Få ekstremistiske unge bliver meldt

Lærere og pædagoger er nogle af de fagpersoner, der skal holde øje med, om de unge udvikler nazistiske, islamistiske eller andre ekstreme holdninger.

Derfor har både kommunerne Århus og Odense oprettet centre, hvor fagpersoner med kontakt til de unge kan henvende sig, hvis de finder en "bekymrende adfærd" hos deres klientel. Og Københavns Kommune er på vej med et tilsvarende rådgivningscenter.

Foreløbig er tilbagemeldingerne dog sparsomme. I Århus har det kun ført til "få henvendelser" siden 2007, og i Odense har der blot været tre siden 2006.

– Det har været nogle, som er blevet mere religiøse og muslimske, end familien egentlig har tradition for. Her har vi kunnet hjælpe, og i alle tre tilfælde har det vist sig, at der ikke var noget i det, siger Paul "Beton" Hansen, som står i spidsen for det odenseanske projekt.

På trods af de få henvendelser understreger han, at det er vigtigt, at de kommunale medarbejdere har et sted, hvor de kan komme af med deres bekymring – specielt efter den terrorsag, som rystede Odense-bydelen Vollsmose og resten af Danmark i 2006.

– Vi er selvfølgelig bekymrede for, at vi kan få sådan nogle tilstande igen. Derfor er det vigtigt, at vi har et redskab over for familierne. De er ofte ligeså bekymrede som os for, at deres unge udvikler ekstreme interesser, siger Hansen.

Foreløbig har kommunen uddannet omkring 200 medarbejdere til at holde øje med ekstremisme, og flere er på vej.

Længere mod vest er Allan Aarslev fra Østjyllands Politi projektleder på "Forebyggelse af diskrimination og radikalisering i Århus". Han fremhæver, at problemet med ekstremistiske unge er meget lille.

– Radikalisering er et marginalt problem, som kan få en utrolig stor effekt, hvis en person udvikler sig til en terrorist. Vi skal være opmærksomme på det, men passe på ikke at få det til at lyde som et kæmpestort problem, siger han.

Projektets mål er derfor ikke at få så mange henvendelser som muligt, men at lære medarbejderne, hvad de skal holde øje med.

/ritzau/