Aldersgrænser og formaninger er ikke nok for at begrænse danske unges alkoholindtag. Forældre må gå foran som gode rollemodeller, fastslår eksperter
Når far og mor deler en flaske rødvin mandag, onsdag og torsdag, og våde varer er selvskrevet i weekenden, smitter det af på børnenes forhold til alkohol.
– Forældrenes alkoholvaner præger næste generation, og vores undersøgelser viser, at de børn, der starter tidligt på at drikke og hyppigere drikker sig fulde end andre, kommer fra familier, hvor der bliver drukket meget, siger professor og forskningschef Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed.
Børn lærer nemlig ikke kun af, hvad forældrene siger, men også af hvad de gør, bekræfter specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm.
– Hvis man har et stort forbrug af alkohol og ikke forsømmer nogen anledning til at sætte alkohol på bordet, så sender man selvfølgelig et signal til sine børn om, at alkohol indgår i alle sociale sammenhænge, når man er voksen. Jo mere forældrene er i stand til at signalere, at alkohol kun hører til ved sjældne sammenhænge, desto bedre.
Ifølge en undersøgelse af unges alkoholvaner har cirka hver tredje elev i 7. klasse drukket mere end fem genstande, sidst de drak alkohol, og hver tredje unge mellem 16-20 år mener selv, at alkohol påvirker deres skolegang eller arbejde negativt. I de forløbne uger er de unges alkoholforbrug da også atter kommet i fokus. Senest med uge 40-kampagnen, der denne gang var særligt målrettet unge, ligesom sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) for nyligt foreslog at hæve aldersgrænsen for, hvornår de unge kunne købe stærk alkohol, til 18 år.
Men kampagner er ikke nok, og vil man grundlægge gode alkoholvaner hos sine børn, bør man som forældre holde øje med de anbefalede genstandsgrænser på 14 og 21 for henholdvis mænd og kvinder og derudover have en tydelig normsætning i forhold til alkohol, anfører Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen.
terkelsen@kristeligt-dagblad.dk