Bestselleren præger bogmarkedet

– Listerne har en selvforstærkende virkning, og den fysiske præsentation er selvfølgelig med til at skærpe kundernes opmærksomhed. På den måde kan bestsellerlisterne forstærke en tendens, der allerede findes, siger Hans Andersen.

Claus Secher er lektor på Danmarks Biblioteksskoles Institut for Kultur og Medier og har i mange år beskæftiget sig med det danske bogmarked. Han har blandt andet undersøgt sammenhængen mellem bestsellerlisterne og bibliotekernes udlån, og ifølge Claus Secher er der hvert år tre til fire bøger, som alle vil læse. Det er alle bøger, der gennem året har figureret på boghandlernes bestsellerlister.

Det seneste år har Morten Ramslands "Hundehoved" og Christian Jungersens "Undtagelsen" været to af de helt store favoritter på bibliotekerne, og året før var det "Den lukkede bog" af Jette A. Kaarsbøl og "Rødby-Puttgarden" af Helle Helle.

– Hvis man ser på, hvad danskerne har kastet sig over de seneste år, er der meget, der tyder på, at signalerne om, hvad alle andre læser, har en stor indflydelse på vores valg af bøger, siger Claus Secher.

Han peger også på, at mediernes omtale af bøger og litteratur har ændret sig gennem de senere år. Mens anmeldelser tidligere spillede en stor rolle i kulturjournalistikken, har nyhederne omkring bøger i dag fået langt mere vægt. Derfor bliver Peter Høegs nye roman til historien om forfatteren, der genopstår efter ti års tavshed.

– Bogen er i dag i større konkurrence med andre medier end for nogle år tilbage, og hvis man ikke hører til det professionelle lag inden for litteraturen, er det letteste at gå efter det sikre valg, og det er selvfølgelig det, man har læst og hørt om, siger Claus Secher.

Både forlag og boghandlere kan godt begynde at forberede sig på, at bestsellerlisterne får en endnu større betydning for fremtidens bogmarked, end de har i dag. Det spår i hvert fald Tine Smedegaard Andersen, administrerende direktør i GB-forlagene, der tæller Rosinante, Høst & Søn, Samleren, Fremad og Forum.

De frie markedskræfter styrer i stigende grad bogmarkedet, og det giver et naturligt udskillelsesløb, hvor det, der i forvejen sælger godt, vil sælge mere, og det, der sælger mindre godt, vil sælge endnu mindre.

– Når markedskræfterne bliver de styrende, er presset på at tjene penge større og risikovilligheden mindre. Det gælder både forlag og boghandel. På den ene side er det et plus, fordi der vil være meget fokus på nogle få bøger. En bog kan gå hen at blive et samtaleemne for mange mennesker, og på den måde får vi nogle fællesoplevelser. På den anden side satser man mest på det sikre, når man er under pres, og det vil betyde, at færre forfattere vil komme igennem med deres manuskripter, siger hun.

Den vurdering deler Claus Secher fra Danmarks Biblioteksskole. Han peger på, at den store midtergruppe af bøger, der ikke når bestsellerniveau, men heller ikke hører til den smalle litteratur, vil få det svært i fremtiden.

– Der er ingen tvivl om, at kundernes købemønster, som afspejles i bestsellerlisterne, får indflydelse på forlagenes udgivelsespolitik. Selvom det generelt går rigtig godt med salget af skønlitteratur, er forlagene mindre villige til at løbe en risiko på et stadig mere trængt marked. Vi ser allerede nu, at midtergruppen er svindende, siger han.

duus@kristeligt-dagblad.dk

Bogmarkedet

Danskerne læser bøger som aldrig før, og læserarrangementer trækker fulde huse i hele landet. Men hvorfor læser vi? Og hvad sælger bedst i dagens Danmark? Dette er den første artikel i serien om bogmarkedet, hvor vi taler med forlæggere, forfattere og læsere om danskernes store interesse for bøger.