Mange danskere finder mindst én gang om ugen en stille stund, hvor de kan have et lille alvorsord med Gud. Nogle folder hænderne. Andre siger et fadervor. Fælles for dem alle er, at de er med til at udgøre de 17 procent af den danske befolkning, der beder mindst én gang om ugen.

Det viser den seneste europæiske samfundsundersøgelse, ESS, der for nyligt blev offentliggjort. Undersøgelsen slår dermed også fast, at tro og praksis ikke altid går hånd i hånd.

Som Kristeligt Dagblad skrev i sidste uge viser samme undersøgelse nemlig, at der er et svagt, men stabilt fald i, hvor religiøse danskerne føler sig.

På spørgsmålet om, hvor religiøse danskerne føler sig på en skala fra nul til ti, sættes krydset lavere fra år til år.

Individ-religion
Ikke desto mindre lever den private religiøse praksis i bedste velgående, og det overrasker lektor og ph.d. Jørn Borup, der er leder af Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet.

– Jeg ville ikke have troet, at antallet af mennesker, der beder én gang om ugen, er så højt. For det siger i hvert fald noget om en udbredt form for religiøsitet. Det hænger sammen med, at man beder privat. Det kan være tegn på det, vi kan kalde individ-religion eller privat religiøsitet, siger han.

Det er et perspektiv, der bliver delt af religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet Peter B. Andersen.

– Bøn er en form for privat religiøs aktivitet, som ikke nødvendigvis følger den offentlige religiøse aktivitet. Den private aktivitet er langt mere udbredt end den offentlige, siger han.