hjemme.

Det er jo let nok at bebrejde alle de "andre" - Israel, Europa, USA, De Kristne osv osv - for alt der går sig imod. Men det løser bare ingenting. Det er simpelthen ansvarsforflygtigelse, dobbeltmoral og hykleri på et episk plan. Og det er derfor ingen gider at lytte til dem mere.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock