Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Åndeligt, karismatisk og afslappet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åndeligt, karismatisk og afslappet

Gudstjeneste i frikirken Vineyard København, hvor hundreder af unge mennesker mødes for at bede til Gud og opmuntre hinanden. --

- Edith Johannesen.

Kommenter Hold mig opdateret

Den københavnske Vineyard-frikirke kan noget særligt – trække 300 unge i kirke hver søndag

28-årige Tina Rosenbergs læber mimer "jeg overgiver alt til dig". Hun sidder med lukkede øjne og åbne håndflader blandt hundrede andre unge, der synger, mens et mindre band spiller blød rock med kristne tekster.

Tina er iført koralfarvet T-shirt, sorte cowboybukser og brune læderstøvler. De sammenknebne øjne har fået lidt mascara, og hun har alvorsfolder i panden. Men pludselig, som den ene sang hører op, og den næste begynder, rejser hun sig og synger med. Hun ser sig omkring og smiler, så det smitter sidemanden, der har observeret, at hun bad. Sammen synger de med på den engelske sangtekst.

Vi er til den sene søndagsgudstjeneste i frikirken Vineyard i København den første søndag i efterårsferien. Frikirken skiller sig ud, fordi gennemsnitsalderen er bare 28 år, og fordi medlemstallet er vokset konstant siden opstarten for tolv år siden. Det startede med ti mennesker, i dag er der 430.

Den nykarismatiske Vineyard-bevægelse tæller 1500 kirker globalt, heraf to i Danmark. De lægger især vægt på tilbedelse gennem musik, socialt samværd og at være kirke for ikke-kirkevante.

Annonce
Hvorfor København Vineyard kan tiltrække det segment af danskere, som ifølge alle undersøgelser er sværest at få i kirke, vil kirkens ene præst, Flemming Mølhede, gerne gætte på:

– Atmosfæren. Her kombineres de afslappede former med dyb spiritualitet. Der bliver ikke pisket noget op, vi kan bare være os selv, siger han, og Tina Rosenberg, der er kommet i kirken i fire år, siger det samme.

Tidligere kom Tina i en Luthersk Missionsk menighed i provinsen og begyndte at komme her, da hun flyttede til København for at studere. På den måde ligner hun flertallet af dem, der kommer i Vineyard: De har allerede et kirkeligt tilhørsforhold og finder i studieårene sammen på tværs af kirkeskel i København Vineyard.

–-Det, man får ud af det, er gode venner, og jeg får en fred til at søge Gud. Når jeg gør det, bliver jeg simpelthen gladere, siger Tina.

Da Kristeligt Dagblad træder ind ad døren, fem minutter før gudstjenesten begynder, er stemningen som i en storbycafe med afdæmpet lys, små borde, musik og den umiskendelige lyd af 100 mennesker, der snakker i munden på hinanden. En scene og stolerækker længere fremme i bygningen vidner dog om, at stedet er mere end en café. Og ét minut over syv træder en mand frem og siger:

– Vi starter, som vi plejer. Vi skal have noget lovsang.

På et øjeblik forstummer den summende lyd af samtaler og forvandles til sang. Der bliver også bedt fra scenen: – Kære Gud. Hjælp os i dag. Ikke bare når vi er døde, men nu. Fyld os med din fred. Amen.

Flemming Mølhede er aftenens taler og kirkens ledende præst, en præst i slidte cowboybukser og stram, sort T-shirt, der fremhæver armmusklerne. I aften taler han om tvivl og distance i gudsforholdet. Han får flettet gammeltestamentlige historier sammen med polterabend- og sportsanekdoter og gennemgår med rolig, jysk stemmeføring 3000 år gamle bibeltekster, så tilhørerne både griner og gisper. Til sidst opfordrer han alle til at bede, og da de har gjort det, træder en pige op på scenen for at sige noget, hun stærkt har følt, at hun skal dele med forsamlingen. Hun læser fra Hebræerbrevet og siger:

– Lad os ikke forlade det kristne fællesskab. Lad os tage os af hinanden og opmuntre hinanden.

schou@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​