En gruppe unge muslimske piger synger til et tværreligiøst arrangement i Lundehuskirken. Et nyt studie konkluderer, at herboende unge muslimers religiøse identitet er tydeligt og markant præget af, at de bor i og er vokset op i Danmark. -
- Leif Tuxen.
Christina Agger |
14. oktober 2009
Det nationale spiller en stor rolle for de unge muslimers identitet, viser et studie
Herboende unge muslimers religiøse identitet er tydeligt og markant præget af, at de bor i og er vokset op i Danmark. Det konkluderer et nyt studie, som dermed gør op med ellers fremherskende teorier om, at det nationale tilhørsforhold betyder mindre og mindre i den proces.
– I teorierne forventede man, at efterkommer-generationerne ville bryde meget med den tolkning af islam, som kom fra forældrenes hjemland, og at de i stedet ville danne en egen religiøs identitet, som var mere transnational. Altså en ny slags muslimsk identitet på tværs af nationale, etniske og kulturelle grænser. Men det viser sig, at de nationale virkeligheder, som de unge muslimer er en del af nu, fylder enormt meget, forklarer Kirstine Sinclair, ph.d-studerende ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.
Hun er netop nu ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling om muslimske gruppers selvforståelse og netværk.
I den forbindelse har hun interviewet flere medlemmer fra muslimske organisationer i Danmark og Storbritannien og ad den vej undersøgt, i hvilken grad det nationale tilhørsforhold påvirker deres religiøse identitet.
– Hvis man kigger på de fleste af de mennesker, der engagerer sig i muslimske organisationer i Danmark, så er det et udgangspunkt for dem, at de er borgere i Danmark. Det er sådan, de definerer sig selv. Og som sådan ønsker de at tage aktiv del i det, der foregår i Danmark, og at blive taget alvorligt – samtidig med, at de er muslimer, påpeger Kirstine Sinclair.
Og på den vis peger studierne på en integrationsmæssig succeshistorie, mener hun.
– Det her peger på, at Danmark bevæger sig hen mod en ny normalitet, hvor minoriteter også forstår sig som danskere. Men de gør det på en anden måde end folk, der har mange generationer af danskere bag sig, fordi de har en anden tro end majoriteten, forklarer Kirstine Sinclair.
Ifølge Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og ph.d. ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, gør det nye studie op med opfattelsen af, at unge europæiske muslimer vil samles om en særlig slags euro-islam.
– For 10-15 år siden så man både inden for det politiske felt, inden for islam og inden for en masse andre områder muligheder i sådan nogle pan-europæiske bevægelser. Men de er ikke rigtig blevet til noget, påpeger han og tilføjer:
– Men det er jo også meget naturligt, at danske muslimer i især 2., 3. og 4. generation søger sammen om det, som de er fælles om – nemlig at være borgere i Danmark. Det, de ønsker, er jo netop, at islam skal kunne være – og spille en rolle i Danmark.
agger@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad