Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hver sjette dansker beder en gang om ugen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver sjette dansker beder en gang om ugen

Ny europæisk undersøgelse viser overraskende tal angående danskeres forhold til bøn. -

- colourbox.com

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Den private religiøse praksis lever i bedste velgående i Danmark, viser en ny europæisk undersøgelse

Mange danskere finder mindst én gang om ugen en stille stund, hvor de kan have et lille alvorsord med Gud. Nogle folder hænderne. Andre siger et fadervor. Fælles for dem alle er, at de er med til at udgøre de 17 procent af den danske befolkning, der beder mindst én gang om ugen.

Det viser den seneste europæiske samfundsundersøgelse, ESS, der for nyligt blev offentliggjort. Undersøgelsen slår dermed også fast, at tro og praksis ikke altid går hånd i hånd.

Som Kristeligt Dagblad skrev i sidste uge viser samme undersøgelse nemlig, at der er et svagt, men stabilt fald i, hvor religiøse danskerne føler sig.

På spørgsmålet om, hvor religiøse danskerne føler sig på en skala fra nul til ti, sættes krydset lavere fra år til år.

Annonce
Individ-religion
Ikke desto mindre lever den private religiøse praksis i bedste velgående, og det overrasker lektor og ph.d. Jørn Borup, der er leder af Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet.

– Jeg ville ikke have troet, at antallet af mennesker, der beder én gang om ugen, er så højt. For det siger i hvert fald noget om en udbredt form for religiøsitet. Det hænger sammen med, at man beder privat. Det kan være tegn på det, vi kan kalde individ-religion eller privat religiøsitet, siger han.

Det er et perspektiv, der bliver delt af religionssociolog og lektor ved Københavns Universitet Peter B. Andersen.

– Bøn er en form for privat religiøs aktivitet, som ikke nødvendigvis følger den offentlige religiøse aktivitet. Den private aktivitet er langt mere udbredt end den offentlige, siger han.

Ikke entydigt tilbage
Den nye statistik over danskernes forhold til bøn viser derfor, at det ikke kun går tilbage for danskernes forhold til religion, mener Jørn Borup.

– Bøn er på sin vis et udtryk for religion. Når den er så høj, som den trods alt er, viser det også, at sekulariseringstendensen ikke kun går i en negativ retning. Det går ikke kun entydigt tilbage, siger han.

Undersøgelsen, der er den fjerde af sin art, bliver udført hvert andet år i 30 europæiske lande. I Danmark er det Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, der indsamler data – denne gang blandt 1613 danskere.

Potentiel religiøsitet
Peter Lüchau, der er religionssociolog ved Syddansk Universitet, mener, at undersøgelsen vidner om, at der er mange danskere, for hvem bøn giver mening.

– Bøn er en del af det religiøse repertoire, som danskerne kan trække på, hvis de har lyst. Det er en potentiel religiøsitet, der ligger i baggrunden, siger han.

holtze@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hver sjette dansker beder en gang om ugen

snedsted, publiceret d.20/10 09:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hver sjette dansker beder en gang om ugen
SFIs undersøgelsesresultat viser med al ønskelig tydelighed, at religiøsitet er en privat sag. Det er jo langt fra hver femte dansker, der går regelmæssigt i kirke.

Der er dog ingen grund til at den private Gudsdyrkelse og den institutionelle i form af kirkegang skal udelukke hinanden.

Min egen daglige religionsudøvelse er af den private slags.
Om morgenen en tak for den nye dag og en bøn om, at få det bedst mulige ud af den, - til gavn for mig selv og min næste. Om aftenen en tak for dagen, der gik, og en bøn om velsignelse af de mennesker, jeg i dagens løb er kommet i kontakt med.

Men der mangler noget, som kirken kan levere: FÆLLESSKABET.
Den føles særlig intens i nadversakramentet, hvor menigheden er fælles om Vorherre, Jesu Kristi, mindemåltid.

Nogle mennesker føler sikkert, at de - så godt som hver uge - har brug for den sociale religionsudøvelse, som både kirken og private selskaber med troende venner kan give mulighed for.
Men procentvis er det en meget lille gruppe af kristne, der mødes så hyppigt i kirken.

For os, der ikke samles i kirken hver søndag, er vejen til Gud dog ikke spærret.
Og det har ca. hver femte dansker heldigvis fundet ud af.

Carsten Snedsted
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock