16. oktober 2009
Præsten i Brorsons Kirke afviser at have hjulpet afviste asylansøgere med at gå under jorden
Præsten fra Brorsons Kirke på Nørrebro i København er nu blevet sigtet
for at have hjulpet afviste asylansøgere med at opholde sig ulovligt i Danmark.
Sigtelsen er baseret på en båndoptagelse af en samtale mellem Per Ramsdal og en B.T.-journalist, der gav sig ud for at ville hjælpe de afviste irakere.
Måske kan der rejses tiltale- Vi har ikke kunnet finde frem til, at han har hjulpet dem rent fysisk, men ud fra båndet vurderer vi, at det er et forsøg, siger leder af politiets afdeling for særlov og økonomisk kriminalitet, Henning Schmidt, til
politiken.dk.
Der kommer dog ikke nødvendigvis en sag ud af det.
- Nu skal juristerne vurdere, om beviserne er gode nok. Så vil der blive rejst tiltale mod ham. Hvis de ikke er gode nok, frafalder sigtelsen, siger Henning Schmidt.
Har ikke videregivet numrePer Ramsdal afviser dog at have fremskaffet eller formidlet opholdssteder til de irakiske asylansøgere, der i cirka tre måneder opholdt sig i Brorsons Kirke.
- Jeg har ikke givet nogle telefonnumre videre, og jeg har aldrig hjulpet nogen med at gå under jorden eller skjule sig for myndighederne, sagde han i går i tv-programmet Jersild Live på DR1.
SamvittighedskonfliktDen omdiskuterede præst vil dog gå langt for at hjælpe andre mennesker.
- Når folk er i nød, synes jeg man skal hjælpe dem. Især når man er kirke eller præst byder ens samvittighed, at man skal hjælp folk så langt, man overhovedet kan. Der kan man risikere at komme på kant med love og regler, siger Per Ramsdal.
- Det er hele tiden en vægtning mellem samvittigheden og de love og regler, vi lever under. Som præst skal man selvfølgelig følge landets love, men vi har også et andet plan i kirken, nemlig det religiøse og åndelige plan. Der står det at hjælpe mennesker altså over det at holde loven, siger han.
KonsekvenserSkulle det komme så vidt, at Per Ramsdal på et senere føler sig nødsaget til at bryde loven for at hjælpe et andet menneske, er han klar til at tage konsekvenserne.
- Hvis jeg bryder loven, skal jeg selvfølgelig også tage den straf, det giver, siger han.