Philippe Pétain i selskab med den tyske rigsmarskal og nazi-leder Hermann Göring efter Frankrigs kapitulation i 1940. --
- AFP.
Birthe B. Pedersen |
21. oktober 2009
80.000 franske jøders skæbne blev afgjort på et konfiskeret jødisk familieklenodie. Nu er det blevet solgt til en organisation, der vil rehabilitere den franske nazi-kollaboratør Pétain
Et mahogniskrivebord i fransk imperiestil fra slutningen af 1800-tallet med indlagt grønt læder og bronzeforsiringer på benene vakte ualmindelig opsigt, da det i den forgangne weekend blev sat på auktion.
For på dette skrivebord underskrev den franske feltmarskal Pétain, lederen af det franske kollaboratør-regime under Anden Verdenskrig, de dekreter, som lidt efter lidt gjorde de franske jøder til jaget vildt. Og som skulle kulminere med deportationen af 80.000 jøder, hvoraf kun 4000 overlevede.
Jødisk klenodie lagde ryg tilSkrivebordet forsvandt efter krigen, da Vichy-regimet blev opløst. Men i weekenden dukkede det altså op ved en auktion. Og nu viser det sig at være et jødisk familie-klenodie, som i bogstaveligste forstand lagde ryg til Pétains krigsforbrydelser.
Skrivebordet tilhørte en jødisk familie fra Strasbourg, som havde en ejendom i den lille kurby Vichy i det sydlige Frankrig.
Netop i denne by slog den franske regering sig ned i juni 1940 efter den franske hærs nederlag til Tyskland og besættelsen af hele den nordlige halvdel af Frankrig.
Regeringsmandat til krigsforbryderGrebet af panik over nederlaget vedtog regeringen enstemmigt at give enevældige regeringsbeføjelser til feltmarskal Philippe Pétain, en militærhelt fra Første Verdenskrig, som man håbede kunne gelejde det rystede, besejrede Frankrig gennem den europæiske krigsstorm. Herefter sværgede Pétain Hitler troskab, afskaffede den franske republik og indførte et autoritært regime.
Pétain installerede sin regering i Hotel du Parc i Vichy og konfiskerede desuden, hvad byen rummede af egnet kontorinventar. Deriblandt det smukke mahogniskrivebord, ved hvilket Pétain formentlig underskrev de dekreter, der afskaffede demokratiet og fratog de franske jøder retten til at være læger, kunstnere eller offentligt ansatte og "arieniserede" og konfiskerede deres ejendom efter at have deporteret 80.000 franske jøder til især Auschwitz, hvor 95 procent af dem skulle omkomme.
Frankrig ville glemme
Efter krigens afslutning blev Philippe Pétain dømt til døden, men straffen blev konverteret til livsvarigt fængsel på grund af hans høje alder.
Han døde i fængsel i 1951, mens Frankrig bestræbte sig på at glemme kollaboratøren og i stedet sole sig i Charles de Gaulle og modstandsbevægelsen, der reddede Frankrigs ære og sikrede, at landet figurerede blandt sejrherrerne efter Anden Verdenskrig.
Bordet skal ære Pétain
Og skrivebordet? Ja, det blev leveret tilbage til sine retmæssige ejere, den jødiske familie fra Strasbourg, hvis arvinger satte det til aution i søndags. Hvor det i øvrigt blev erhvervet formeldelst 25.000 euro, eller cirka 186.000 kroner af Foreningen til Rehabilitering af Pétain, som nu vil udstille det i et museum til Pétains ære.
En sidste ydmygelse af mahogniskrivebordet med de jødiske ejere, som bliver rekvisit i Frankrigs skizofrene, aldrig helt afsluttede opgør med sin egen fortid.
Medmindre det tværtimod skal stå i Pétains museum og hviske ordet "jøde" imod forsøgene på at glemme, hvad der blev skrevet ved det.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad