Medlemmer af Hizb ut-Tahrir ved en demonstration i januar foran den egyptiske ambassade i København, hvor partiets medlemmer viste deres vrede over Israels angreb mod befolkningen i Gaza. Partiet vil gerne give indtryk af at være en organisation, der uafhængigt af nationale forhold, landegrænser og etniske skel, arbejder for at etablere et verdensomfattende islamisk kalifat. --
- Peter Hellers Eriksen/Scanpix.
Christina Agger |
14. oktober 2009
Ph.d.-studerende Kirstine Sinclair har undersøgt, om særlige danske forhold præger unge muslimers religiøse identitet. Det er tilfældet selv i den yderligtgående muslimske organisation Hizb ut-Tahrir, konkluderer hun
Sig navnet Hizb ut-Tahrir, og de fleste vil nok forbinde navnet med det, som den yderligtgående muslimske organisation gerne selv vil give indtryk af: En organisation, der uafhængigt af nationale forhold, landegrænser og etniske skel, arbejder for at etablere et verdensomfattende islamisk kalifat. Men faktisk er Hizb ut-Tahrir særdeles præget af de lande, hvor organisationen holder til.
Det konkluderer ph.d.-studerende Kirstine Sinclair fra Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet i et nyt studie. I forbindelse med sin kommende ph.d.-afhandling om, hvordan nationale forhold præger unge, europæiske muslimers religiøse identitetsdannelse har hun interviewet medlemmer fra flere forskellige muslimske grupper. Især har hun fokuseret på nuværende og tidligere medlemmer af Hizb ut-Tahrir i både Danmark og Storbritannien.
– Hizb ut-Tahrir opfatter netop sig selv som en transnational muslimsk organisation, hvis identitet går på tværs af landegrænser, etniske og kulturelle skel. Og dermed som en organisation, der ikke beskæftiger sig med mere snævre nationale rammer. Men ironisk nok viser det sig, at organisationen slet ikke kan have denne transnationale opbakning uden at forholde sig til den nationale kontekst i de enkelte lande, forklarer Kirstine Sinclair.
I Danmark forholder organisationen sig for eksempel hele tiden til konkrete danske, politiske forhold. Det er nemlig nødvendigt, fordi både eksisterende og potentielt nye medlemmer er vokset op her, påpeger Kirstine Sinclair:
– På samme måde i Storbritannien, hvor både interne britiske anliggender og for eksempel forholdene i Pakistan fylder meget i Hizb ut-Tahrir. Simpelthen fordi de forhold optager flere af medlemmerne i Storbritannien.
Konsekvensen er, tilføjer hun:
– Hizb ut-Tahrir i Danmark er et dansk fænomen. Og organisationen i Storbritannien er et britisk fænomen.
Og dermed afliver Kirstine Sinclair via sine studier en ellers udbredt teori: Nemlig teorien om, at unge muslimer i Europa i stigende grad vender sig mod en transnational form for islam, der kun i ringe grad er præget af forholdene i det land, de lever i.
– Selv hos Hizb ut-Tahrir ser vi jo, at de nationale forhold er med til at forme den religiøse identitet. Og det samme er tilfældet i mange andre muslimske organisationer. De nationale virkeligheder, som folk er en del af nu, fylder enormt meget i den forbindelse, siger hun og tilføjer, at mens Hizb ut-Tahrir bruger "det danske" som noget negativt, så står det i andre muslimske organisationer som et positivt element i den religiøse identitetsdannelse.
– For eksempel i foreningen Muslimer i Dialog. De går sammen om det at være danske muslimer, som aktivt ønsker at være medborgere i det samfund, de lever i.
Kirstine Sinclair afleverer sin ph.d.-afhandling til januar.
agger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad