Normalisering går forud for debat om folkedrab

I Armenien endte kampen for et år siden med 2-0 til Tyrkiet. Hvorvidt det også er de tyrkiske fodboldspillere, der løber af med sejren i aften, hvor der er returkamp mod Armenien i Bursa i det vestlige Tyrkiet, er selvfølgelig væsentligt for de tusindvis af tilskuere. På nær to af dem. For de to mest prominente tilskuere er selve kampen ikke det vigtigste på Bursa Atatürk Stadion. Det er derimod det faktum, at de ser den sammen.

Den armenske præsident, Serzh Sarksyan, er inviteret til Bursa af sin tyrkiske kollega, præsident Abdullah Gül – og ligesom det var et markant skridt, da den tyrkiske præsident sidste år tog til Armenien for at se den første kvalifikationskamp mellem de to lande, er det en vigtig gestus, at Sarksyan gengælder besøget. Det er – set med lokale øjne – det synlige bevis på, at der er en normalisering på vej mellem de to lande, sådan som de forpligtede sig til, da de i lørdags underskrev en forhandlingsaftale i Schweiz.

– Det er meget positivt, at Armenien og Tyrkiet har skrevet under på, at de vil forsøge at normalisere forholdet. Det er et visionært og modigt skridt, for begge regeringer er under stort pres fra deres politiske modstandere. Der udestår masser af problemer, men jeg tror på, at det vil lykkes. Der er taget et uigenkaldelige skridt i Schweiz, siger Mehmet Ümid Necef, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

Forholdet mellem Armenien og Tyrkiet har i årtier været tungt belastet af de massakrer og fordrivelser, der skete af armeniere i perioden 1915-1918, da området var en del af Osmannerriget. Det skønnes, at mellem 1 og 1,5 million armeniere omkom. Siden 1993, hvor Armenien besatte en del af Aserbajd-sjan, der er en nær tyrkisk allieret, har grænsen mellem de to lande desuden været lukket og diplomatiske kontakter været indstillet. Tyrkiet har krævet, at Armenien skal trække sig ud af Aserbajdsjan, mens Armenien forlanger en undskyldning for massakrerne i 1915.