Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen En million børn i rædselsfængsler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En million børn i rædselsfængsler

En FN-rapport konkluderer, at hver tiende af de 10 millioner indsatte i verdens fængsler er børn, der sidder inde under uacceptable forhold. -

- colourbox.com

Kommenter Hold mig opdateret

Flertallet af verdens 10 millioner fanger lever i rædselsfængsler. En million af dem er børn helt ned i ni-års alderen

Hver tiende af de 10 millioner indsatte i verdens fængsler er børn, der sidder inde under uacceptable forhold. Det konkluderer en FN-rapport, som er lavet af den østrigske menneskerettighedsadvokat Manfred Nowak. Han har med sit særlige mandat til at føre tilsyn for FN besøgt dusinvis af landes fængsler rundt om i verden.

– Et klart flertal af de indsatte lever under forhold, der krænker den menneskelige værdighed, siger Manfred Nowak til nyhedsbureauet Reuters.

Af rapporten fremgår det blandt andet, at hundredvis af dømte og varetægtsfængslede i Uruguay under rystende forhold opholder sig i måneder og år i små metalkasser, også kaldet blikdåser. Men det er ikke det værste, rapporten udpensler. Det er derimod de forhold, som fængslede børn helt ned til ni-års-alderen lever under.

I Nigeria har Nowak fundet børn, der bliver tilbageholdt i kriminalpolitiets torturkamre, hvor de rutinemæssigt bliver udsat for ekstrem tortur. De bliver blandt andet skudt i benene og derefter efterladt alvorligt kvæstede uden nogen form for medicinsk behandling.

Annonce
I Kasakhstan – som i mange andre lande – bliver børn korporligt afstraffet. Og i Uruguay bliver drengebørn smidt i isolationsceller uden toiletfaciliteter i op til 22 timer i døgnet.

Mange steder er børnene ikke adskilt fra voksne indsatte. Blandt andet derfor er en stor del udsat for misbrug, for eksempel voldtægt. En væsentlig del af misbruget er påført af andre og primært voksne fanger.

– Der er tale om klokkeklare overtrædelser af FN's konventioner, som landene faktisk har tilsluttet sig. Og overtrædelserne er systematiske, hvilket gør det endnu værre, siger afdelingschef ved Institut for Menneskerettigheder Christoffer Badse.

Rapporten viser, at den ene million børn i almindelighed lever i stærkt overfyldte celler under elendige sanitære og hygiejniske forhold, hvor de ikke har muligheder for uddannelse, arbejde eller andre aktiviteter, der kan bringe dem tilbage til samfundet. Og langt størstedelen af børnene er førstegangskriminelle og anklaget eller dømt for mindre lovovertrædelser, mens kun en lille brøkdel af børnene er dømt for en voldsforbrydelse.

– Flertallet af indsatte børn såvel som voksne har rædselsvækkende forhold. Men børn har i særdeleshed ikke noget at gøre i et fængsel. Det er simpelthen et fattigdomssymptom, at de er der, siger Amnesty-jurist Claus Juul.

/ritzau/

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock