Politimanden Raju patruljerede for halvandet år siden ved de belastede og berygtede boligblokke ved Sjælør Station i Valby i København. Med sin indiske baggrund og mørke hudfarve er den 35-årige betjent vant til lidt af hvert.
Denne dag blev der først kastet sten og fyrværkeri efter ham. Så råbte gruppen af unge med anden etnisk baggrund "inderluder", "forræder" og alle mulige andre ukvemsord.
Den slags chikane mod og overfald på politibetjente med anden etnisk baggrund end dansk forekommer ofte i Danmark, forklarer Raju. Han ønsker at være anonym og forklarer, at hans forældre er blevet opsøgt i boligkomplekset, hvor de bor. Hér er hans familie blevet mødt med tilråb som "din søn er en forræder", og "vi nakker ham."
Raju understreger, at de fleste politiforretninger går fint. Problemerne opstår i tilspidsede situationer, for eksempel med anholdelser af fulde mennesker, eller når han har at gøre med hårdkogte typer som den dag i Sjælør.
Problemet med denne form for diskriminering, som politifolk med anden etnisk baggrund end dansk møder, er ifølge Raju, at det afholder unge fra ikke-vestlige lande fra at søge ind på Politiskolen.
– Det har en meget negativ virkning. Rigtig mange unge, som jeg snakker med, er slet ikke interesserede i at søge ind. De siger: Det er ikke for tosprogede, det er for etniske danskere, fortæller Raju.
Rekrutteringen af politibetjente med anden etnisk baggrund end dansk har i årevis været noget af "en udfordring" som Rikke Ladefoged, vicepolitimester i Rigspolitiets personaleafdeling, formulerer det. Ambitionen er, at mindst fire procent af de nyansatte politiskoleelever skal have anden etnisk baggrund. Resultaterne har været svingende, viser tal fra Rigspolitiet: I 2007 var det 4,0 procent svarende til 14 ud af 352 nyansatte. I 2008 var det 2,4 procent eller 10 ud af 416 nyansatte. I 2009 5,0 procent svarende til 20 ud af 400 nyansatte.
– En af forklaringerne kan være, at det har lav status blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk at blive ansat i politiet. Mange af de unge etniske danske, der søger ind, har i folkeskolen været i erhvervspraktik eller har en far, der har været ansat i politiet. Eller en onkel. De har en interesse for politiet. Den interesse findes ikke i samme grad blandt unge med anden etnisk baggrund, siger Rikke Ladefoged.
Ifølge integrationskonsulent Manu Sareen, der er tilknyttet blandt andet Politiskolen, hersker der i de dårligt integrerede grupper i Danmark en dyb skepsis over for ordensmagten. Den skepsis læser han tydeligt i de voldsomme reaktioner, som de fleste politifolk med anden etnisk baggrund efter hans vurdering har oplevet.
– Integration er baseret på fortællinger. Danskerne har fortællinger om indvandrerne, og det samme gælder omvendt. Der er masser af fortællinger og især konspirationsteorier om politiet: at politiet er i ledtog med grupper, der er mod indvandrerne. At de kun går efter indvandrere. At de tæsker indvandrere. Hvis en indvandrer er en del af den fortælling, så ses det som en rød klud, siger Manu Sareen.
Raju har været politibetjent i syv år og medvirker i hvervekampagner blandt unge med anden etnisk baggrund. Hans egne bevæggrunde for i sin tid at søge ind på Politiskolen var det samme som for hans kolleger Jesper, Jørgen og Hans, forklarer han. Men med en ekstra dimension.
– Jeg vil gerne adskille mig fra den gruppe, der er i medierne. Når man hører om tosprogede, så er det oftest i forbindelse med bandekrig og skyderier. Når jeg er på arbejde og har uniform på, så føler jeg, at folk accepterer og lytter til mig. 11. september, Madrid-bomberne og al denne hér terror har også påvirket min hverdag. Når jeg tager uniformen af, har jeg ofte følt, at der blev kigget mistænkeligt på mig. Politiuniformen er et helle for mig, siger Raju.