Hizb ut-Tahrir har forskellige nationale identiteter

Sig navnet Hizb ut-Tahrir, og de fleste vil nok forbinde navnet med det, som den yderligtgående muslimske organisation gerne selv vil give indtryk af: En organisation, der uafhængigt af nationale forhold, landegrænser og etniske skel, arbejder for at etablere et verdensomfattende islamisk kalifat. Men faktisk er Hizb ut-Tahrir særdeles præget af de lande, hvor organisationen holder til.

Det konkluderer ph.d.-studerende Kirstine Sinclair fra Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet i et nyt studie. I forbindelse med sin kommende ph.d.-afhandling om, hvordan nationale forhold præger unge, europæiske muslimers religiøse identitetsdannelse har hun interviewet medlemmer fra flere forskellige muslimske grupper. Især har hun fokuseret på nuværende og tidligere medlemmer af Hizb ut-Tahrir i både Danmark og Storbritannien.

– Hizb ut-Tahrir opfatter netop sig selv som en transnational muslimsk organisation, hvis identitet går på tværs af landegrænser, etniske og kulturelle skel. Og dermed som en organisation, der ikke beskæftiger sig med mere snævre nationale rammer. Men ironisk nok viser det sig, at organisationen slet ikke kan have denne transnationale opbakning uden at forholde sig til den nationale kontekst i de enkelte lande, forklarer Kirstine Sinclair.

I Danmark forholder organisationen sig for eksempel hele tiden til konkrete danske, politiske forhold. Det er nemlig nødvendigt, fordi både eksisterende og potentielt nye medlemmer er vokset op her, påpeger Kirstine Sinclair:

– På samme måde i Storbritannien, hvor både interne britiske anliggender og for eksempel forholdene i Pakistan fylder meget i Hizb ut-Tahrir. Simpelthen fordi de forhold optager flere af medlemmerne i Storbritannien.