Børn lærer af, hvad forældre siger. Men også af, hvad de gør, bekræfter ph.d.-studerende Mathilde Vinter-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed, der sidste år stod bag en større undersøgelse af unges hverdag og alkoholforbrug. -
- ChinaFotoPress/HLJRB/Jin Yude/colourbox.com/CHINAFOTOPRESS/MAXPPP/colourbox.com
17. oktober 2009
Aldersgrænser og storstilede kampagner skal få danske børn og unge til at drikke mindre, men forældrenes alkoholkultur spiller også en afgørende rolle for næste generations drikkevaner
"Der er tale om et vink med en vognstang til forældrene," sagde sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) for nylig, da han lancerede et forslag om, at unge fremover ikke skal have mulighed for at købe spiritus, før de fylder 18 år.
"De må tage ansvar for, at deres børn drikker sig kanonfulde," fastslog ministeren i Politiken, og tidligere på året langede han også ud efter forældrenes alkoholvaner.
"Forældre skal vise en anden tilgang til alkohol, for børn gør jo som deres forældre," sagde han.
Og han er ikke alene. Eksperter er enige om, at forældrene må på banen. Dels med forbud og formaninger, men også som gode eksempler. For børn lærer af, hvad forældre siger. Men også af, hvad de gør, bekræfter ph.d.-studerende Mathilde Vinter-Larsen fra Statens Institut for Folkesundhed, der sidste år stod bag en større undersøgelse af unges hverdag og alkoholforbrug.
– De voksnes alkoholkultur smitter af på de unges alkoholvaner. Udenlandske studier viser, at forældrenes alkoholforbrug har en betydning for, hvor meget deres børn drikker, og danske unge er tæt på at have europæisk rekord i alkoholforbrug – ikke kun når det gælder at drikke sig fulde, men også hvor tidligt de begynder at drikke. Det skyldes dels tilgængelighed, men også, at alkohol er en så almindelig del af den danske kultur. Her i landet drikker man ofte og meget, og det påvirker også de unges vaner, siger hun.
I modsætning til forældrene drikker de unge ofte mange genstande på én gang, og så er risikoen for ulykker, forgiftning og uønsket sex større, fortæller Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen.
– Det er vigtigt, at forældrene forklarer, hvorfor det er en dårlig idé, at unge drikker. Man ved, at det går ud over hjernens udvikling at drikke for meget, og børn og unges hjerner er slet ikke udviklede som voksnes. Det område i hjernen, der arbejder med risikovurdering og impulskontrol, er først færdigudviklet, når man er i begyndelsen af 20?erne, og alkohol bedøver netop den del af hjernen, og derfor får de endnu større kontroltab, når de bliver berusede.
Men det er ikke nok kun at prædike helbredsmæssige og sociale konsekvenser, understreger Kit Broholm.
– Børn og unge kan godt rumme, at voksne må noget andet, end de selv må. Man kan sagtens drikke et glas vin til maden og stadigvæk have en klar og tydelig normsætning over for sine børn. Men når det er sagt, så betyder forældres alkoholvaner selvfølgelig også meget.
Det er dog vanskeligt at svare entydigt på, hvordan alkoholvaner går i arv, forklarer Torsten Kolind, ph.d. i etnografi og lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet:
– Mor og far kan drikke en flaske rødvin onsdag aften. De kan også gøre det fredag. Det er allerede to forskellige signaler at sende. Far kan drikke det meste af flasken, mens mor kun får et glas. Det er et andet signal. Og endelig smitter måden, hvorpå man bærer sin beruselse, også af på næste generation. Mens nogle bliver kærlige og danser efter otte øl, vil andre slås og lave ballade.
Hvordan "lærer" man så de unge at drikke ansvarligt? Ifølge Torsten Kolind er der dybest set to strategier i forhold til at socialisere de unge til en alkoholkultur: Enten får ens børn lov til at drikke de første øl hjemme, eller også bliver de ikke præsenteret for alkohol i hjemmet.
– For 30 år siden blev man i højere grad introduceret til en alkoholkultur gennem en "mesterlæremodel", hvor man lærte at drikke hjemmefra, men i dag bliver de unge fulde første gang uden forældrene, og de eksperimenterer derfor mere. Der er ingen, som har erfaring med at blive berusede, og de bliver ofte for fulde og brækker sig. Alligevel hælder de fleste forældre mod ikke at introducere alkohol for deres børn, blandt andet fordi nogle undersøgelser har vist, at hvis forældre drikker sammen med deres børn, så er der procentvis flere, som kan udvikle et problematisk forbrug af alkohol. Men det kan også forklares med andre sociale årsager, understreger Torsten Kolind.
I Sundhedsstyrelsen er Kit Broholm dog modstander af, at forældre skal introducere deres børn til alkohol.
– Hvis børn får skænket alkohol hjemme for at lære dem virkningen af alkohol, og navnlig hvis forældrene vil lære børnene, hvordan det er at være beruset, så signalerer det jo en forventning om, at børnene snart af egen drift skal til at beruse sig.
Sundhedsministeren tager i den kommende tid rundt på landets skoler og gymnasier for at diskutere alkoholindtag. Med de unge vel at mærke.
terkelsen@kristeligt-dagblad
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad