Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste

Årets gudtjeneste i Christiansborg Slotskirke. -

- Leif Tuxen.

6 debatindlæg Hold mig opdateret

Ikke-kristne og kristne trossamfund skal på skift stå for Folketingets åbningsgudstjeneste, mener Kirkefondets generalsekretær

En muslimsk imam, en jødisk overrabbiner eller en ikke-troende humanist kan lige så godt stå for Folketingets traditionelle åbningsceremoni i Christiansborgs Slotkirke som folkekirkens præster og biskopper, der traditionelt har holdt gudstjenesten siden 1848.

Det mener den tidligere bispekandidat i København Kaj Bollmann, der er præst og general- sekretær for Kirkefondet. I et debatindlæg i dag i Kristeligt Dagblad bakker han SF-politikeren Kamal Qureshis kritiske holdning til Folketingets åbningsgudstjeneste op. Kamal Qureshi mener, at stat og kirke skal adskilles, og i den forbindelse skal den kristne gudstjeneste afskaffes som en del af Folketingets officielle åbning. Så langt går Kaj Bollmann ikke. Men han foreslår, at folkekirken står for gudstjenesten hvert andet år, og øvrige kristne og ikke-kristne trossamfund på skift står for åbningsceremonien året efter. På den måde får religion en integrerende rolle, mener Kaj Bollmann:

– At bevare gudstjenesten ved Folketingets åbning kunne med nogle ændringer fra den nuværende form blive et symbol på Folketingets ønske om, at kristendommen og de andre religioner spiller og skal spille en integrerende rolle i det samfund, vi er fælles om, lyder det.

Forslaget får ikke stor opbakning.

Annonce
– Jeg er helt uenig. Jeg synes, det er helt naturligt, at folkekirken har en særstatus i forhold til staten. Derfor er det også rimeligt, at den står for gudstjenesten, siger overrabbiner i Det Mosaiske Troessamfund Bent Lexner.

Imam Abdul Wahid Pedersen forstår ikke, hvorfor man har en religiøs ceremoni, når nu mange politikere mener, at politik og religion skal være adskilt.

– Men hvis vi fortsat skal have ceremonien, er det glimrende, hvis den også omfatter andre livsholdninger og religioner. For her kan der være et spirituelt lag, som kan være gavnligt for de politiske beslutningstagere, som ellers kun beskæftiger sig med magt og fordeling af penge, siger han.

Erik Bartram Jensen, talsmand for den ikke-religiøse forening Humanistisk Samfund, mener ikke, at de religiøse trossamfund hører hjemme på Christiansborg.

– Men vi, derimod, er et livssynssamfund og har intet med religiøse ritualer at gøre, så derfor kan Humanistisk Samfund godt bruges ved en åbningsceremoni på Christiansborg, siger han.

Da Folketinget åbnede i år, den 6. oktober, arrangerede SF sammen med De Radikale og Liberal Alliance et alternativt debatmøde på Christiansborg. Her mødte dog kun 30 op – heraf otte ud af 179 folketingspolitikere.

Kamal Qureshi hilser ikke det nye forslag velkomment.

– Det er en rigtig dårlig idé. Man skal ikke indlede demokratiets festdag med at konsultere præster, imamer eller andre religiøse overhoveder. Man kan ikke blande religion og politik mere tydeligt. Religion skal være en privatsag. Det er desuden alt for ekskluderende, for en religion er kun til dem, der tilslutter sig den religions grundforudsætninger, siger han.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste

Nederby Jessen, publiceret d.20/10 09:09 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste
Jeg hørte til dem, der forud for bispevalget i København, håbede at Kaj Bollmann blev Københavns nye biskop. I dag er jeg glad for, at han ikke blev det.

Jeg synes, det er et rigtigt dårligt forslag, han har fremlagt.

Vi har religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed. Ifølge den danske folkekirke har kristendommen en særstilling og det mener jeg også bør være gældende i fremtiden.

Derfor er det også helt ok, at man indleder folketingsåret med en kristen åbningsgudstjeneste.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste

Bo Nake, publiceret d.20/10 09:59 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste
Strange bedfellows. Jeg er i hvert fald sjældent enig med Qureshi, men her udtrykker han min mening. For det meste har jeg høje tanker om Kaj Bollmann, men nu skræmmer han mig. For han vil jo bruge Folketinget som en base for mission. Den går ikke nu om dage.
Humanistisk Samfund er til grin. Nogle mennesker er troende, andre er ikke. Men det er da for dumt, at man ligefrem vil gøre sig til af sin mangel på tro og udstaffere sig selv som humanist.
Åbningsceremoniens karakter er nok et af de problemer, som tiden vil råde bod på.
Del Link

Re: Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste

Jørgen Christensen, publiceret d.20/10 14:40 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste
Denne værditolerance er absurd. I yderste konsekvens skulle man også indrette samfundet til at tage lige meget hensyn til en forkælets fornærmethed over at mangle midler til sine lyster, som til dødstruede patienter. Straffe mordere præcis som cykellygteforbrydere.

Som vinden blæser, imidelerid, bliver Folketingets åbning sikkert forvandlet til et mediestunt om få år. Med offentliggjorte data om hvilke overdådige midler bruges til optrædende, celebre kunstnere, samt middage og beklædning, og leje af limousiner for MF'erne og deres særligt inviterede i dagens anledning.
Del Link

Att.: Bjarne Nederby Jessen

Andras, publiceret d.20/10 16:31 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste
"Vi har religionsfrihed i Danmark, men ikke religionslighed. Ifølge den danske folkekirke har kristendommen en særstilling og det mener jeg også bør være gældende i fremtiden.
Derfor er det også helt ok, at man indleder folketingsåret med en kristen åbningsgudstjeneste."

Den danske folkekirke er ikke kristen (men kulturkristen), derfor vil det være fint hvis andre frikirker fik lov at forestå åbningsgudstjenesten og prædike evangeliet. Som troende kristen ville jeg som folketingspolitiker absolut ikke gide at høre på en præst som Kathrine Lileør.
Del Link

Re: Att.: Bjarne Nederby Jessen

Jørgen Christensen, publiceret d.21/10 13:09 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste
Det kunne være lidt spændende også med andre kristelige kirker på banen. Men det er nok fordi jeg håber på én fælles kristen kirke til at give et håb for fremtiden, når det sekulære samfund løber sin banale og meningsløse bane ud.
Del Link

Re: Att.: Bjarne Nederby Jessen

Nederby Jessen, publiceret d.21/10 16:59 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ønske om multireligiøs folketingsgudstjeneste
Andras skrev: "Den danske folkekirke er ikke kristen (men kulturkristen), derfor vil det være fint hvis andre frikirker fik lov at forestå åbningsgudstjenesten og prædike evangeliet. Som troende kristen ville jeg som folketingspolitiker absolut ikke gide at høre på en præst som Kathrine Lileør."

Jeg er uenig i noget væsentligt i dette udsagn og enigt i noget andet.

Jeg er MEGET uenig i, at folkekirken ikke skulle være en kristen kirke. Vores danske folkekirke er naturligvis en krsiten kirke. Hvad skulle den ellers være? Andra siger kulturkristen.

Der findes i folkekirken både, det nogle - også jeg - kalder levende kristne og der findes kulturkristne, for hvem det egentlige kristenliv ikke beytder noget eller i bedste fald meget lidt. Her vil jeg godt være med til at bedømme, men jeg vil ikke være med til at dømme. Dommen bør vi overlade til Gud, Gud Far, Gud Søn og Gud Helligånd.

Men jeg er til gengæld MEGET enig i, at man godt kunne overlade prædikestolen til en frikirkepræst ved folketingets åbningsgudstjeneste og hvorfor ikke gøre det allerede til næste år? Eller en katolsk præst. Det vigtigste er, at der er tale om en kristen præst.

For nogle år siden protesterede Venstres Jens Rohde højlydt over, at det var en præst fra Indre Mission, der talte ved åbningsgudstjenesten. Men hvad er problemet? Senere - i 2006 - meldte han sig iøvrigt ud af folkekirken.

Din omtale af Kathrine Lilleør vil jeg helt undlade at kommentere.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​