En muslimsk imam, en jødisk overrabbiner eller en ikke-troende humanist kan lige så godt stå for Folketingets traditionelle åbningsceremoni i Christiansborgs Slotkirke som folkekirkens præster og biskopper, der traditionelt har holdt gudstjenesten siden 1848.

Det mener den tidligere bispekandidat i København Kaj Bollmann, der er præst og general- sekretær for Kirkefondet. I et debatindlæg i dag i Kristeligt Dagblad bakker han SF-politikeren Kamal Qureshis kritiske holdning til Folketingets åbningsgudstjeneste op. Kamal Qureshi mener, at stat og kirke skal adskilles, og i den forbindelse skal den kristne gudstjeneste afskaffes som en del af Folketingets officielle åbning. Så langt går Kaj Bollmann ikke. Men han foreslår, at folkekirken står for gudstjenesten hvert andet år, og øvrige kristne og ikke-kristne trossamfund på skift står for åbningsceremonien året efter. På den måde får religion en integrerende rolle, mener Kaj Bollmann:

– At bevare gudstjenesten ved Folketingets åbning kunne med nogle ændringer fra den nuværende form blive et symbol på Folketingets ønske om, at kristendommen og de andre religioner spiller og skal spille en integrerende rolle i det samfund, vi er fælles om, lyder det.

Forslaget får ikke stor opbakning.

– Jeg er helt uenig. Jeg synes, det er helt naturligt, at folkekirken har en særstatus i forhold til staten. Derfor er det også rimeligt, at den står for gudstjenesten, siger overrabbiner i Det Mosaiske Troessamfund Bent Lexner.