Danskerne rykker ud til eftersøgninger

Politi og hjemmeværn oplever som noget nyt at få selskab af almindelige danskere i forsvindingssager. Senest søgte hundredvis af mennesker efter den 52-årige Kirsten Bay Andersen, der forsvandt efter en fest i Haderslev og senere blev fundet myrdet.

Forud for den private eftersøgning havde initiativtagerne, der ikke kendte den forsvundne kvinde personligt, efterlyst frivillige på den sociale netværkstjeneste Facebook, og folk mødte talstærkt frem. Kort forinden havde en lignende sag, hvor en 16-årig dreng forsvandt i Aalborg, trukket godt 100 frivillige, der ønskede at hjælpe med eftersøgningen.

Leder af hundepatruljen i Syd- og Sønderjyllands Politi, Jan Rebsdorf, har deltaget i en række eftersøgninger og kalder fænomenet for ganske nyt.

– Jeg oplevede det første gang ved eftersøgningen af en 18-årig, der forsvandt i Ribe i december sidste år. Dengang ønskede mange borgere at vise deres medfølelse over for familien ved at gå en tur ud for at lede, siger Jan Rebsdorf, der er positiv over for de private initiativer.

Han understreger dog, at de frivillige eftersøgninger aldrig kan erstatte politiets arbejde.

Sociolog og lektor ved Aalborg Universitet Michael Hviid Jacobsen ser tendensen som et ønske om at gøre en konkret forskel i en verden, der er præget af komplekse problemstillinger som terror og klima. Derudover er ønsket om at indgå i et fællesskab centralt.

– Ved at deltage i sådan en eftersøgning får man muligheden for at føle sig som en del af noget større. Denne form for spontane fællesskaber forener folk kortvarigt i en verden, hvor mange fællesskabsformer ellers er under forfald. Men det er en særlig form for frivillighed og fællesskab, der bliver opløst lige så hurtigt, som det opstår, siger Michael Hviid Jacobsen, der ligeledes fremhæver mediernes rolle i sagerne.