De er i øjeblikket i gang med et omfattende rundrejse på flere kontinenter for at genoplive EU's plagede forhold til Tyrkiet og prøve at vende den stemning af apati og ligegyldighed, der plager begge sider. Og hvor reformiveren i Tyrkiet er faldet i takt med antallet af EU-ledere, der åbenlyst afviser muligheden for Tyrkiet som et fuldgyldigt medlem af unionen.

Den østrigske tidligere topdiplomat Albert Rohan er ordfører for gruppen. Og han mener, at EU bliver nødt til at leve op til sin del af den aftale, man indgik, da man i 2004 sagde ja til at indlede optagelsesforhandlingerne.

– Man kan ikke beslutte sig for at starte en proces den ene dag og så den næste dag sige, at vi ikke har tænkt os at acceptere det, der kommer ud af den. Unionen bliver nødt til at bevare en eller anden form for troværdighed, siger han.

Rohan fremhæver den reformiver, som kendetegnede Tyrkiet i perioden mellem 2000 og 2005, hvor sager som kvinderettigheder, dødsstraf og forholdet til den kurdiske befolkning bevægede sig stærkt fremad, mens økonomien voksede, og landets status som forhandlingspartner i regionen tog form.

– Paradokset er, at så snart forhandlingerne begyndte, så gik reformerne næsten helt i stå, siger han og understreger, at det for ham at se havde voldsomt meget at gøre med den reaktion fra visse EU-lande, der viste sig i kølvandet på ja'et til Tyrkiet. Og hvor der ikke gik så frygtelig længe, før Tyskland, Frankrig og Østrig alle havde erklæret, at de hellere så et "privilegeret partnerskab" end et egentlig medlemskab.

Senere har konflikten med det delte Cypern lagt en dæmper på ambitionerne, efter at EU vedtog en nedfrysning af otte af de 35 såkaldte kapitler, et ansøgerland skal forhandle på plads, inden det kan optages, fordi Ankara nægter at lade cypriotiske skibe anløbe til tyrkiske havne. Og samtidig nægter Frankrig at gå videre med forhandlingerne på en række vigtige områder som møntunion, landbruget, adgang til strukturfonde og fordeling af stemmer i EU's institutioner.

– Fem kapitler er blokeret af Frankrig med den vanvittige forklaring, at åbningen af dem kunne lede til tyrkisk medlemskab, siger Albert Rohan.

Den tidligere topdiplomat mener, at EU skyder sig selv i foden ved at stille alle disse forhindringer op for forhandlingerne, blandt andet på energiområdet, på trods af at Tyrkiet er en af de vigtigste strategiske aktører i EU's fremtidige energiforsyning på grund af dets geografiske placering med adgang til både olie og naturgas lige i baghaven.

Rohan fortæller om en frokost, han var til med den tyrkiske præsident, Abdullah Gül, for nylig.

– Han sagde: Hver dag er der en europæisk minister eller regeringschef, der kommer til Ankara for at tale med mig om den ene eller anden rørledning. Folk vil hele tiden diskutere energi med Tyrkiet, men samtidig er kapitlet om energi blokeret, og vi kan ikke åbne det. Det er et eksempel på, hvor absurd det hele er, siger Rohan.

Han understreger, at han ikke er naiv og sagtens kan se, at Tyrkiet har en meget lang vej at gå, før landet på nogen måde er klar til at træde ind i EU-klubben. Og han kalder sig selv og sin gruppe af medpolitikere for nogle af de skarpeste kritikere af den tyrkiske regering og dens manglende reformer. Men han mener, at det er forfejlet at tage den diskussion nu.

– I debatten lyder det nogle gange, som om vi diskuterer, om Tyrkiet skal ind i EU i morgen. Men spørgsmålet er jo nærmere, om et transformeret Tyrkiet om måske 10 år kan træde ind i et EU, som også vil have ændret sig, siger Albert Rohan.

Og Albert Rohan er ikke i tvivl om, at den allerstørste hurdle for Tyrkiet ikke ligger i dets potentiale for politiske forandringer, men derimod i den religion, som størstedelen af befolkningen bekender sig til.

– Det afgørende er jo, at det er et muslimsk land. Folk taler altid pænt om "kulturforskelle", men det, de mener er jo religionen. Og det leder til det basale spørgsmål, om EU er en kristen klub eller ej, siger han.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk