Tyrkiet forholder mange danskere sig skarpt og direkte til, mens de færreste føler sig klædt på til at diskutere landbrugskvoter, fælleseuropæiske standarder for jernbanenettet eller andre tekniske EU-spørgsmål. Undersøgelser viser ifølge Rebecca Adler-Nissen, at et flertal er imod optagelse her og nu.

Ud over europæisk identitet fremhæver Rebecca Adler-Nissen også, at Tyrkiets medlemskab handler om grænser for solidariteten, når det for eksempel gælder regionalstøtte, landbrugspolitik, fri bevægelighed for personer og hele omfordelingen mellem rige og fattige lande. Desuden er Tyrkiet noget af et indenrigspolitisk trumfkort, når det kombineres med en diskussion om indvandring.

– Hvis man kan kombinere spørgsmålet om EU's udvidelse med dansk indvandringspolitik, så har man en højspændt debat, siger Rebecca Adler-Nissen.

Debatten vil også blusse op i den kommende tid, efterhånden som Lissabon-traktaten træder i kraft og ikke længere kan bruges som en undskyldning for at holde Tyrkiet hen, vurderer Fabrizio Tassinari, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Uden at Tyrkiets mulighed for et EU-medlemskab forbedres.

– Debatten handler grundlæggende – og som politikere i Østrig og Frankrig siger – om, at Tyrkiet er et muslimsk land, der overvejende ligger i Asien og med millioner af indbyggere, som mange frygter vil oversvømme EU, siger han.

Ifølge tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) placerer spørgsmålet om Tyrkiets optagelse samtidig EU ved en geografisk skillevej, hvilket igen puster til blandt andet frygten for masseindvandring.

– Når og hvis Tyrkiet bliver medlem, så har EU ingen som helst begrundelse for at afslå for eksempel Ukraine, et demokratisk Hviderusland eller de kaukasiske stater, hvis de opfylder betingelserne, siger Mogens Lykketoft.

beck@kristeligt-dagblad.dk