FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Mennesker

Ny kvinde på Dialogcentrets lederpost

19. okt 2009 00:00 Christina Philipstatt er ny generalsekretær for Dialogcentret i Århus, som arbejder kritisk med nyreligiøse sekter og bevægelser. Den nye leder vil arbejde for, at dialogarbejdet bliver præget af lige dele kritisk sans og medmenneskelig respekt

Kommentér
Share
Jannie Iwankow Søgaard
BilledeArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
Christina Philipstatt, ny generalsekretær for Dialogcentret i Århus, nægter at gå kompromisets vej. Hvis alt er lige godt, er alt ligegyldigt, mener hun. -- Brian Rasmussen/Scanpix.

For første gang har Dialogcentret i Århus ansat en kvinde til at bestride lederposten i foreningen.

Og det er en erfaren kvinde, som nu kan kalde sig generelsekretær og skal stå i spidsen for det kritiske oplysningsarbejde om nyreligiøse sekter og bevægelser. Den 43-årige præst og teolog Christina Philipstatt har tidligere arbejdet som præst i Kapernaumskirken i København og var samtidig aktiv i både Kirkens Korshær, Sct. Nicolajtjenesten og Islamisk-Kristent Studiecenter. Senere har hun i en årrække været ansat som underviser på Haslev udvidede Højskole i linjefaget "Eksistens og tro", mens hun senest har fungeret som sognemedhjælper ved Grenaa Kirke.

Men nu springer hun altså ud som leder af Dialogcentret, samtidig med at hun skal virke som sognepræst på nedsat tid i Ålsø, Hoed, Homå og Vejlby Kirker på Djursland.

Og Christina Philipstatt glæder sig til de nye udfordringer i Dialogcentret. Hun fortæller, at hun har sagt ja til arbejdet, fordi hun mener, at centret har en vigtig opgave i forhold til vort multireligiøse samfund, og fordi det fortsat er en udfordring at udbrede budskabet om, hvad kristendommen er og kan. Især gennem sit arbejde ved Islamisk-Kristent Studiecenter er hun blevet bevidst om, at kritisk sans og menneskelig respekt sagtens kan gå hånd i hånd, og det er blandt andet den ballast, hun vil trække på, når hun skal møde mennesker, der tror på noget andet, end hun selv. Men hun vil samtidig stå fast på kristendommen som den eneste sandhed. Her nægter Christina Philipstatt at gå kompromisets vej. Hvis alt er ligegodt, er alt ligegyldigt, mener hun.

Annonce
Den nyslåede generalsekretær har ikke planer om at skulle på heksejagt blandt nyreligiøse bevægelser og sekter. Hun er klar over, at kritiske røster før har hævdet, at Dialogcentret har udviklet sig til et "monologcenter", og den opfattelse vil hun arbejde for at nedbryde. Man må stå fast ved sin egen tro, men erkende at dialogen er vejen frem, hvis man skal blive klogere på andres menneskers religion, fortæller hun.

Når Christina Philipstatt ikke har travlt på et af sine to jobs, holder hun af at ride, male moderne ikoner og læse Dostojevskij. Og så skal der naturligvis også være tid til at pleje familien, som tæller ægtefællen Martin samt en søn og en datter på henholdsvis 3 og 11 år.

soegaard@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Teologisk fakultet på vej til lukning
Massiv kritik af katolsk biskop
Ekspert bekymret for Faderhusets medlemmer
Religiøse ledere ser kritik som syndigt
Hvor blev kommunernes milliarder af?
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Mener du , at præsters tavshedspligt også bør gælde i pædofilisager?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
Katolikker kritiserer håndtering af sexmisbrug
Deltag i kristendom.dk's påskekonkurrence
- Bibelen er vor kulturs grundskrift
- Guds ord tåler uenighed
Sådan indsættes en sognepræst
- Vi kender kun Gud gennem Jesus

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: