Vi forsøger at appellere til fornuften

Familien Hanak - fra venstre Christian Hanak, Mette Lolk Hanak, Oscar på 17 år og Laurits på 15 år. Mette Lolk Hanak arbejder i Sundhedsstyrelsen og har derfor været meget bevidst om at diskutere alkohol med sine drenge. -

- Malene Korsgaard Lauritsen.

Læs også

flexblock

Tema

Familieliv

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

17. oktober 2009

Det handler om at finde en balance mellem tillid og formaninger. Ved spisebordet hos familien Hanak er man opmærksom på, at alkoholvaner går i arv, og det skorter ikke på gode råd til husets to teenagere, der dog mener, at tømmermændene næste dag har den mest afskrækkende effekt

Der bliver puffet, grinet og spærret øjne op. Med en mor, der arbejder som chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse, er Oscar på 17 og Laurits på 15 år vant til at tale om alkohol med deres forældre. Men da samtalen kredser om at opgøre antallet af ugentlige genstande, bliver det alligevel lige lovlig konkret.
Mette Lolk Hanak, 41 år, lægger ud:

– På en almindelig uge drikker jeg nok i gennemsnit seks–syv genstande. For os er alkohol et nydelsesmiddel – typisk en weekendting, som er forbundet med god mad fredag aften, og den holdning skulle jo også gerne smitte af på drengene, så de ser, at man ikke drikker for at blive fuld.

Hendes mand, Christian Hanak, 42 år, der arbejder som programchef i Dansk Arkitekturcenter, supplerer:

– Jeg når nok op på 8-10 genstande ugentligt. I kraft af Mettes arbejde i Sundhedsstyrelsen har vi talt mere om genstandsgrænser, og vi italesætter nok risikofaktorerne mere over for vores børn end andre familier, men vi er ikke sundere end andre.

Annonce

Oscar, der netop er startet i gymnasiet, vrider sig kortvarigt på slagbænken i køkkenet i familiens gule træhus i Hørsholm.

– Jeg drikker jo aldrig i hverdagene, til gengæld bliver det til 8-10 stykker, når vi går til fest i weekenden. Typisk shots og den slags.
Mette Lolk Hanak ser prøvende på ham.

– Vi har jo prøvet at komme med nogle "praktiske drikkeråd" og opfordret dem til at holde sig fra hård alkohol og i stedet drikke øl, men man kan kun håbe, at de lytter, siger hun.

Forældrene er begge opmærksomme på, at ét er, hvad de siger, noget andet er, hvad de gør, og begge er da også enige om, at de oplever en øget bevidsthed om funktionen som rollemodeller hos jævnaldrende familier.

– Der er sket et kulturelt skifte blandt forældrene. Det er ikke længere passende at sidde og drikke, hvis man har børn med til selskabet. Selvfølgelig kan man tage et glas vin med nogle venner fredag aften, selvom børnene leger omkring bordet, men man sidder ikke og hælder en masse indenbords – som vores forældre gjorde det. Det er ikke i orden at være synligt beruset, når der er børn til stede, siger Mette Lolk.

For lillebror Laurits er der nul alkohol. På hans efterskole er der forbud mod flasker, men han har da "drukket et par øl med nogle venner i Kongens Have", som han formulerer det. Begge drengene har prøvet at være fulde.

For familien blev spørgsmålet om unge og alkohol første gang aktuelt omkring blå mandag.

Laurits: – Det er blevet en tradition at drikke til blå mandag, og forældrene aftalte, at vi gerne måtte få en to-tre stykker. Der var ligefrem en fra min klasse, hvis mor blandede vodka op i hans sodavand.

Mette: – Jeg tror, du var 14 år, Oscar, da du første gang spurgte, om du måtte tage et par øl med til en nytårsfest.

Christian: – Men vi indskærpede, at blot fordi du fik lov den ene gang, var det ikke okay at drikke, og der gik også et år, før du igen kom og spurgte.

Mette: – Vi måtte afveje, om vi ville følge de meget stramme grænser eller ej. I Sundhedsstyrelsen anbefaler vi, at unge under 16 år overhovedet ikke drikker alkohol, men man er også nødt til at vurdere det enkelte barn i situationen, og vi ønskede at vise den tillid, som er så afgørende over for unge mennesker. Vi ville gerne honorere, at du spurgte. Det var smaddergodt, at du var åben, og jeg kan huske, at du var lidt nervøs over at bede om lov.

Senere har Oscar med sin mors ord udviklet sig til "lidt af en festabe", og på hans uddannelse er der rig mulighed for at skåle.

Mette: – Det har chokeret mig, hvor meget de drikker i gymnasiet. Jeg har godt set statistikker over det på mit arbejde, men før man selv får børn i den alder, regner man ikke med, at det er værre, end da man selv gik i gymnasiet. I dag minder rusforløbet dog mest af alt om det, man kender fra universitetet. Det er vodka og hård spiritus, er det ikke rigtigt, Oscar?

Oscar: – Jo ... Allerede i introugen drikker man hver dag. Jeg fortalte da også om det herhjemme.

Christian: – Men man kan ikke blande sig. Man kan kun registrere og appellere til barnets fornuft. Man kan jo ikke tvinge dem til at blive hjemme fra rusture og gymnasiefester. Det ville både være håbløst og dumt, tror jeg. I stedet bliver vi de kedelige og formanende forældre, der husker ham på, at han skal op på arbejde lørdag morgen klokken otte.

Mette: – Man er nødt til løbende at give lidt længere line. Det betyder ikke, at man synes, at alting er i orden, men man må være pragmatisk.
Oscar lytter smilende fra sin plads:

– Det er ikke så meget mine forældres råd som egne erfaringer – tømmermændene – der har gjort indtryk. Det er fint nok med kampagner og gode råd, men lige nu kan man ikke rigtigt forholde sig til, at det går ud over leveren.

terkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock